Tag Archive for 'Muse'

Strange Horizons

I den kommende tid vil jeg præsentere en række af de online-magasiner, der tilbyder gratis noveller. Det gør jeg både for at henlede opmærksomheden på, at der kan findes masser af gode læseoplevelser på nettet til ingen penge, men også for at vise, hvor jeg selv henter inspiration til mine egne skriverier.

Man siger tit, at man får, hvad man betaler for, og det er som oftest rigtigt. Men som denne serie vil vise, er det faktisk muligt at læse genre-fiktion af høj kvalitet, uden at det koster en krone. Det er dog ikke ensbetydende med, at forfatterne arbejder gratis, for de omtalte magasiner betaler en rate, der gør, at SFWA (Science Fiction & Fantasy Writers of America) anser dem for at være “professionelle markeder.” Flere af magasinerne er desuden prisbelønnede og har bragt noveller, der enten har vundet eller er blevet nomineret til en Hugo eller Nebula.

Bagsiden er, alle magasinerne er på engelsk, så det stiller krav til ens sprogkundskaber, og så er det ikke alle, som bryder sig om at læse på en computerskærm. Nogle af magasinerne, men langt fra alle, giver dog mulighed for, at man kan downloade novellerne og printe dem ud.

sh.jpgDet er dog ikke tilfældet med Strange Horizons, der har eksisteret siden 2000 og dermed er et af de ældste online-magasiner på markedet. Strange Horizons alder afsløres blandt andet via sidens udseende, som trænger til en længe ventet – og lovet – ansigtsløftning, men det er til at se igennem fingre med på grund af indholdet.

SH bringer hver måned tre noveller, som enten er science fiction, fantasy eller noget midt i mellem. Dertil kommer anmeldelser (tre om ugen), digte, artikler og klummer om emner inden for de fantastiske genrer. En af SHs styrker er, at deres definition på fantastik er temmelig bred og ikke så konservativ, som den ellers kan være inden for denne verden.

Et eksempel på det er Adam Roberts anmeldelse af Muses album, The Resistance som et science fiction-værk – den eneste musikanmeldelse jeg indtil videre har set på SH og faktisk også den bedste anmeldelse, jeg har læst af albummet.

Et andet eksempel på SHs evne til at overraske er Genevieve Valentines analyse af filmen Winter’s Bone. Umiddelbart burde Debra Graniks Oscar-nominerede film slet ikke omtales på SH, da den ikke indeholder fantastiske elementer, men Genevieve Valentine viser, at den i sin handling benytter adskillige elementer fra eventyrene. Pudsigt nok havde jeg selv en lignende fornemmelse, da jeg så Winter’s Bone i biografen. Selv om filmen udspiller sig i nutidens USA, foregår den i et miljø, der er så anderledes og ukendt for os, at handlingen lige så godt kunne finde sted i en fantasy-verden eller på en fremmed planet. Uanset hvad er det en fremragende, men også barsk og rystende film, som kan anbefales på det stærkeste.

SHs største attraktion er dog novellerne, som ofte befinder sig i den mere eksperimenterende afdeling, hvilket vil være et minus for nogen. Jeg synes derimod, det er forfriskende og udfordrende at se, hvad science fiction og fantasy også kan være, selv om det selvfølgelig ikke er alt, der er lige vellykket. Standarden er dog generelt høj, og SH kan prale med at have bragt historier af mange af de nye forfattere på SF/F-scenen. Her er tre eksempler:

Theodora Goss: The Mad Scientist’s Daughter (januar 2010) – Goss er født i Ungarn, men opvokset i USA. Hun er en forfatter, jeg har lært at kende via SH og er blevet meget begejstret for. Hun skriver fantasy med et twist, ofte med udgangspunkt i myter og sagn, men har indtil videre holdt sig til den korte form. I denne novelle beretter hun om døtrene af kendte “gale” videnskabsmænd så som Frankenstein, Moreau og Jekyll (og Hyde), der lever sammen i et hus i London. Læserne af Locus Magazine kårede den til den næstbedste novelette i 2010, hvor den kun blev slået af en historie af Neil Gaiman. Novellens popularitet har fået Theodora Goss til at gå i gang med en roman, der foregår i samme univers. Det er også en af de længere noveller, som SH har trykt og blev bragt i to dele. De fleste noveller på siden plejer at være ret korte, hvilket gør det mindre anstrengende at læse dem på en skærm.

Peter M. Ball: On the Destruction of Copenhagen by the War-Machines of the Mer-folk (juli 2009) – Forfatterne på SH har til tider en forkærlighed for lange titler, og denne her er ikke engang den længste. Australske Ball er et andet eksempel på en forfatter, som er begyndt at gøre sig bemærket inden for genren, og så har hans fortælling selvfølgelig en vis interesse for danske læsere. Denne novelle er også udkommet i papirform, idet redaktør-parret David G. Hartwell og Kathryn Cramer tog den med i Year’s Best SF 15.

D J Muir: The Fourth Board (oktober 2011) – Til sidst en dugfrisk novelle fra en forfatter, som jeg ikke havde hørt om før. Lige som de andre giver den et godt indtryk af den stil, som SH dyrker. Umiddelbart virker historien til at foregå i en fortidig fantasy-verden, men undervejs går det op for læseren, at vi faktisk er ude i fremtiden.

