Tjajkovskij for trefødder

Den_hemmelige_dal_front.jpgI dag udkommer Science Fiction Cirklens antologi Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3, der indeholder min novelle Alien Ghost Ballet.
For at markere det har jeg lagt et uddrag af novellen ud på denne side, så du selv kan danne dig et indtryk af den (og få en forklaring på overskriften på dette indlæg).

Hvis jeg skal knytte et par ord til baggrunden for Alien Ghost Ballet, sĂĄ var udgangspunktet at skrive noget, der var det stik modsatte af min novelle Afhøring af offer nr. 5 fra forgængeren I overfladen – Lige under overfladen 2.
Derfor blev det til en space opera fyldt med mystiske væsener, fremmede verdener og fantastiske rumskibe, men først og fremmest gik jeg efter at levere en fortælling, der slet og ret skulle være sjov at læse.

Samtidig ønskede jeg at reflektere over, hvor svært det er at skabe noget nyt i dag, som ikke allerede er blevet set, hørt eller fortalt adskillige gange før, hvorfor novellen er fyldt med science fiction-referencer.
Det er samtidig forklaringen pĂĄ, at jeg valgte at lade ballet indgĂĄ i handlingen – en gammel kunstart, som i høj grad lever pĂĄ fortidens værker, selv om der selvfølgelig stadig bliver produceret nye og originale forestillinger.

Hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg titlen Alien Ghost Ballet i hovedet, inden jeg fandt på resten af historien, så det er en anden årsag til, at valget faldt på ballet, selv om jeg indtil da aldrig havde set en hel balletforestilling. Ballet-elskere bedes derfor tilgive mig på forhånd.

Tillad mig til sidst at citere fra bogens forord, som redaktøren Carl-Eddy Skovgaard har skrevet:
“Til antologien indkom som sagt mange noveller, men der kom ogsĂĄ en, som jeg egentligt burde have afvist pĂĄ længde, da den er dobbelt sĂĄ lang som det maksimum, jeg havde sat. Jeg læste den selvfølgelig alligevel, og da jeg syntes, den var sĂĄ god, at I som læsere ikke burde undvære den, valgte jeg at tage den med pĂĄ trods af, at den ikke overholdt længdekravet. I vil derfor finde en enkelt historie (Alien Ghost Ballet), der fylder 50 sider i antologien, men jeg synes, den er alle 50 sider værd.”

Læs pressemeddelsen om Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3.

Anmeldelse på Den elektriske Kanin hvor Alien Ghost Ballet fremhæves.

Leave a Reply