Tag Archive for 'Roskilde Festival'

Flere frieksemplarer

Published on 5. juli 2011 in Bøger, Musik, Noveller and Science fiction. 0 Comments Tags: , , , .

nedinovellen.JPGI dag var jeg på posthuset for at hente mine to frieksemplarer af Dansklærerforeningens antologi Ned i novellen, som indeholder min novelle Afhøring af offer nr. 5. Hvad? hører jeg de skarpsindige udbryde. Havde han ikke allerede modtaget ét, som han skrev om i dette indlæg?

Jo, men så tænkte jeg, at min familie også burde have bogen og kontaktede Dansklærerforeningens Forlag for at høre, om jeg kunne købe yderligere et par eksemplarer. Ikke nødvendigt, vi sender dig bare to til uden omkostninger, lød svaret til min store overraskelse.

Min forrige omtale af Ned i novellen fik i øvrigt uventede følger. Bagefter blev jeg kontaktet af et par af de andre forfattere, som er med i antologien, der undrede sig. Deres undren gik på, at jeg nævnte, at jeg havde modtaget mit frieksemplar, for det havde de ikke. En af dem, Teddy Vork, var ikke engang klar over, at han havde en historie med, hvilket han skrev om på sin hjemmeside.

Ellers er jeg ved at lande igen oven på Roskilde Festival. Bedste koncerter: Janelle Monáe, Foals, Lykke Li,  Portishead og M.I.A. Med hensyn til min begejstring for sidstnævntes koncert er jeg tydeligvis i mindretal, hvis man læser anmeldelserne. Men mine forventninger var heller ikke ret høje, efter at jeg havde set hende på Rock en Seine i Paris i 2007 og efter hendes seneste album, der var en kæmpe skuffelse oven på mesterværkerne Arular og Kala. Set fra hvor jeg stod, formåede hun at skabe en fest foran Orange Scene, og visuelt var showet et af de flotteste, jeg har oplevet på festivalen. Og så er jeg åbenbart ramt af en forbandelse, når det gælder Kaizers Orchestra. De gale nordmænd har spillet på Roskilde et utal af gange, og det er endnu ikke lykkedes mig at se dem live. Trods alle hensigter om det modsatte skete det heller ikke i år, hvor jeg blev distraheret af gode venners selskab og kolde øl…

På den anden side

Published on 22. juli 2010 in Arbejde, Korea and Musik. 1 Comment Tags: , , , .

I mit daglige virke som journalist er jeg vant til, at det er mig, som stiller spørgsmålene, men inden for den seneste måned har jeg tre gange prøvet at befinde mig i den modsatte rolle.
Det seneste tilfælde var i morges, hvor Sommermorgen på P3 ville høre, hvordan Dagbladet Roskilde kommer igennem agurketiden. Ironisk nok havde jeg 15 dage tidligere talt om nøjagtig det samme emne med P4 København i deres morgenflade, så opfindsomheden er ikke den store i medierne for tiden…

Til gengæld var jeg lidt mere ude på dybt vand, da jeg på årets Roskilde Festival blev interviewet til en dokumentar om traditionel koreansk musik.
Forklaringen på, hvordan jeg overhovedet blev rodet ind i den affære, er følgende: Under min tur til Seoul besøgte vi blandt andet det koreanske orkester Dulsori, som gav os en forrygende minikoncert i deres øvelokaler.
Skæbnen ville, at Dulsori også skulle optræde på Roskilde Festival som det første koreanske navn nogensinde, så jeg besluttede at skrive en lille artikel om dem i forbindelse med Dagbladets festivaldækning.
Det førte til, at jeg mailede lidt frem og tilbage med bandets tourmanager Miok Ahn (ingen relation) og lovede, at jeg ville aflevere et par eksemplarer af avisen til dem ude på festivalen.
Og så var det, hun nævnte, at de blev fulgt af en koreansk dokumentarfilm-instruktør, som var i gang med at lave en dokumentar om traditionel koreanske musik, og om jeg var villig til at svare på et par spørgsmål…

Således gik det til, at jeg på festivalens sidstedag befandt mig foran et kamera og svarede på spørgsmål på engelsk, som derefter blev oversat til koreansk (instruktøren talte ikke engelsk) om et emne, jeg knapt nok vidste noget om.
Jeg har ikke den fjerneste idé, om han kunne bruge mine betragtninger til noget, eller hvornår filmen er færdig, endsige hvordan man får den at se.
Men koncerten var fantastisk.

