Tilbage til overfladen

Sidste år medvirkede jeg kun i en enkelt antologi (Efter fødslen – Lige under overfladen 12). Indtil da havde jeg haft noveller med i mindst to om året siden 2008, så det er med glæde, jeg kan konstatere, at 2018 ikke bliver en gentagelse. Den 28. maj udkom #moderneeventyr med min novelle Prinsessen på ærten, og forleden fik jeg besked om, at jeg igen har fået en novelle med i Science Fiction Cirklens årlige antologi Lige under overfladen, hvis 13. udgave er planlagt til udgivelse i efteråret. OPDATERING: Titlen på Lige under overfladen 13 bliver De fremmede.

Tidligere i år fortalte jeg om, hvordan det var med nød og næppe, at jeg fik indsendt en novelle, så jeg var lidt spændt på, om den ville slippe gennem nåleøjet, som dog viste sig at være halvstort i år, da redaktøren har valgt at tage lidt under halvdelen af de indsendte noveller med i antologien (31 ud af 64).

Min novelle hedder Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7 og er med sine 2400 ord, den korteste jeg hidtil har indsendt til Lige under overfladen, men har til gengæld den suverænt længste titel! Forklaringen på titlen er, at novellen er skrevet som en anmeldelse af en fiktiv dokumentarfilm om en fejlslagen rumekspedition.

I år er det 10 år siden, at jeg første gang havde en novelle med i SFCs serie – Afhøring af offer nr. 5 i I overfladen – Lige under overfladen 2 – og siden har jeg medvirket hvert år, så det bliver min 11. gang.

To nye noveller

Efter et par hektiske måneder føler jeg, at jeg har fået luft igen. Der har været knald på både arbejdsmæssigt og på skrivefronten med flere deadlines, der nærmest lå samtidig eller i halen på hinanden.

I begyndelsen af marts fik jeg en invitation til at deltage i en antologi, der skal udgives i forbindelse med Fantasticon 2018. Temaet for årets con er steampunk, så det betød, at jeg skulle give mig i kast med en genre, jeg kun havde begrænset kendskab til.

Mens jeg tyggede på den, fik jeg en henvendelse fra et forlag, som spurgte, om jeg kunne tænke mig at skrive en horrornovelle til et halloween-projekt med udgangspunkt i en eksisterende dansk spøgelseshistorie eller vandrehistorie.

Da det altid er smigrende at blive bedt om at skrive noget (og tilmed med honorar), sagde jeg selvfølgelig ja til begge invitationer. Eneste problem: Begge projekter havde deadline den 1. juni, og kalenderen sagde slutningen af marts, og jeg havde ikke den fjerneste idé til nogle af novellerne.

Steampunk-novellen var den, jeg først kom i gang med, men det var mere fortællerens stemme og stedet, jeg havde på plads, mens jeg stadig ikke vidste, hvad handlingen skulle være. Min oprindelige plan var at bruge april på steampunk-novellen, mens maj var helliget spøgelseshistorien. Men da jeg blev færdig med steampunk-novellen, var maj en uge gammel, og hvad værre var: Jeg havde stadig ikke en klar idé til spøgelseshistorien.

Jeg var så småt ved at indstille mig på, at det ikke ville lykkes at finde på noget i tide, da idéen pludselig var der alligevel. Nu var spørgsmålet, om jeg ville kunne nå at skrive novellen inden deadline, for der var også et længdekrav at tage hensyn til. Spøgelseshistorien skulle være på 50.000 anslag, svarende til cirka 9000 ord, så der var tale om en halvlang novelle. Til sammenligning måtte steampunk-novellen højst være på 7500 ord.

Det blev et kapløb med tiden, men jeg nåede i mål inden for fristen, blandt andet takket være en skriveweekend hos min mor, hvor jeg fik skrevet hele 4000 ord. Nu kan jeg ikke gøre andet end at vente spændt på, om novellerne bliver vurderet til at være egnede til udgivelse. Jeg venter også på besked, om jeg får en novelle antaget i Fortællinger fra mørket 3, så hvis alt lykkes, kan 2018 blive det år, hvor jeg er med i flest udgivelser (2011 og 2013 deler rekorden med fire udgivelser).

Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg kan tillade mig at slappe af, for lige nu er der to andre novellekonkurrencer, jeg har kig på, og der er snart deadline på dem …