10 år med bibliotekspenge

I år er det 10 år siden, jeg første gang fik udbetalt bibliotekspenge. Dengang var det stort, fordi det gav mig følelsen af at være en “rigtig” forfatter. Det har ikke ændret sig, selv om jeg fortsat ikke er i stand til at leve af mit forfatterskab.

I 2014 modtog jeg 4.688,29 kr., og det beløb steg i de efterfølgende år indtil 2022, hvor jeg oplevede at få mindre udbetalt end året før. Det samme gentog sig i 2023, men det var forventet, da det var to år med få eller ingen udgivelser.

Fra i år er der indført en ny fordelingsmodel, der groft forenklet betyder, at digitale bøger tæller mere end tidligere, og jeg var spændt på, hvad det ville betyde for mit vedkommende. Nu har jeg fået svaret, og I kan se det på nedenstående graf:

De 15.021,83 kr. er ikke alene ny rekord, men stigningen på 3.424 kr. er også den største siden 2019, hvor jeg modtog 3.417 kr. mere end året før. Dengang skyldtes det, at min debutroman Rød høst var udkommet og virkelig talte i regnskabet, men i år er det tydeligt, at forskellen ligger i de digitale udgivelser, når jeg sammenligner min titelliste med den fra 2023.

Meget sigende er pointsummen for mine fysiske udgivelser faktisk faldet, mens pointsummen for mine elektroniske udgivelser er steget voldsomt fra ca. 242.000 sidste år til ca. 384.000 i år. Størst fremskridt tegner lydbogudgaven af Rød høst sig for, da antallet af anvendelser er mere end tredoblet, fra 62 til 192. Sidste år var lydbogen beregnet til at give 98.000 point, men i år udløser den 174.000 point.

Se listen over årets modtagere af bibliotekspenge (jeg står på side 55 ud af 246)

Månedens anbefalinger

Jeg har ikke læst så mange noveller i denne måned og har kun fundet en enkelt, som jeg vil anbefale, men den er til gengæld også værd at bruge tid på.

Lavie Tidhar: Judge Dee and the Executioner of Epinal (Reactor, april 2024)
Et nyt indslag i Lavie Tidhars underholdende serie om vampyrdommeren Judge Dee og hans hårdtprøvede hjælper Jonathan er altid værd at fejre. Denne novelle udmærker sig ved, at man for første gang hører om dommerens fortid og oplever en anden og mindre rationel side af ham.

I mangel på læsestof vil jeg i stedet komme med et par musikanbefalinger fra årets Roskilde Festival. Programmet er vanen tro omdiskuteret, men det er dog ikke helt renset for rock, selv om man skulle tro det ud fra kritikken. Man skal blot kigge efter de navne, der står med lidt mindre typer på plakaten. Her er tre bands, jeg har planer om at se, medmindre spilleplanen forhindrer det:

English Teacher

Engelsk kvartet, der netop har udgivet deres debutalbum This Could Be Texas, hvor de placerer sig et sted mellem Wet Leg og Black Country, New Road.

Blondshell

Amerikanske Sabrina Teitelbaum lavede oprindeligt pop, men droppede den til fordel for indierocken. Det var et godt valg bedømt ud fra hendes debutalbum, Blondshell, der udkom for et år siden.

Alvvays

Canadisk band, hvis lyd bringer mig tilbage til 80erne og 90ernes indierock. De har udgivet tre album, men jeg opdagede dem først i forbindelse med deres seneste, Blue Rev fra 2022.

Jeg har tidligere fremhævet andre Roskilde-aktuelle navne som The Last Dinner Party og Kim Gordon i dette indlæg: Månedens anbefalinger: Extended Edition