Tilbage til dybet

dybet.jpgDet er efterhånden en hel del måneder siden, at Velkommen til dybet udkom, men nu er der dukket endnu en anmeldelse op.

Denne gang er det Jette Holst, som på gyseren.dk ser nærmere på Tellerups gyserantologi, der blandt andet indeholder min novelle Langt ude i skoven. Om den skriver hun følgende:

“En anden af mine favoritter er “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen. LAP kendte jeg på forhånd fra en række science fiction noveller, men det viser sig, at han også skriver glimrende horror. Novellen handler om trafikforskeren, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene, men en dag selv er ude for et uheld. LAP skriver, at hans udgangspunkt var den klassiske gysersituation: en person farer vild i en mørk skov, og så parre den med den kendte børnesang for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Novellen er både velskrevet og har overraskelser i sig, og så fungerer grebet med børnesangen helt fantastisk, så slutningen bliver ond som ind i H….”

Læs hele anmeldelsen her.

Udgivet i Bøger, Horror, Noveller Etiket: , ,
En kommentar til “Tilbage til dybet
  1. Stærmose siger:

    Jeg følte mig i den grad grebet af “Langt ude i skoven”! Plottet kom snigende ind på mig, og jeg er imponeret over din måde at opbygge en tilsyneladende enkelt novelle på. Jeg skal derfor helt klart læse flere af dine gys!

Skriv et svar