Afhøring af offer nr. 5 (uddrag)

Læs som pdf

Af Lars Ahn Pedersen

Journalnummer: 29A-4369
Afhøring foretaget 19. november
Ansvarshavende læge: LJ.
Efterforsker: TK.
Vidne: RL.

Afhøring begyndt: 02.34.
TK: Er vi på?
LJ: Øjeblik, jeg vækker hende nu.
TK: R-?
RL: (stønner)
LJ: Prøv igen, hun er lige ved at være der.
TK: R-, kan du høre mig?
RL: Ja. (pause) Hvad er der sket?
LJ: Inden vi kommer til det, er jeg nødt til at stille dig et par spørgsmål. Først skal jeg have dig til at sige dit fulde navn og din adresse.
RL: Mit navn er (slettet), og jeg bor (slettet).
(Note: Herefter følger de obligatoriske kontrolspørgsmål, som i henhold til standardproceduren er blevet bortredigeret for at spare tid og plads).
LJ: Jeg kan bekræfte, at hun er egnet til at blive afhørt. Jeg overlader hende til dig. Hvis der opstår problemer, er jeg inde ved siden af. Farvel.
RL: Øh… farvel. Okay, det var mærkeligt. Hvad var det om? Hvem er I?
TK: Jeg hedder (slettet), og jeg har brug for din hjælp i forbindelse med en politimæssig efterforskning. Har du mulighed for at svare på nogle spørgsmål?
RL: Ja… tror jeg nok. Hvad drejer det sig om?
TK: Først er jeg nødt til at vide, om du ved, hvor du er lige nu?
RL: Det ligner et hospital. Hvordan-? Er jeg kommet til skade? Åh Gud, manden i parken. Han-
TK: Rolig, R-, rolig, det kommer vi tilbage til. Prøv at beskrive hvad du lavede tidligere i aften.
RL: Jeg var… på arbejde. Det blev sent. Jeg havde noget, jeg… Besynderligt.
TK: Hvad er der?
RL: Jeg ved ikke, hvad jeg laver.
TK: Du mener, at du ikke kan huske, hvad det var, du lavede på dit arbejde?
RL: Nej, jeg mener, at jeg overhovedet ikke har nogen idé om, hvad mit arbejde er.
TK: Da dr. J- spurgte om din stilling, svarede du ham, at du er PR-konsulent.
RL: Ja, men lige her og nu er det ikke andet end et ord for mig. Hvis du spurgte mere ind til det, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvad sker der med mig?
TK: Måske kommer det tilbage, hvis vi prøver at fokusere på noget andet. Kan du huske, hvad du gjorde, efter at du havde fået fri?
RL: Ja! Gudskelov. Jeg gik hen for at tage bussen.
TK: Hvilken vej gik du?
RL: Jeg var vist lidt sent på den, så jeg skød genvej gennem parken.
TK: Parken? Du nævnte den før, men ifølge mit kort er der ikke nogen park i nærheden af dit arbejde.
RL: Nej, det er bare noget, jeg kalder den. Egentlig er det mere et grønt område med en legeplads og et par bænke. Meget hyggeligt om dagen, men lidt skræmmende om aftenen.
TK: Skræmmende?
RL: Ja, belysningen er ikke så god, så der er ret mørkt. Jeg plejer at tage en anden vej om aftenen, men jeg skulle nå bussen.
TK: Hvad skete der så?
RL: Jeg… jeg småløb, da jeg pludselig blev skubbet omkuld.
TK: Af hvem?
RL: En mand. Han kom ud fra buskadset.
TK: Kan du beskrive ham?
RL: Knapt nok. Han var klædt i mørkt tøj og havde en maske for ansigtet.
TK: Hvilken slags maske?
RL: Nej, vent, det var ikke en maske. Det var mere en hætte, nærmest et stykke stof med huller til øjnene og munden. Åh Gud, det var ham, var det ikke?
TK: Hvem?
RL: Seriemorderen. Ham, som har slået fire kvinder ihjel i løbet af de seneste måneder. Var det ham?
TK: Det ved vi ikke, men vi håbede, at du kunne hjælpe os på vej. Det er en af grundene til, at jeg sidder her lige nu.
RL: Hvor vildt! Er jeg den første, som har overlevet at møde ham?
TK: Nu skal vi først have fastslået, at det overhovedet var ham, der overfaldt dig.
RL: Selvfølgelig. Undskyld. Spørg endelig videre.
TK: Fik du set hans ansigt? Du sagde, han var maskeret, men fik du et glimt af noget, som kan hjælpe os med at identificere ham?
RL: Nej, det var meget mørkt, og han…
TK: Ja?
RL: Han havde en kniv. De andre kvinder blev kvalt, ikke sandt? Så det kan ikke have været den samme.
TK: Han prøvede ikke at kvæle dig?
RL: Nej… jo, han havde sine hænder omkring min hals, og han… jeg kunne ikke få vejret. Jeg troede, jeg skulle dø, men så fik jeg på en eller anden måde vristet mig fri, og så var det, han tog kniven frem.
TK: Hvad gjorde han med den?
RL: Han… han stak mig.
TK: Kan du huske hvor?
RL: Nej. Over det hele. Åh Gud, hvor gjorde det ondt. Smerten var… Og lyden. Det værste var lyden. Og så… og så…
TK: Hvad?
RL: Han skar halsen over på mig.
TK: Kan du beskrive kniven?
RL: Hvad mener du med “beskrive”? Det var bare en ganske almindelig kniv.
TK: Jeg mener, om der var nogle særlige kendetegn ved den. Hvilken form havde klingen? Var der en speciel udsmykning på skæftet? Det er alt sammen detaljer, som i sidste ende kan sige noget om ejeren.
RL: Nej, jeg er sikker på, at det bare var en almindelig køkkenkniv. Den lignede faktisk en af dem, jeg selv har.
TK: Og hvordan ser den så ud? Prøv at beskrive den for mig?
RL: Øh… sort skæfte med tre sølvfarvede prikker. Bred, skinnede klinge. Meget spids. Du ved sådan én, de altid bruger i Hollywood-gyserne, når morderen jager hovedpersonen gennem hendes hus til slut. Det var i virkeligheden nok derfor, jeg købte- Øjeblik…
TK: Hvad er der?
RL: Han skar halsen over på mig!
TK: Men du overlevede.
RL: Ja, men hvordan? Jeg fik skåret halsen over og var i forvejen blevet stukket, jeg ved ikke hvor mange gange. Jeg må have mistet flere liter blod , mens jeg lå… Åh Gud!
TK: Hvad er der?
RL: Logoet.
TK: Hvad?
RL: Logoet dér, ovre på tavlen. Jeg har set det før.
TK: Hvilket logo? Jeg kan ikke se noget- Åh…
RL: Hvad står der? LZ? Åh nej… Lazarus. Jeg er ikke på et hospital, er jeg? Jeg er hos Lazarus. Og hvis jeg er hos dem, så-
TK: R-, tro mig-
RL: (skriger)
Afhøring afbrudt: 02.51.

Afhøring genoptaget: 03.16
RL: Jeg er død.
TK: Ja.
RL: Det kunne du (slettet) godt have fortalt mig.
TK: Jeg er ked af, at jeg løj over for dig før. Men vi var usikre på, hvordan du ville reagere.
RL: Nå, men det fandt I så ud af.
(Resten af novellen kan læses i antologien I overfladen – Lige under overfladen 2)

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.