Bag om Har du hørt havfruerne synge?

Og nu til den første af novellesamlingens to havfrue-historier og den, hvor man kan spørge, om der overhovedet er tale om science fiction? Hvis jeg skal være helt ærlig, er svaret nej, men kun hvis man læser novellen isoleret set. Da jeg skrev Har du hørt havfruerne synge?, så jeg den selv som en dark fantasy-fortælling, der udspiller sig i en verden, som ligner vores nutid. Siden fik jeg idéen til endnu en historie i samme univers, og så var der pludselig tale om science fiction. Forklaring følger i seriens næste indlæg, hvor jeg skriver om netop den novelle.

Men nu skal det handle om Har du hørt havfruerne synge?, som sammen med Afhøring af offer nr. 5 er en af de ældste noveller i Månebase Rødhætte. Begge blev skrevet færdig i starten af 2008, og de har desuden det til fælles, at de var med til at give mig mod på at gøre mere ud af mit gryende forfatterskab. Har du hørt havfruerne synge? blev indsendt til Fantastiks novellekonkurrence, og stor var min glæde, da jeg fik at vide, at jeg rent faktisk havde vundet. Det var langt fra første gang, jeg havde deltaget i en novellekonkurrence, men det var nyt for mig at ende på førstepladsen, og det gav et ordentligt boost på selvtillids-skalaen. En anden positiv følgevirkning var, at præmien blev overrakt på det års Fantasticon, og jeg efterfølgende blev inviteret med i Fantastiks skrivegruppe, hvilket blev begyndelsen på mit engagement i foreningen.

Tanken bag Har du hørt havfruerne synge? var at forestille sig, hvordan vores verden ville se ud, hvis havfruer fandtes i virkeligheden. På den led adskiller den sig ikke fra Månebase Rødhætte, som er skrevet ud fra samme grundidé med varulve i stedet for havfruer, men udførelsen må til gengæld siges at være helt anderledes. Hvor Månebase Rødhætte holder sig til en enkelt fortællesynsvinkel, optræder der flere i Har du hørt havfruerne synge? Metoden kan bedst beskrives som et puslespil af scener, der til sammen skal give et billede af, hvordan verden er blevet ved at få tilføjet havfruer. Jeg ved, at nogen finder novellen forvirrende på grund af dens opbygning, og jeg har selvfølgelig heller ikke gjort det lettere for læseren ved at undgå at bruge ordet “havfrue” i historien. Men jeg mener dog, at det er muligt for den opmærksomme læser at finde frem til meningen, og så burde titlen i sig selv være en hjælp.

Noget af det, der overraskede mig ved Har du hørt havfruerne synge?, var, at den gik hen og blev så politisk. Novellen stiller spørgsmålet, om vi ville behandle havfruer anderledes end andre dyrearter, hvis de var til, bare fordi de ligner os, eller om de ville blive jagtet, udnyttet og anvendt som føde på linie med f.eks. hvaler og elefanter? Den deprimerende pointe er, at det ville vi nok ikke, samt at selv folk med de bedste hensigter kan ende med at forvolde lige så stor skade som de mennesker, de fordømmer. Det er et tema, jeg er vendt tilbage til i andre noveller, til dels i Rudolf, men især i Zoo, hvor den får for fuld skrue gennem science fiction-filteret. Og nej, jeg er hverken medlem af Greenpeace eller Dyrenes Beskyttelse, selv om man nærmest skulle tro det ud fra de nævnte noveller.

På trods af at Har du hørt havfruerne synge? altid vil betyde noget særligt for mig, er det også en af de noveller, hvor alderen har sat sine spor. I dag ville jeg nok skrue ned for formeksperimenterne, som skriger lidt for meget af en forfatter, der er ivrig efter at vise, hvad han kan, og hvis jeg skal beholde de selvkritiske briller på, er den sproglige afsmitning fra et af mine store idoler, Caítlin R. Kiernan, alt for tydelig. Apropos afsmitning, så opdagede jeg senere, at jeg ikke er den eneste, som har fundet på at skrive om havfruer på denne måde. Netmagasinet Abyss & Apex bragte i 1. kvartal af 2008 novellen Quartet, with Mermaids af Alan Smale, som bygger på fuldstændig samme idé. Der er heldigvis også forskelle, hvor den væsentligste nok er, at der ikke optræder sang i hans historie. Men så lærte jeg da, at man ikke skal gå rundt og tro, man er alt for original.

Bonusinfo! Novellens oprindelige titel var Vi har hørt havfruerne synge, men da arrangøren af Fantastiks novellekonkurrence, Flemming R.P. Rasch, skulle annoncere vinderen, kom han til at kalde den for Har du hørt havfruerne synge?, og jeg tænkte, at det egentlig passede bedre til temaet. Konkurrencen stillede det år som krav, at novellen skulle indeholde følgende ord: spor, hoved, eskortere, øve, mørk. Se om du kan finde dem.

Modsat de øvrige historier er det muligt at læse hele novellen her på siden. Bare klik på nedenstående link.

Læs Har du hørt havfruerne synge? her.