Nedenstående link fører hen til nogle af de billeder, jeg tog på turen, deriblandt et par fra besøget hos Dulsori:
http://www.flickr.com/photos/larsahn/sets/72157624086078643/

Og her er et billede, jeg tog af instruktøren (hvis navn jeg aldrig fik) og Dulsoris manager, Miok Ahn, som også fungerede som tolk i interviewet – bare for at bevise, at det ikke var noget, jeg fandt på.

dulsori.jpg

Efter Roskilde

Published on 6. juli 2009 in Musik. 0 Comments Tags: .

Min Roskilde top 5

1. Yeah Yeah Yeahs
En gang imellem belønner tålmodighed sig. Jeg skulle helt hen til søndag aften, før årets højdepunkt på Roskilde Festival indtraf for mit vedkommende. Samtidig gik det op for mig, hvorfor Karen O har fået status som rock- og stilikon, for det var simpelthen karisma for fuld udblæsning, der ramte publikum på Arena fra første nummer. En af den slags koncertoplevelser, man kan leve højt på længe.

2. Trentemøller
Roskilde har en evne til at bringe det bedste frem i danske musikere, og Trentemøller levede fuldt op til forventningerne, da han torsdag nat omdannede festivalpladsen til en stor fest. Pudsigt nok fungerede dj-delen bedre end de mere traditionelle koncertindslag, hvor det var som om, at gassen gik lidt af ballonen. Undtagelsen var, da luksus-rytmegruppen Mikael Simpson og Henrik Vibskov kom på scenen, og det blev kun endnu bedre, da Ane Trolle gjorde dem selskab på Moan. Et fascinerende og flot sceneshow fuldendte oplevelsen.

3. Jenny Wilson
Endnu et eksempel på en karismatisk sangerinde, som jeg første gang oplevede ved Roskilde Festivals pressemøde i april, hvor hun gav et par numre sammen med sin uortodokse rytmegruppe. Allerede dér vakte hun min nysgerrighed, og hun skuffede ikke ved koncerten på Odeon fredag midnat, hvor hverken hun eller publikum havde lyst til at slutte.

4. White Lies
Koncerten på Odeon søndag eftermiddag bekræftede blot, hvad jeg erfarede på Lille Vega tidligere i år. Selv om de blot har udsendt et enkelt album, er det spækket med så mange gode sange, at det sagtens kan bære en hel koncert. Forsanger og guitarist Harry McVeigh var blevet mere mobil siden sidst, men havde også en større scene at boltre sig på, og så leverede de en uventet coverversion af Portishead-sangen The Rip fra sidste års album Third.

5. Lily Allen
Viste sig at være i besiddelse af et uventet entertainer-gen og var også en bedre sanger, end jeg havde forventet. Koncerten på Arena lørdag aften var fuld af charme – også selv om hun er en af de få, jeg har set ryge åbenlyst på scenen – og kan kun siges at være en alsidig oplevelse med alt lige fra jazzede indslag til en coverversion af Britney Spears’ Womanizer og fællessang på Fuck You. Fuckin’ fantastic!

Og hvad så med de tre øvrige koncerter, jeg på forhånd havde glædet mig til?
Little Boots levede op til forventningerne, men overgik dem på den anden side heller ikke. Fin koncert på Cosmopol med god stemning, men en skam at hun ikke kunne få sin tenorion til at virke optimalt.
Balstyrko har jeg til gode at se på Beatday. Jeg hørte koncerten, men Odeon var så stoppet med mennesker, at jeg aldrig kom ind i teltet og fik kun korte glimt af scenen. Det lød dog godt.
Pet Shop Boys havde hevet et kæmpe sceneshow med til Roskilde og miksede lystigt nye og gamle sange. Det kunne dog ikke skjule, at koncerten på Orange Scene havde sine døde øjeblikke, og stemningen var også mærket af, at noget nær halvdelen af publikum befandt sig nede ved Arena, hvor de ventede på Malk de Koijn (som jeg af samme årsag opgav at se på forhånd).

De skuffede:
Nick Cave & The Bad Seeds Cave sang falsk på flere numre, og The Bad Seeds er set i skarpere form.
Oasis Ruttede bestemt ikke med de gamle sange. Opdagede at jeg ikke er gået glip af noget ved ikke at se dem før.
Fever Ray Hvad skete der lige dér?!!

