Carl-Eddy Skovgaard (1951-2024)
En trist nyhed. Mangeårig bogredaktør for Science Fiction Cirklen, Carl-Eddy Skovgaard, er død, 73 år.
Det er måske meget sigende, at ovenstående billede lader til at være det eneste, jeg har taget af Carl-Eddy i de mange år, jeg nåede at kende ham. Han foretrak at holde sig i kulissen i sit virke som redaktør og frivillig i Science Fiction Cirklen, men hans betydning for dansksproget science fiction kan ikke undervurderes.
Han vil især blive husket for at være hovedkraften bag antologi-serien Lige under overfladen, der har givet adskillige forfattere mulighed for at prøve kræfter med genren og se deres historier på tryk.
For mit eget vedkommende begyndte det i 2008, da Carl-Eddy antog min novelle Afhøring af offer nr. 5 til I overfladen – Lige under overfladen 2 pÃ¥ trods af, at den havde et underligt format og var skrevet som en afhøringsrapport. Ã…ret før havde jeg haft min forfatterdebut i magasinet Himmelskibet, men dette var min første bogudgivelse, og det fik mig til at føle, at jeg nu var en “rigtig” forfatter.
I det hele taget er der mange, som har fÃ¥et deres debut i Lige under overfladen-serien, der gennem Ã¥rene har vist sig at være en god kravlegÃ¥rd for nye forfattere. Jeg vandt min første Niels Klim-pris for En helt almindelig død, der var med i Den nye koloni – Lige under ovefladen 5, og i De sidste kærester pÃ¥ MÃ¥nen – Lige under overfladen 9 leverede jeg titelnovellen.
Et af højdepunkterne i min forfatterkarriere var, da jeg solgte min engelsksprogede novelle A Review: The Reunion of the Survivors of Sigrún 7 til Lightspeed Magazine. Det var en oversat og forkortet udgave af novellen Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7, der optrÃ¥dte første gang i De fremmede – Lige under overfladen 13.
Et andet højdepunkt var min første novellesamling Månebase Rødhætte, som Science Fiction Cirklen udgav i 2012. Titelnovellen førte til min anden Niels Klim-pris.
Jeg var fast bidragsyder til Lige under overfladen-serien frem til 2021, hvor jeg traf en beslutning om, at jeg fremover kun ville medvirke i bogprojekter, hvor der blev udbetalt honorar eller royalties. Jeg ved, at Carl-Eddy var skuffet over mit valg, og det betød, at jeg ikke havde den store kontakt til ham i de seneste år.
Men det ændrer ikke på, at han har haft en stor aktie i, at jeg blev forfatter og er blevet ved med at skrive science fiction gennem årene.
Science Fiction Cirklen fylder 50 i år og har i den anledning udgivet jubilæumsbogen Fantastiske fans, hvor en lang række aktive, blandt dem Carl-Eddy, fortæller om deres forhold til genren, og hvad de har bidraget med i SFC.
Jeg er også med i bogen i form af et interview om, hvordan Lige under overfladen bliver til. Artiklen er skrevet af Lise Andreasen og blev oprindelig bragt i SFCs medlemsblad Novum i 2018, og Carl-Eddy optræder ligeledes i den.
Æret være hans minde.