Hils Roskilde fra mig

Normalt følger jeg offentliggørelsen af Roskilde Festivals program med stor interesse, men i år har jeg været mere eller mindre ligeglad af den simple årsag, at jeg ikke skal derud. Jeg har ellers været på festivalen hvert år siden 1994, så dette skulle have været min 20. gang, men det må vente til næste år.

Det skal dog ikke forhindre mig i at anbefale nogle af de navne, jeg ærgrer mig over at gå glip af, selv om jeg skal erkende, at når det endelig skal være, så er dette år nok ikke det værste at springe over. Selvfølgelig havde jeg stået der til Metallica, Rihanna, Sigur Ros, The National og Kraftwerk, men jeg vil ikke bytte dem med for eksempel sidste år, hvor Bruce Springsteen, Björk og Jack White var på plakaten.

Det eneste af de offentliggjorte navne, som for alvor fik mig til at bande, er canadiske Crystal Castles, som jeg åbenbart ikke må opleve live igen. Jeg har kun set dem til Beatday i 2009, og derefter har skæbnen sørget for, at jeg har misset dem lige siden. I 2010 brød min bil sammen på vej til en koncert i Vega, i 2011 spillede de på Reading samtidig med Pulp (ikke at jeg fortryder mit valg, for jeg kommer sandsynligvis ikke til at opleve Pulp live igen), og i år var de igen på Vega, mens jeg var til en rund fødselsdag, så selvfølgelig skal de være på Roskilde i det år, hvor jeg ikke kan være der. Se dem på Arena fredag nat. Det bliver med garanti en intens oplevelse a la denne video fra Reading Festival i 2011 – optaget mens jeg stod og så på Jarvis Cocker & co. Sådan ville et punkband have lydt, hvis de havde skiftet guitaren ud med en 8-bit computer.

Det andet navn, som det skærer i hjertet at gå glip af, er Savages – en ny kvartet fra London, hvis debutalbum Silence Yourself efter min mening er et årets bedste. De minder mest af alt om en femi-udgave af Joy Division og skal nok få sparket gang i Pavilion-teltet torsdag aften. Spol 1:15 min. ind i videoen for at høre musikken.

Og så er der John Grant, som jeg oplevede to gange i 2011 (i DR Koncerthuset og på Roskilde) og nu misser to gange i år. Han gav koncert i København i sidste uge, mens jeg løb Parkstafet i Roskilde sammen med mine kolleger, og han vender tilbage for at spille på Odeon søndag eftermiddag. Han er altid værd at lytte til – ikke mindst for sine tekster (lyt til sangen for at finde ud af, hvad GMF står for).

God festival til dem, som skal af sted. Det skal nok blive stort, uanset hvad.