Med Rigtige Kvinder

ndf2011.jpgJeg har lært to nye udtryk, MRK og URK. MRK er en forkortelse for Med Rigtige Kvinder – mens URK er modsætningen, Uden Rigtige Kvinder. De to udtryk optræder i et blogindlæg, hvor min forfatterkollega Majbrit Høyrup gennemgÃ¥r 14 af de 15 noveller i forlaget Kandors fantasyantologi Bag Adonais Spejl.

Majbrit har selv en novelle, Smeden i Molbæk, med i antologien, så hun kan ikke siges at være helt neutral i denne sammenhæng, men hun har alligevel valgt at minianmelde de øvrige historier. Her er, hvad hun har at sige om mit bidrag, Skjoldmøer:

“Den her fortælling er MRK (Med Rigtige Kvinder). En krigerkvinde, der har trukket sig tilbage, fÃ¥r sig en snak med en yngre skjoldmø. Ahn skriver ligetil og er især god til at forvandle karikerede figurer til rigtige mennesker – han kan noget med portrættet og har stor indføling med alle køn og aldre. Han fÃ¥r en del med i antologier og magasiner, sÃ¥ mon ikke snart, der var nok til en hel, selvstændig samling Ahn-fortællinger?”

Som nævnt vil jeg ikke betegne Majbrits indlæg som en egentlig anmeldelse, men jeg er alligevel glad for hendes betragtninger. En lille del af mig er dog en smule skuffet over, at mine kvindelige krigere hverken er karikaturer eller klichéer. Jeg vidste, jeg skulle have udstyret dem med større bryster…

Læs hele Majbrit Høyrups indlæg her.

2 Comments on “Med Rigtige Kvinder

  1. 🙂 Jeg synes helt sikkert også at du bør lave (eller få faciliteret) en selvstændig samling af historier.

Leave a Reply