Fantasticon og ferie
Årets Fantasticon er overstået, og nu kan jeg for alvor holde ferie!
Sammen med Jesper Rugård har jeg arrangeret Fantasticon siden 2013, og vanen tro kom vi for sent i gang og var for dårlige til at markedsføre begivenheden. Det faktum samt det fine sommervejr i weekenden gjorde nok, at Fantasticon ikke blev så godt besøgt som i de foregående år (jeg kan se, at krimimessen Copenhagen Crime havde lignende problemer).
Det var selvfølgelig en skam, men det betød samtidig, at Fantasticon føltes mindre stressende for mig i år end sidste år, hvor vi havde langt flere gæster. I hvert fald nåede jeg at opleve mere af programmet, hvor jeg sidste år nærmest kun fik set det, jeg selv var med i. Jeg havde også bedre tid til at tale med vores gæster, hvilket er den sjoveste del ved at arrangere en con, og den primære grund til at jeg bliver ved trods arbejdsmængden.
Årets æresgæster var de to britiske forfattere Justina Robson og Ken MacLeod, som begge var en fornøjelse at have med at gøre. De var søde og sjove at snakke med og leverede varen i de paneler og interviews, de deltog i. Justina Robson imponerede mig ved at tage en ung pige, som var til sin første con, under sine vinger og sørge for, hun fik en god oplevelse.
Jeg fik desuden lejlighed til at tale med Ken MacLeod om en af mine yndlingsforfattere Iain M. Banks, som døde i 2014. De to var nære venner, og Ken MacLeod fortalte, at han stadig manglede at læse en af Banks’ science fiction-romaner, fordi han vidste, at når han havde læst den, ville der ikke være mere tilbage.
Fun Fact: Shirley Manson fra Garbage, som jeg er stor fan af og var til koncert med på Vega i efteråret, er en ven af familien MacLeod, og Kens hustru, Carol, afslørede med stolthed i stemmen, at hun engang havde hilst på Butch Vig (trommeslager i Garbage og producer af Nirvanas Nevermind).
Ellers vil jeg kort nævne lidt om mine egne programpunkter på Fantasticon. Som arrangør vil jeg helst undgå at deltage i paneler, men jeg gjorde en undtagelse med Henrik Harksens panel om hans gotisk krimi-serie. Jeg har som bekendt skrevet en roman til serien, og Henrik spurgte, om jeg ville være med i panelet sammen med Niels Ole Busk, Patrick Leis og A. Silvestri, selv om han rent faktisk ikke har læst den endnu.
Mine øvrige programpunkter var enten som interviewer eller moderator på paneler. Jeg styrede et panel om genremiks med Justina Robson, Nanna Foss, Stig W. Jørgensen og A. Silvestri (se nedenstående billede), samt ét om at skrive serier med Ken MacLeod, Justina Robson, Nanna Foss og Rikke Schubart.
Endelig interviewede jeg Steen Langstrup om den kommende filmatisering af hans roman Alt det hun ville ønske hun ikke forstod (vinder af Årets bedste horrorudgivelse 2011), og som han lagde ud med at konstatere, så havde vi været der før. Tilbage i 1997 lavede jeg nemlig et interview med Steen Langstrup som en del af min hovedopgave på Journalisthøjskolen. På det tidspunkt var jeg en grøn journalistspire, og Steen havde udgivet tre romaner og var dansk horrors nye, store håb.
Siden er der sket meget. Steen har skrevet et hav af bøger og er nu den vel nok mest kendte danske horrorforfatter, mens jeg selv har kastet mig over fiktionen. Vi havde mødt hinanden før i den sammenhæng, men det var faktisk første gang siden 1997, at jeg skulle prøve at interviewe ham. Det gik strygende. Steen er blevet så erfaren til den slags, at han blot skulle bruge et enkelt spørgsmål, før han selv gik i gang med at underholde med fortællinger om sine møder med filmbranchen, og så skulle jeg ellers blot sørge for, at vi overholdt tiden.
Arbejdet med at arrangere Fantasticon betyder også, at alt andet i mit forfatterliv mere eller mindre har stået stille. Det er begrænset, hvad jeg ellers har fået skrevet, men nu ved jeg, hvad jeg skal bruge resten af sommeren til. Først venter dog Northside i weekenden og siden Roskilde Festival, men jeg regner da med at komme til tasterne mellem al musikken.