Slagtehus 13 (uddrag)

Læs som pdf

Af Lars Ahn Pedersen

Du er Lisa. Du er 22 år og lærerstuderende, men her i sommerferien hjælper du til som frivillig leder på en lejr for unge med ADHD. Hvis du skal være helt ærlig, ville du hellere have været på Ibizia med dine veninder i stedet for på denne lille ø, som ligger så langt væk fra alting, at mobildækningen kommer og går, som vinden blæser. Men pengene er små for tiden, og du er lidt lun på Chris fra din studiegruppe, som har skaffet dig tjansen, og i aften tog han din hånd i sin, mens I sad omkring lejrbålet, og smilede til dig, og pludselig var alle myggene og møgungerne og mobilproblemerne glemt, og du ønskede ikke at være nogen andre steder end her.

Men det var før. Før al blodet og rædslen og skrigene og åh Gud, børnene, hvad er der sket med børnene? Har han gjort dem noget? Lever de stadig?

Du ved, du bør forsøge at finde børnene og hjælpe dem i sikkerhed. Du er en af de voksne, og det er dit ansvar, at der ikke sker dem noget. Inden I gik ombord på færgen, lovede du tilmed en af mødrene, at I nok skulle komme sikkert hjem, selv om Chris bagefter sagde, det var dumt at give den slags løfter, og du lo blot, for hvad kunne der ske? I dine øjne var den største fare, at de kunne blive stukket af et insekt eller falde ned fra et træ. At rende ind i en gal øksemorder var så langt nede på din liste, at det kom efter “at blive ramt af en meteor.”

Du burde rejse dig og komme videre, men du er så lammet af skræk, at du ikke kan bevæge ud af stedet, for hvad nu hvis han hører dig? Du er sikker på, han er lige i nærheden, og åh Gud, åh Gud, åh Gud, du vil ikke dø, ikke nu, ikke i aften. Du er kun 22, for fanden, og der er så meget, du ikke har nået endnu. Du har ikke engang en kæreste, og ham du håbede på, det ville blive, fik hovedet flækket af en økse for mindre end en halv time siden. Du så det ske fra dit skjul, og det krævede al din viljestyrke ikke at skrige, og du bed tænderne så hårdt sammen, at du smagte blod i din mund.

Chris, Chris, Chris. Du kan slet ikke fatte, han er død. Det er under en time siden, I kyssede, men det føles allerede som noget, der skete i et andet liv – et liv, hvor du var lykkelig og forelsket, og fremtiden var fuld af muligheder. Nu priser du dig i stedet lykkelig for hvert eneste sekund, du er i live, og det eneste, du kan tænke på, er, hvor ham psykopaten er lige nu.

Du har koncentreret dig så meget om at holde dig skjult, at du stadig ikke ved, hvordan han helt præcis ser ud, endsige hvem han er. Er det én, du kender? En af de andre fra lejren? Du har svært ved at forestille dig, hvem det skulle være. Ingen af dem virker til at være i stand til at gøre den slags, og fyren her så ud til at være rimelig stor ud fra det glimt, du fik af ham, inden han hævede øksen over Chris, og du så væk. Du nåede dog at registrere, at han bar en eller anden form for dyremaske. Var det en gris? Noget med spidse ører og en tryne. Hvem kan finde på at iføre sig sådan noget, mens de slår andre mennesker ihjel?

Man skulle tro, du var med i en dårlig gyserfilm, og den analytiske del af dig prøver at komme i tanker om alle de dumme fejl, som folk begår, og som fører til, at de bliver slået ihjel. En af dine eks-kærester var vild med den slags film, men du så dem altid med himmelvendte øjne og sagde, at folk, som opførte sig så dumt, nærmest havde fortjent at dø. Men det her er ikke en film. Det her er virkelighed, og det går en meget virkelig morder rundt ude i skoven lige i nærheden af dig med en ubehagelig, virkelig økse og har kun én ting i tankerne.

Du er i syv sind med, hvad du skal gøre. Skal du forlade dit skjul og forsøge at finde de andre, eller skal du blive, hvor du er og vente på, at hjælpen kommer frem? Det ene virker lige så risikabelt som det andet, og i filmene ser man både folk dø, fordi de ikke rører sig ud af stedet, og fordi de gør det.

I sidste ende bliver valget taget for dig. Du hører en raslen i buskadset til højre for dig, og du stivner, fordi det lyder som om, nogen eller noget er på vej fra den side, hvor du er mindst skjult. Du holder vejret og bliver siddende, selv om alle dine instinkter siger, du skal løbe. Først i sidste øjeblik slår det dig, at du bør finde noget, du kan bruge som våben, og du roder rundt på skovbunden, men det eneste, din hånd får fat på, er en tynd gren.

Raslen i buskadset er nu så højlydt, at du ved, det kun er et spørgsmål om sekunder, før du får at se, hvem der skaber den. Fem, fire, tre, to, en … Du ånder lettet op, da skikkelsen kommer frem, og du ser, det blot er King, lejrchefens Grand Danois. Han er som altid glad og løber straks hen til dig.

“Hey, King,” hvisker du. “God hund.”

Du klapper ham. Hans pels virker våd.

“Hvor er de andre? Hvor…”

Du ser på din hånd, der lige har rørt ved King. Selv i det svage månelys er du ikke i tvivl om, hvad din håndflade er fedtet ind i. Det er mørkt og glinsende … Du rejser dig hastigt op og bakker væk fra King, som pludselig begynder at knurre. Ikke af dig, men af noget bag ved. Du vender dig om, selv om du ikke har lyst og stirrer lige ind i øjnene på et svin.

Hvorfor? når du at tænke. Hvorfor lige mig? Og selv om du altid har sagt til dig selv, at du ikke ville gøre det, hvis du befandt dig i situationen, kan du alligevel ikke lade være, da du ser øksen komme farende mod dit ansigt.

Du skriger.

#

“Har du nogensinde set en gyserfilm, hvor en morder er løs, og tænkt på, hvordan du selv ville reagere i samme situation? Nu får du chancen med Scream Vacation – det ultimative inden for interaktive overlevelsesferier.

Vi er stolte over at kunne præsentere vores banebrydende, anmelderroste og flere gange prisbelønnede koncept, Slagtehus 1.3, som er udviklet i samarbejde med de bedste forfattere og instruktører inden for horrorgenren.

Så savner du spænding i hverdagen? Er det hele blevet for trygt og kedeligt? Har du svært ved at få pulsen i vejret? Så tilmeld dig og mærk, hvor levende du føler dig, når hver eneste beslutning bliver til et spørgsmål om liv og død.

Vi garanterer en 100 procent realistisk, adrenalinpumpende oplevelse, som du aldrig vil glemme, og med en hidtil uset grad af valgfrihed. Du bestemmer helt selv, hvem du vil være: En barnepige, en fodboldstjerne, en filmnørd, en elitesoldat eller …”

 

Læs resten af novellen i Universets mørke, H. Harksen Productions, 2015

 

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.