Kong Gulerods efterkommere

Så fik jeg skudt festivalsæsonen i gang. Som opvarmning til Roskilde Festival var jeg i aftes på den lille Start! Festival i den brune kødby i København, hvor jeg blandt andet fik tjekket Marie Fisker og fik ørerne op for Vinnie Who (som skal spille på Pavilion Junior-scenen på Roskilde i år). Jeg skal dog ærligt tilstå, at jeg næppe var kommet, hvis det ikke havde været for bandet The Descendants Of King Canute. Bag navnet gemmer sig selvfølgelig Nephew, hvis optræden egentlig skulle have været en overraskelse, men forinden nåede at blive afsløret af diverse medier, hvilket så afstedkom min tilstedeværelse.
I dag, grundlovsdag, udkommer som bekendt Nephews fjerde album, Danmark/Denmark, så bandet åbnede koncerten med at fyre seks af de nye sange af i rap: D.T.A.P., Sov for satan mand, Det her sker bare ikk’, 007 Is Also Gonna Die, Va Fangool! og Police Bells & Church Sirens (men ikke Descendants Of King Canute). Derefter fulgte Science fiction & familien – med omkvædet fra Polarkreis 18s Allein Allein mikset ind – samt en omarrangeret version af En Wannabe Darth Vader
Og det var så det, efter 45 minutter og ingen ekstranumre. De tre kvarter er faktisk den typiske længde på koncerterne på Start Festivalen, da det primært er helt nye bands uden det helt store sangkatalog, der optræder. Man kan selvfølgelig argumentere for, at Nephew burde spille længere, men nu var det sådan set ikke en officiel koncert, og det virkede som om, at bandet benyttede lejligheden til at få testet de nye sange live og tog nogle chancer, de ellers ikke ville have taget.

Nephew overraskede på Vesterbro – Berlingske Tidendes anmeldelse af koncerten.
En Nefalygte for enden af tunnelen – Klaus Lynggaards anmeldelse af Danmark/Denmark i Information og en interessant analyse af, hvorfor det i visse kredse er blevet “in” at rynke på næsen af Nephew.

Udgivet i Musik Etiket: ,

Skriv et svar