Se Mordene på Katarina i Valby Kino

Hvis du ikke fik set Mordene på Katarina – filmatiseringen af min novelle Mordene på Katrina – til premieren under CPH PIX, er der nu hele to muligheder i slutningen af denne måned.

Begge forestillinger er i Valby Kino, og første gang er fredag den 29. maj i forbindelse med arrangementet FilmFernisering #3, hvor den vises sammen med to andre danske science fiction-kortfilm, Inmate 48 af Sohail A. Hassan og Eastern Army af Philip Th. Pedersen.

Du kan læse mere om arrangement på FilmFerniserings Facebook-side

Hvis du ikke kan om fredagen, er der endnu en chance om søndagen, den 31. maj, hvor Mordene på Katarina vises som en del af Fantasticon 2015s filmprogram. Her vil det også være muligt at møde filmens instruktør Kim Lysgaard Andersen og manuskriptforfatter Sissel Dalsgaard Thomsen samt undertegnede (og ja, jeg er en af arrangørerne af Fantasticon, så længe leve nepotismen).

Læs mere om Fantasticons filmprogram her

I mellemtiden har Mordene på Katarina fået sin egen hjemmeside, der er opkaldt efter filmens engelske titel: www.murderingkatarina.com

Og her er den første teaser: