Hvad jeg lavede i min sommerferie 2.0

Nej, trods overskriften er dette ikke endnu et indlæg om min sommerferie. I stedet handler det om inspirationen til min novelle Sommeren med Andrea, der er med i antologien Solarpunk, som Forlaget Krabat udgiver i forbindelse med BogForum.

For dem, det måtte interessere, er der bogreception for Solarpunk på Krabats stand på BogForum lørdag den 4. november kl. 14-14.45, hvor de fleste af de 20 forfattere i antologien deltager.

Læs mere her: Bogreception Solarpunk antologi

Hvad er solarpunk?

Men tilbage til Sommeren med Andrea, som i sig selv er lidt af et mirakel, forstået på den måde, at det er en novelle, jeg ikke havde regnet med at få skrevet, endsige få optaget i en antologi.

Da Krabat sidste år udskrev en novellekonkurrence i solarpunk-genren, var jeg straks interesseret i at deltage. Både fordi jeg havde gode erfaringer med forlaget fra antologien Noget er på vej, hvor jeg medvirker med novellen E. Høj, men også fordi jeg ikke havde skrevet ny science fiction siden Billigt hotel, der var mit sidste bidrag til Science Fiction Cirklens Lige under overfladen-serie.

Ydermere var det en mulighed for at prøve kræfter med en ny genre. Som science fiction-forfatter, eller bare som forfatter generelt, er det let at have de negative solbriller på, og det er selvfølgelig endnu mere oplagt, når fremtiden ikke tegner særlig lys med klimaforandringer, krige, konflikter og katastrofer.

Solarpunk skiller sig ud ved at have en tro på, at det endnu ikke er for sent at rette op på tingene, mens det “punkede” består i, at det er nødvendigt med et opgør med den etablerede verdensorden. Der er dog en grund til, at der er blevet skrevet flere dystopier end utopier, for det kan let blive kedeligt at læse om samfund, hvor alle lever sammen i fred og fordragelighed, og ingen er uenige om noget som helst. Så udfordringen er selvfølgelig at finde en måde at gøre historien interessant på, og Krabat havde desuden tilføjet det lille benspænd, at novellen skulle slutte positivt.

Hvad skal jeg skrive?

Der var også en anden udfordring. Jeg havde en vag idé om, at novellen kunne udformes som en skolestil a la “Hvad jeg lavede i min sommerferie”, hvor barnets beskrivelse af ferien langsomt giver læseren et billede af det fremtidige samfund, som fortællingen udspiller sig i.

Turisme og flyrejser nævnes ofte som belastninger for klimaet, og jeg tænkte, det kunne være interessant at give et bud på, hvordan fremtidens ferier kan tage sig ud, hvis de skal være bæredygtige og klimavenlige og tage hensyn til miljøet og lokalbefolkningen.

Det blev dog ved idéen, og i takt med at deadline nærmede sig, begyndte jeg at løbe tør for tid. Samtidig var der et problem med min plan om at skrive novellen som en skolestil. Krabats udgivelser henvender sig primært til unge, og målgruppen for Solarpunk er 13+. Det slog mig, at det mere er i de mindre klasser, man bliver bedt om at skrive stile om sin sommerferie, ikke når man er teenager. Desuden kom jeg i tvivl om, man overhovedet får den slags opgaver længere i skolen? Selv hvis det stadig er tilfældet, er jeg ret sikker på, at man næppe vil gøre det 50 år ude i fremtiden.

Så jeg besluttede mig for at droppe idéen og slog mig til tåls med, at jeg ikke ville komme til at indsende en novelle til konkurrencen.

Hvorfor skal jeg altid vente til allersidst?

Tre dage før deadline gik det dog op for mig, at der måske alligevel var en måde at fortælle historien på. Hvad nu, hvis jeg bare skrev den på traditionel vis med en tredje persons-fortæller og lod den handle om en ferieflirt, mens alt det anderledes ved ferien foregik i baggrunden?

Set i bakspejlet lyder det som en selvfølge, at det var sådan, novellen skulle skrives, men de fleste forfattere bekræfte, at det åbenlyse sjældent er så åbenlyst, når man befinder sig midt i idéfasen.

Og så fik jeg ellers travlt, og det gjorde det ikke mindre presset, at jeg på to af de tre dage også andre aftaler om aftenen. Heldigvis måtte novellen kun være mellem på 3.000 og 5.000 ord, så hvis jeg kunne skrive 1.000 ord per dag, ville jeg være i mål. Nu endte den med på 5.000 ord, og det er typisk mig at undervurdere, hvor lang en novelle vil blive. Det er også typisk, at jeg skriver lige op til deadline, og det er ikke kun en arbejdsskade fra mit virke som journalist. Jeg gjorde det samme i folkeskolen og gymnasiet, hvor jeg ofte først kom i gang med en opgave aftenen før, den skulle afleveres.

