Roskilde for 20. gang

I år kan jeg fejre rundt jubilæum på Roskilde Festival, for årets festival bliver den 20. i rækken for mit vedkommende siden min debut i 1994. De skarpsindige vil ud fra det kunne regne ud, at jeg kun har misset en enkelt festival i den mellemliggende periode, og det var sidste år, hvor jeg foretrak at være på ferie i Sydkorea frem for at lytte til Metallica, Kraftwerk, The National, Sigur Ros, Crystal Castles og flere andre på Dyrskuepladsen.

Men nu skal der tages revanche, og selv om en stor del af tiden vanen tro kommer til at gå med at dække festivalen for Dagbladet Roskilde, skal jeg nok få set en masse koncerter. På min liste står selvfølgelig hovednavne som The Rolling Stones (som jeg aldrig har set live før), Stevie Wonder (ditto), The Arctic Monkeys (som jeg efterhånden har set en håndfuld gange, men nu kommer de til Roskilde med deres hidtil stærkeste album, AM, i ryggen) og Blur- og Gorillaz-frontmanden Damon Albarn (hvis første soloalbum, den afdæmpede Everyday Robots, langsomt men sikkert har sneget sig ind på mig), så her er i stedet nogle af dem længere nede på plakaten, som jeg glæder mig til:

Warpaint
Den gamle vits med at man venter i evigheder på en bus, og så kommer der to lige efter hinanden, er blevet til virkelighed med Warpaint. Siden jeg glædede mig over, at den amerikanske kvartet skal spille på Roskilde, har de offentliggjort, at de til efteråret også skal give koncert på Vega, så nu får jeg dem at se to gange i år. Det opvejer lidt min irritation over, at deres koncert på Roskilde allerede finder sted fredag kl. 17, hvor jeg reelt set stadig kan være på arbejde. Jeg har tidligere postet flere videoer med Warpaint, så det er svært at finde nye. Men her er én, som BBC lavede i forbindelse med deres optræden på Glastonbury i weekenden, hvor de giver deres version af David Bowies Ashes to Ashes.

Slowdive / Sleigh Bells
Jeg ville egentlig have lavet dette indlæg langt tidligere, men det var held i uheld, for så ville jeg ikke have fået nævnt Slowdive, som blev føjet til programmet i sidste øjeblik, fordi Chromeo meldte afbud. Slowdive er et band, jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve live igen. De var en del af den britiske shoegazer-bølge og var aktive i årene 1989-94, men fandt sammen igen tidligere i år. Jeg så dem i efteråret 1993, da de gav en koncert i Huset i Aarhus sammen med et andet engelsk band, Cranes. Jeg var lige flyttet til byen for at gå på Journalisthøjskolen, og det var nok en af de første rigtige koncerter, jeg var til i mit voksenliv. Hvis jeg skal være helt ærlig, var det mere Cranes, som trak ved den lejlighed, men Slowdive var også på min radar, og deres album Souvlaki fra 1993 er en gammel favorit. Singlen Alison stammer herfra, og videoen er rendyrket 90’er lavbudget, indie.

Eneste malurt i bægeret i den forbindelse er, at tilføjelsen af Slowdive betyder, at jeg så går glip af Sleigh Bells, som spiller næsten samtidig. Det kan være, jeg ændrer mening, men umiddelbart vil jeg sige, at nostalgien nok kommer til at vinde over støjrocken i dette tilfælde.

Lykke Li
Den dystre svensk pop-chantreuse udsendte i foråret sit tredje album, I Never Learn, og humøret er ikke blevet meget bedre siden mesterværket Wounded Rhymes fra 2011. Dengang gav hun en fantastisk koncert på Arena, og nu er hun tilbage på samme scene torsdag aften, så selv om det nye album ikke er helt på højde med forgængeren, er jeg klar til endnu en omgang. I mellemtiden har Lykke Li også nået at medvirke i en spillefilm, hvor hun desuden bidrog til soundtracket med denne udgave af Lill Lindfors-klassikeren Du är den ende.

Icona Pop / Say Lou Lou
Mere svensk pop. Først ude er Say Lou Lou med de svensk-australske tvillingesøstre, Miranda og Elektra Kilbey, som kan opleves i optaktsdagene på scenen Apollo Countdown. Deres synthesizerpop har allerede vakt opsigt i udlandet (BBC havde dem på med deres Sound of 2014-liste), og jeg har fået singlen Julian på hjernen.

Hvor hurtigt det kan gå, er en anden svensk duo, Icona Pop, et godt bevis på. I 2012 optrådte de på Roskilde Festivals Pavilion Junior-scene (som i år er afløst af campingscenen Rising), og i mellemtiden er de blevet så store, at de denne gang indtager Arena lørdag aften. Hvis de kan overføre energien fra deres singler til scenen, er der lagt op til en fest.

Jambinai
En af styrkerne ved Roskilde Festival er, hvor meget forskellig slags musik man kan opleve, og det er dette koreanske band et godt eksempel på. Man kan let få det indtryk, at koreansk musik enten består af K-pop og Gangnam Style eller af folkemusikere, der slår på tromme eller spiller på skåle, men Jambinai har i stedet valgt at mikse traditionelle instrumenter med post-rock.

Hvis sandheden skal frem, kommer koncerten på Roskilde nok mere til at blive i stil med dette her:

Igen kan det godt blive lidt af en udfordring for mig at få overværet koncerten, for Jambinai skal allerede spille torsdag kl. 17.45 på festivalens mindste scene, Gloria.