Farvel til Fantastik og Himmelskibet
Det har været en hektisk måned, hvor jeg har haft masser at se til i min nye stilling som redaktør for den fælles redaktion for Dagbladet Roskilde og Roskilde Avis. Derudover har jeg både fejret mit 25-års jubilæum i Sjællandske Medier og min 50-års fødselsdag, og det hele blev slået sammen i en tre-i-en reception.
Billederne fra dagen kan ses her
Det har efterladt meget lidt tid til at skrive fiktion, og derfor er der heller ikke det store at berette fra mit forfatterliv. Jeg skylder dog at nævne, at jeg har skrevet en artikel til det allersidste nummer af magasinet Himmelskibet, der lukker som følge af, at foreningen Fantastik er blevet nedlagt.
Min artikel har overskriften “Farvel til Fantastik og Himmelskibet”, for det var i Himmelskibet nr. 14, at jeg i sommeren 2007 debuterede som forfatter med novellen Fru Jensen og den nydelige mand.
Det er ikke til at sige, om jeg var fortsat med at skrive, hvis Himmelskibet havde valgt ikke at bringe novellen, men jeg ved, at det at se den på tryk i et magasin gav mig modet til at sende mine historier ind til andre antologier og novellekonkurrencer.
Det gav mig også et netværk, hvor jeg lærte andre med samme interesse for de fantastiske genrer at kende, og for det vil jeg altid være Fantastik taknemmelig.
Himmelskibet nr. 64 kan downloades gratis via dette link
Himmelskibet fortsætter som anmelderblog, og heldigvis lever ånden fra Fantastik også videre i andre sammenhænge, ikke mindst i Fantasticon, som i år holdes i weekenden den 3.-4. juni i Støberiet på Nørrebro (denne gang uden punkfestival på Blågårds Plads) og med forfatterne Malene Sølvsten, Tracy Fahey og Chris Beckett som æresgæster.
Og så er der Den Fantastiske Kultfilm Quiz, som jeg arrangerer i Husets Biograf i København. Efter corona har det knebet lidt med at samle deltagere, men de seneste to gange har vi været tilbage på det gamle niveau før corona (cirka 30 deltagere), så vi har ikke tænkt os at forsvinde. Det hjælper også, at rollen som quizmaster går på skift mellem deltagerne, så jeg ikke skal finde på nye spørgsmål hver måned.
MÃ¥nedens anbefalinger
Kristina Ten: The Dizzy Room (Nightmare Magazine, marts 2023)
I et forsøg pÃ¥ at forbedre hendes engelsk bliver en pige sat til at spille undervisningsspil pÃ¥ en computer af sine russiske immigrantforældre i 90’ernes USA. Det gør hun modvilligt, indtil hun støder pÃ¥ et mystisk spil, der ogsÃ¥ lærer hende andre og mere bekymrende ting. Russisk-amerikanske Kristina Ten trækker tydeligvis pÃ¥ sin egen opvækst i denne novelle og er især vellykket i sin beskrivelse af at være fanget mellem to kulturer. Heldigvis er computerspillet ren fiktion, og det samme er det mærkelige sprog, som hovedpersonen lærer, afslører forfatteren i dette interview. Novellen indeholder ogsÃ¥ en masse nostalgi for dem, som er vokset op med computerspil pÃ¥ CD-ROM.
Apropos Kristina Ten vil jeg også anbefale en af hendes noveller fra Lightspeed Magazine sidste år, hvor inspirationen er en figur fra østeuropæisk folklore: The Noon Witch Goes to Sound Planet
Peter Watts: Contracting Iris (Lightspeed Magazine, marts 2023)
I sin seneste novelle tegner Watts et ildevarslende portræt af et sundhedsvæsen, der er lagt ned af en endeløs række af virusser og pandemier, og hvor man som patient sjældent kommer i kontakt med andet end robotter og kunstige intelligenser. Iris har sklerose, men føler sig syg på en anden måde end normalt. Hun mistænker, hun er blevet smittet af noget, der var i den regnbyge, hun blev fanget i forleden, men hvordan overbeviser man lige et computerprogram om det?
Charlie Jane Anders: A Soul in the World (Uncanny Magazine, marts/april 2023)
Samme dag som en kvinde fÃ¥r at vide, at hun aldrig kan blive gravid, bliver hun opsøgt af to rumvæsener, der overlader en baby i hendes varetægt med den besked, at pigen er en klon af deres afdøde kaptajn, som de vil vende tilbage for at hente, nÃ¥r hun nærmer sig voksenalderen. Kendere af Anders’ romaner Victories Greater Than Death og Dreams Bigger Than Heartbreak vil vide, at dette er hovedpersonens forhistorie, der her bliver fortalt, men den kan sagtens læses og nydes uafhængigt af bøgerne. Tilfældigvis var jeg selv lige blevet færdig med Dreams Bigger Than Heartbreak, da jeg kastede mig over novellen uden at ane sammenhængen, sÃ¥ det var en behagelig overraskelse.
Og til sidst den efterhånden obligatoriske novelle fra min nye yndlingsforfatter:
Isabel J. Kim: The Narrative Implications of Your Untimely Death (Lightspeed Magazine, januar 2023)
En ret så original fortælling om et reality-show, hvor deltagerne kan slå hinanden ihjel, men hvor man bliver genoplivet, hvis man er populær nok blandt seerne. Hovedpersonen gør sit bedste for at slippe ud af showet, men bliver til sin store frustration ved med at score højt, uanset hvad han gør.
I sidste måned nævnte jeg, at Isabel J. Kim stod for tre ud af de syv finalister i Clarkesworld Magazines afstemning om årets bedste novelle. Frem for at spænde ben for hinanden endte hun med at vinde for denne novelle: Calf Cleaving in the Benthic Black