Novellen blev sendt afsted, men jeg nærede ærlig talt ikke de store forhåbninger på grund af hastværket, og især ikke da Krabat meddelte, at de havde modtaget hele 121 bidrag. Derfor var overraskelsen og glæden så meget desto større, da jeg kort før jul fik besked om, at Sommeren med Andrea var blandt de 20 udvalgte.

De øvrige forfattere er Alexandra Vinther, A. Silvestri, Anne Spanget-Larsen, Barbara Beatrice Davidsen, C.G Valentin, G. H. Sassersen, Gudrun Østergaard, Jane Mondrup, Judith Sølvkjær, Lone Sole, Louise Floor Frellsen, Maria Aagaard, Marie Klint Martinsen, Niels Christensen, Nikoline Kaiser, Sabine Baudtler-Vedersø, Stine Bahrt, Tanja R. Bisgaard og Thomas Pedersen.

Bonus-info: Titlen Sommeren med Andrea refererer selvfølgelig til Ingmar Bergmans film fra 1953, Sommeren med Monika, som jeg må indrømme, at jeg aldrig har set. Pinligt nok var jeg kommet til at give novellen titlen “Sommer med Andrea” i det oprindelige manuskript, selv om selve filen hed “Sommeren med Andrea”. Det var først under den afsluttende korrektur, at vi opdagede min bommert, men vi nåede heldigvis at få rettet titlen til det rigtige, inden bogen gik i trykken.

Månedens anbefalinger

Uncanny har lige vundet for syvende gang vundet en Hugo for bedste semiprozine, og det er da også et af de magasiner, hvor man næsten altid kan være sikker på, at niveauet er højt.

R.S.A. Garcia: Tantie Merle and the Farmhand 4200 (Uncanny Magazine, juli/august 2023)
Meget apropos solarpunk er “Tantie Merle…” en optimistisk skildring af, hvordan AI og robotter kan være til gavn, hvis man formår at anvende teknologien med de rette hensigter. I dette tilfælde får historiens jeg-fortæller, en ældre kvinde, til sin egen overraskelse et nært forhold til sin nye haverobot, så det ærgrer hende selvfølgelig, at hendes ged bliver ved med at æde den! Det hele er fortalt med en charmerende vestindisk accent, som man hurtigt vænner sig til.

Kristina Ten: The Curing (Uncanny Magazine, september /oktober 2023)
Jeg har tidligere fremhævet andre af Kristina Tens noveller, hvor hun trækker på sin opvækst i USA som barn af russiske forældre. I “The Curing” følger vi en gruppe unge med immigrant-baggrund, som finder ud af, at de kan lave kopier af sig selv ud af en speciel lim, og at disse kopier lader til at være mere populære i skolen og bedre integreret, end de selv er. Symbolikken er selvfølgelig til at få øje på, men det er let at relatere sig til hovedpersonernes situation.

Priya Sharma: Jack O’Dander (Tor.com, oktober 2023)
Sidste års æresgæst på Fantasticon, Priya Sharma, har en ny novelle med i Tor.com – et andet onlinemagasin, der sjældent skuffer. Det gør hendes fortælling om en kvinde, hvis søster forsvandt, da de var børn, heller ikke. Som voksen plages hun stadig af et minde om, at det var spøgelsesfiguren Jack O’Dander, der stod bag, og nu virker han til at være vendt tilbage. Størst indtryk gør dog Priya Sharmas præcise skildring af, hvordan lurende konflikter kan eksplodere og splitte familier ad.

Alex Irvine: FORM 8774-D (Tor.com, september 2023)
Og nu til noget mere muntert. Leelee arbejder for et kontor, som tager imod ansøgninger fra personer, der ønsker at blive anerkendt af myndighederne som superhelte. Selv på det område lever bureaukratiet i bedste velgående, og det er meget morsomt beskrevet, komplet med ansøgningsskemaer indsat i novellen.

Ken Liu: The Passing of the Dragon (Tor.com, september 2023)
Under et forsøg på at finde sin afdøde yndlingsdigters hus bliver maleren Kay fanget i en snestorm, da hun pludselig får et glimt af en drage. Bagefter forsøger hun at genskabe scenen som maleri, men ender med et motiv, hvor dragen netop er forsvundet. Hun er selv stolt af værket, men må til sin frustration sande, at ingen forstår, hvad hun prøver at fortælle. Da maleriet går viralt, løber det helt af sporet, fordi det bliver koblet sammen med en politisk sag. Og jo mere, Kay prøver at forklare sig, jo værre bliver det. En lang novelle, som især vil gå i hjertekulen på alle udøvende kunstnere, men er rejsen værd for alle.

Og til sidst, lige i tid til halloween:

Lavie Tidhar: The Locked Coffin: A Judge Dee Mystery (Tor.com, oktober 2023)
En ny novelle i den stærkt underholdende serie om vampyren Judge Dee og hans hårdtprøvede hjælper Jonathan. Hurra!