Efter Fantasticon

Fantasticon 2013 er overstået, og der er ingen grund til at lægge skjul på det: Det var tidernes bedste con og vil aldrig nogensinde blive overgå… hvad siger I? Kan jeg ikke tillade mig at skrive det, når jeg selv var en af arrangørerne?

Nå, men så må jeg nøjes med at konstatere, at det lader til, at det hele mere eller mindre forløb, som det skulle. Der var selvfølgelig ting, der kunne have været bedre – der var programpunkter, som ikke havde det publikum, de fortjente, og det havde selvfølgelig været rart, hvis der var kommet flere end de sædvanlige 100, men så havde vi nok haft brug for et større sted end 3. sal i Valby Kulturhus.

Og så var der omstændigheder, som lå udenfor vores kontrol, så som punkrock-festivalen, der gik i gang på Toftegårds Plads lørdag eftermiddag og tvang os til at afbryde “Writing in English”-panelet. Vi endte bogstavelig talt med at evakuere forsamlingen og flygte over i et andet lokale, hvor der var til at få ørenlyd. I den bizarre ende hører også dobbelt-bookingen om søndagen, hvor en dame fra frikirken Christ Embassy pludselig stod og skulle bruge et af vores lokaler til en gudstjeneste. Heldigvis havde vi ét, som vi ikke anvendte, men det betød dog, at menigheden skulle klemme sig forbi stande med Lovecraft-bøger og horror-tegneserier for at komme ind!

Mit stærkeste minde fra weekenden, og det jeg fremover vil huske Fantasticon 2013 for, stod vores udenlandske forfattere Tricia Sullivan, Karin Tidbeck, Nene Ormes og Liz Jensen dog for. Ét var, at de viste sig at være intelligente, interessante og veltalende personer, som leverede varen i de paneler og interviews, de deltog i, men noget andet var at opleve dem sammen. Ingen af dem havde mødt hinanden før – bortset fra Karin Tidbeck og Nene Ormes som begge bor i Malmø og er veninder – men de klikkede med det samme, og det var som arrangør skønt at se. Tricia Sullivan var i forvejen stor fan af Karin Tidbeck (og vice versa), men faldt også for Liz Jensen, som selv endte med at erhverve sig Karin Tidbecks engelsksprogede novellesamling Jagannath efter at have hørt hende tale om den. Og Nene Ormes fik sig et par nye danske læsere, selv om hendes bøger indtil videre kun er udkommet på svensk.

Derudover fik jeg, trods travlheden, også hilst på forfatterkolleger, redaktører og folk fra fanmiljøet, hvilket er den uofficielle del af at holde Fantasticon. Så selv om jeg her to dage efter stadig føler mig en anelse blæst oppe i hovedet, har det også været en vældig inspirerende oplevelse, der altid efterlader mig med en voldsom lyst til at fortsætte med at skrive fiktion. Håber, det samme gælder for alle de andre, som var med.