Dagbog fra Seoul 3

Har haft lidt problemer med at komme på nettet på det nye sted med min bærbare. Det trådløse internet fungerer meget dårligt, blandt andet fordi dørene til værelserne er af stål, men nu har jeg efter halvandet døgns ophold fundet af, at der sidder et kabel gemt bag kommoden. Så nu er jeg atter på!

Lørdag: Vågner op til regn og torden, så jeg vælger at tilbringe det meste af dagen på hotellet, der i øvrigt hedder Lotte Hotel. Lotte er en koreansk kæmpekoncern, der ikke kun driver stormagasiner (et af dem er nabo til hotellet, og man kan gå imellem dem uden at skulle udenfor), men også biografer (Lotte Cinema), supermarkeder (Lotte Mart), forlystelsespark (Lotte World), burgerkæde (Lotteria) og meget, meget mere (inklusiv byggeri, IT, kemikalier og slik).
Efter at have været en tur på nettet går jeg til filmfestival, som denne dag foregår på hotellet. Ser dokumentarfilmen Resilience om en koreansk adopteret amerikaner og hans biologiske mor, der forsøger at lære hinanden at kende, selv om de hverken taler hinandens sprog eller har samme kulturelle baggrund. Med andre ord starter historien, hvor de fleste andre film om adopterede plejer at slutte, så det er en forfriskende forandring.
Om aftenen er der gallamiddag pÃ¥ hotellet med Samsung som sponsor. Menuen er mere vestlig end koreansk, sÃ¥ det vil sige ingen kimchi, og alt kan spises med kniv, gaffel og ske. Middagen byder ogsÃ¥ pÃ¥ diverse taler og hyldester – blandt andet til de danske VM-triumfatorer – og mere traditionel koreansk underholdning, denne gang ved Samsungs eget ensemble, som blandt andet giver en trommedansudgave af temaet fra Mission: Impossible. Lettere bizart…
Bagefter stÃ¥r den pÃ¥ bytur. De fleste tager pÃ¥ en klub, men jeg og 7-8 andre foretrækker at blive i nærheden af hotellet og ender først pÃ¥ en bar og til sidst pÃ¥ en noraebang – det koreanske svar pÃ¥ en karaokebar, bortset fra at man her fÃ¥r sit eget lille lokale. Jeg nÃ¥r bÃ¥de at give den som René Dif i Aquas Barbie Girl (ikke sÃ¥ svært) og synge Muses Time Is Running Out (noget mere svært). Alligevel scorer jeg 100 procent for sidstnævnte, sÃ¥ det er tydeligvis ikke kvaliteten af ens sangstemme, der gives point efter. Vender tilbage til hotellet klokken 4 om morgenen.

Søndag: Kravler ud af sengen tids nok til den afsluttende brunch. Jeg har kun værelse på Lotte Hotel frem til mandag, så jeg skal finde et sted at bo den sidste uge. Bruger en del tid på at lede forgæves efter et guesthouse kaldet Seoul Backpackers, der ifølge deres hjemmeside skulle ligge i nærheden af Lotte Hotel. Et guesthouse er et hostel med minimal service og spartansk udstyrede værelser, men prisen er som nævnt også derefter, og man har som regel eget bad og toilet samt tv og gratis internet. Tager i stedet til området ved Namdaemun Market, hvor der ligger et andet Seoul Backpackers guesthouse. De har et ledigt værelse, men kun for tre nætter. Jeg beslutter mig for at slå til, selv om det betyder, at jeg skal pakke kuffert en gang til. Får samtidig forklaringen på, at jeg ikke kunne finde det andet guesthouse: det er stadig under opførelse!
I samme kvarter ligger en optiker, som giver rabat til Gathering-deltagere. Briller er generelt billige i Korea, når der er tale om koreanske mærker, så jeg køber et par solbriller til 600 kroner. Hvis det lyder af meget, så kommer tilføjelsen her: de er med styrke. Jeg bruger normalt aldrig solbriller, fordi jeg ikke kan se ordentligt med dem og har hidtil ikke gidet ofre penge på at få sat glas i med den rette styrke. Det har jeg nu, og det mest vilde er, at brillen allerede er klar til afhentning 2 1/2 time senere.
Tager til Gathering afterparty på en klub i Itaewon. Det gør det til tredje aften i træk, hvor jeg er i byen, hvilket vist ikke er hændt før i dette årti. Der er dansk dj på en del af aftenen, så på et tidspunkt står hele lokalet og danser til dansksproget hip hop (Johnson) på en klub i Seoul. Det siger en del om Gathering, som på en gang føles meget koreansk (på grund af stedet), meget internationalt (de mange nationaliteter) og meget hjemligt (de mange danske deltagere).
Dagens filmhøst: M (ikke at forveksle med Fritz Langs klassiker – koreanerne har det med at genbruge eller fordreje eksisterende filmtitler, nÃ¥r de skal oversætte deres egne til engelsk).

