Bag om Mordene på Katrina

Og så er turen kommet til novellen, der oprindeligt blev bragt i en horror-antologi. Mordene på Katrina stammer fra Dystre Danmark, men tag ikke fejl, den er skam også science fiction. Historien foregår i fremtiden og tager udgangspunkt i en opfindelse, som hovedpersonen misbruger på det groveste – i dette tilfælde menneskelignende robotter af organisk materiale (kød og blod), som ejeren selv kan bestemme udseendet på.

Idéen til historien opstod – tro det eller lad være – da jeg genså Andrej Tarkovskijs filmatisering af Solaris og kom til scenen, hvor hovedpersonens afdøde kone pludselig dukker op på rumstationen. Hans første reaktion er at blæse kopien af hende ud i rummet, men næste morgen er hun dér igen, og han gør ikke flere forsøg i den retning. Min tanke var: hvad nu hvis han var blevet ved med at slå hende ihjel, og hvad ville der ske, hvis det en dag blev muligt at begå mord på kopier og ad den vej få afløb for sine frustrationer?

Et andet tema i Mordene på Katrina er, hvordan vi mennesker har det med at finde måder at anvende ny teknologi på, som opfinderne aldrig havde forestillet sig. Jeg nævner det også i novellen, men jeg er ret sikker på, at internettets fædre ikke lige havde tænkt over, at deres opfindelse ville blive en gave til pornoindustrien og de pædofile, ligesom producenterne af mobiltelefoner må have måbet første gang, de hørte om “happy slapping”.

Dystre Danmark udkom i sommeren 2009 og var min kun tredje bogudgivelse, men den første inden for horror-genren. Det var desuden mit første samarbejde med Henrik Harksen fra forlaget H. Harksen Productions, som siden har trykt yderligere to af mine noveller og uden held har forsøgt at få mig til at skrive noget til sine Lovecraft-inspirerede antologier. Jeg husker, at det morede mig at få sneget en science fiction-novelle med i en gysersamling, så selvfølgelig skulle det omvendte også være tilfældet, da jeg tog Mordene på Katrina med i Månebase Rødhætte.

Mordene på Katrina var i øvrigt den novelle, jeg havde med, da jeg i maj 2009 var til mit første møde i Fantastiks skrivegruppe. Set i bakspejlet skulle jeg måske have valgt en anden tekst, for jeg ved ikke helt hvilket indtryk, jeg gjorde ved at medbringe en så blodig og voldelig historie. På den anden side lod de mig komme tilbage, og jeg chokerede formentlig de andre medlemmer endnu mere, da jeg spurgte, om vi skulle se Champions League-finalen, der blev spillet samme aften. Er der andre ting, jeg fortryder? Ja, jeg skulle have givet Katrina et andet navn. Det er for besværligt at udtale, og ingen kan finde ud af, hvad hun hedder og tror, det er enten Karina eller Katrine. Suk!

Læs et uddrag af Mordene på Katrina her.

1 Comment on “Bag om Mordene på Katrina

Leave a Reply