Lektørudtalelse til Velkommen til dybet
Tellerups horrorantologi Velkommen til dybet, der indeholder min novelle Langt ude i skoven, har fået en lektørudtalelse.
For de uindviede er en lektørudtalelse en slags anmeldelse fra Dansk BiblioteksCenter, som bibliotekerne bruger, når de skal vurdere, hvilke bøger de skal indkøbe. Derfor er det alfa og omega for forlagene (og forfatterne) at få en lektørudtalelse – og ikke mindst en god én.
Det er dér heldigvis tale om i dette tilfælde. Blandt andet står der:
“Kvalitet og diversitet er nøgleordene i mikset, og tematisk spænder de 13 historier bredt. Fra mobning, kærlighed og heksejagt, over edderkopper, spøgelser og mareridt til teambuilding, skovture og sære eksistenser under storbyen. Altsammen med en uhyggelig vinkel” (…)
“Et godt miks af velskrevne gyser- og skrækhistorier, samt en faglig introduktion til horror- og gysergenren, og en flot præsentation af opkommende danske gyserforfattere.”
Klik her for at læse hele lektørudtalelsen.
Og bare for en god ordens skyld: Ja, det var en aprilsnar, og nej, jeg skal ikke skrive en roman baseret på Povl Kjøllers Skovsangen, selv om jeg er blevet foreslået at skrive en Bakke snagvendt-roman.
Leave a Reply