Mandag: Tjekker ud af Lotte Hotel i det velhavende og skinnende Myeongdong og tager en taxa til Seoul Backpackers i det noget mere nedslidte Namdaemun. De to områder ligger tæt på hinanden, men der er nærmest en verden til forskel på bygningerne og forretningerne (fraværet af internationale butikskæder som 7-11 og McDonalds er slående), for ikke at tale om det sted jeg skal bo. Rummet er sådan set fint nok, men det er lidt kollegie-dejavu over det. Til gengæld er her gratis internet samt eget bad og toilet.
Jeg udnytter, at jeg bor i nærheden af to af Seouls mest kendte seværdigheder. Først tager jeg på Namdaemun Market, der er et af byens største og mest velbesøgte markeder. I realiteten er der tale om lidt af et gedemarked i ordets bogstaveligste forstand, bestående af en masse små butikker, stande, gadekøkkener og restauranter, der tilbyder alskens ting og sager. Her kan man købe alt lige fra kameraer og briller til billigt tøj og tørret tang. Men man kan også se boder, hvor der ligger rå fisk og kyllinger frit fremme i varmen, eller hvad med en håndfuld ristede larver som snack? Jeg nøjes med at købe et par håndklæder, lidt shampoo og sæbe (ingen af delene findes på mit værelse), tre dvd-film og en adapter, da koreanerne ikke har stikkontakter med tre huller, så jeg kan få genopladet min computers batteri. Jeg har allerede købt en adapter, men det passer ikke til stikkontakten i det nye værelse, og det gør adapter nr. 2 sådan set heller ikke. Det begynder først at virke, da jeg kombinerer delene fra de to adaptere, der kan skilles ad.
Senere gÃ¥r turen til N’Seoul Tower, som ligger oppe pÃ¥ Namsan-bjerget. Det gamle tv-tÃ¥rn er et populært udflugtsmÃ¥l, især om aftenen hvor man virkelig kan se ud over hele Seoul i al dens neonlysende pragt. Hvor populært opdager jeg, da jeg nÃ¥r frem til svævebanen, der skal bringe mig op til tÃ¥rnet. Billetsalget ligger pÃ¥ 3. sal i bygningen, men køen starter allerede pÃ¥ 2. sal. Det gÃ¥r dog forholdsvis hurtigt, men historien gentager sig, da jeg kommer op til tÃ¥rnet. Her er der en ny kø til elevatoren, der kører folk op til udsigtsposten, og ved billetlugen fÃ¥r jeg at vide, at der er 40 minutters ventetid. Det er stadig varmt, men luften er ikke sÃ¥ fugtig heroppe, sÃ¥ det føles mere behageligt at gÃ¥ rundt og nyde udsigten, som i sandhed er betagende – selv fra toilettet!
Dagens filmhøst: Art Museum By The Zoo, Oasis og A Promise.

Leave a Reply