Dem missede jeg: Mew, Fleet Foxes, Friendly Fires, Grace Jones, Nine Inch Nails, The Chap, Mikael Simpson & Sølvstorm, Peter Sommer og The Whitest Boy Alive.

Før Roskilde

Published on 1. juli 2009 in Musik. 0 Comments Tags: , , , , , .

Så er det Roskilde-tid igen, selv om jeg rent arbejdsmæssigt allerede gik i gang med at dække festivalen i sidste uge. Men det er først nu, at det for alvor går løs med musikken, og her er de fem navne, jeg ser mest frem til:

1. Little Boots (Cosmopol, fredag 21.00)
Politikens og Gaffas anmeldere kan rende og hoppe. Little Boots aka Victoria Hesketh har i mine ører lavet det foreløbig bedste popalbum i 2009. Jeg ser stærkt frem til at høre hendes 80′er inspirerede synth-pop live fredag aften. Min eneste bekymring er, at jeg sidste år på samme tid og samme scene havde glædet mig som en sindssyg til Santigolds koncert, og den endte med at være en af de dårligste, jeg har oplevet på Roskilde (et 15 min. dj-sæt og 30 min. playback-musik er simpelthen ikke godt nok, uanset hvor fremragende sangene og albummet end er). Så jeg krydser fingre for, at det ikke bliver en ny skuffelse. At Hesketh godt kan på egen hånd, viser dette klip, hvor hun fremfører en tidlig udgave af Meddle hjemme i sit soveværelse.

httpv://www.youtube.com/watch?v=Zcc8gE54Md8&feature=channel_page

2. Lily Allen (Arena, 21.30)
Fra en pop-prinsesse til en anden. Jeg fik først ørerne op for Lily Allen, længe efter at hun havde udsendt debutalbummet Alright, Still i 2006. Selvfølgelig havde jeg hørt Smile i radioen, men det var ikke før, jeg en dag begyndte at lytte til teksten, at jeg tænkte: “Hov, det er da ikke så pænt og uskyldigt, som det lyder til…” Siden har jeg været fan, og selv om hendes nye album It’s Not Me, It’s You ikke byder på helt så mange gode sange som forgængeren, er der stadig nok til, at det kan blive en underholdende koncert. Her er videoen til The Fear. 

httpv://www.youtube.com/watch?v=q-wGMlSuX_c

3. White Lies (Odeon, søndag 17.00)
Et band, som jeg allerede har set en gang i år, på Lille Vega, og det bliver nok sidste gang, jeg kommer til at opleve dem i så små omgivelser. White Lies gav en helt igennem fremragende koncert og virkede charmerende nok stadig en smule benovede over, at folk gad møde op for at høre dem. Ja, de står i tydelig gæld til Joy Division, men kan samtidig lave iørefaldende melodier, der berettiger hypen. Og så burde de i øvrigt have spillet på Arena i stedet for de stærkt overvurderede Glasvegas.

4. Balstyrko (Odeon, lørdag 12.30)
Jeg ved det godt! Mange har Malk de Koijn-koncerten som årets absolutte højdepunkt, men jeg vil hellere se Blæs Bukki sammen med Ane Trolle og Ormen tidligere samme dag. Balstyrko har lavet, hvad jeg anser for at være et af årets bedste danske albums, så jeg er spændt på at høre dem live. Han får i øvrigt en lang dag, den gode Blæs. Malk de Koijn skal først spille på Arena klokken to om natten.

5. Pet Shop Boys (Orange, lørdag 1.00)
Roskilde Festival 1997. Fredag aften. Det har pisset ned to dage i træk. Jeg er træt, kold, våd og mudret, men holder alligevel ud, fordi jeg har fulgt Pet Shop Boys siden starten, og så er det oven i købet deres første optræden på en festival nogensinde. Det kommer jeg ikke til at fortryde. Miraklet indtræffer. Det holder op med at regne, og PSB leverer den vildeste fest og redder min dag, hvis ikke hele festivalen for mig. Fem år senere ser jeg dem give en lidt halvkedelig koncert, så det kan gå begge veje…

Desuden glæder jeg mig til: Nick Cave & The Bad Seeds, Elbow, Fever Ray, Nine Inch Nails, Peter Sommer, The Whitest Boy Alive, Yeah Yeah Yeahs og mange, mange flere.