Gennem årene har novellerne på SH opnået et par Nebula-nomineringer og en enkelt Hugo-nominering, men ingen sejre. Det er dog blevet til en World Fantasy Award, som i 2010 blev tildelt den daværende redaktør Susan Marie Groppi for sin indsats. Alle på SH arbejder frivilligt, og de eneste, som får betaling, er de skribenter og forfattere, hvis værker bringes på siden. Økonomien er afhængig af sponsorer og donationer, og hvert år gennemfører SH en månedlang indsamling, hvor brugerne opfordres til at give et bidrag. I år var målet 8000 dollars, og det blev nået på sidstedagen. Og ja, jeg gav også, så man kan sige, at det i mit tilfælde ikke er helt gratis at læse SH, men det var mit eget valg, og det gik til et godt formål.

Reading opdateret

Det gik op for mig, at videoerne til mit indlæg om Reading Festival ikke længere fungerede, fordi BBC har fjernet dem fra sin side. I stedet har jeg været ude på YouTube for at finde erstatninger for dem, og i Muse og Warpaints tilfælde har det betydet, at jeg har valgt nogle andre sange end dem, BBC gjorde tilgængelige i første omgang.

Klik her for at læse mit indlæg igen og se koncertoptagelser fra festivalen med Muse, Warpaint, Pulp, Elbow og Crystal Castles.

Reading Festival

Hjemme igen fra en uges ferie i England, hvor højdepunktet var Reading Festival – en festival på størrelse med Roskilde og den næststørste i England efter Glastonbury (som et kuriosum holdes Reading samtidig med Leeds Festival, der har nøjagtig samme program). Mit valg af feriemål skyldtes følgende fem grunde:

1. Muse: Idéen til at tage til Reading opstod, da jeg i foråret var inde på Muses hjemmeside og så, at de skulle optræde på festivalen som et af deres sidste spillejob på den nuværende turné. Siden viste det sig, at Muse ville fejre, at det i år er 10 år siden, at de udgav Origin of Symmetry, så de indledte Reading-koncerten med at spille hele albummet fra ende til anden. Eftersom jeg allerede havde set bandet to gange inden for de seneste to år (i Parken og på Roskilde), var det blot en ekstra bonus, at koncerten ikke lignede de øvrige. Af de seks gange, jeg nu har oplevet Muse live, vil jeg sige, at denne her helt klart hører til blandt de bedste – hvis ikke den bedste.

2. Warpaint: Muse var lokkemaden, men det var, da jeg så, at Warpaint også var på plakaten, at jeg for alvor besluttede at tage af sted. Jeg opdagede pige-kvartetten fra L.A. sidste efterår, og de er siden gået hen og blevet et af mine favoritbands. Desværre missede jeg deres koncert i København, så Reading var min første mulighed for at se dem live. De levede fuldt op til mine forventninger og gav en kuldegysende god koncert med deres uforudsigelige sange. Efterfølgende hilste jeg på bandet i musikmagasinet NMEs telt og fik deres autografer, så det gjorde blot hele oplevelsen endnu større. Fun fact: Bandets bassist, Jenny Lee Lindberg, er lillesøster til skuespilleren Shannyn Sossamon (A Knight’s Tale og 40 Days and 40 Nights), som selv var medlem af Warpaint, inden filmkarrieren tog fart.

3. Pulp: Jarvis Cocker og co. har fundet sammen igen, men ser desværre ikke ud til at lægge vejen forbi Danmark. Det er en skam, for Pulp var i topform på Reading, hvor halvdelen af underholdningen bestod af Jarvis Cockers kommentarer mellem sangene, som for det meste handlede om sex. Undervejs nåede han også at have samleje med forstærkerne, inden publikum fik lov at eksplodere til Common People -  i mine ører en af de bedste popsange, der nogensinde er skrevet. Og minsandten om Jarvis Cocker ikke også dukkede op under den efterfølgende koncert med The Strokes, hvor han gæsteoptrådte på en coverversion af The Cars-sangen Just What I Needed.

4. Hjemmebanefordelen: Et er at se et britisk band i Danmark, noget andet er at opleve dem i hjemlige omgivelser. Et band som Muse er efterhånden blevet store herhjemme, men i England er de giga-populære. Noget af det største ved at være på Reading var at høre publikum synge med på sangene – ikke mindst fordi de kunne hele teksten og ikke kun omkvædene. Første gang, jeg blev mindet om, hvorfor jeg var taget af sted, var under fredagens koncert med White Lies, som var så meget bedre, end da jeg så dem i KB Hallen tidligere i år. Et andet eksempel var Elbow, som spillede på Main Stage søndag aften før Muse. Prøv at lytte til fællessangen i dette klip:

5. London: Så vidt jeg kan regne ud, var det 10 år siden, at jeg sidst havde været i London. Derfor indledte jeg min ferie med et par dage i storbyen, inden jeg tog ud til mudderet og musikken på Reading. Udover at belaste min i forvejen overfyldte reol med indkøb i Forbidden Planet og HMV fik jeg besøgt både Tate Britain og Tate Modern, som begge har den udprægede fordel, at der er gratis adgang. Jeg fik også set British Library’s udstilling om science fiction, Out of this World. Endelig prøvede jeg forgæves at få billet til Richard III på Old Vic, hvor Kevin Spacey i titelrollen genforenes med American Beauty-instruktøren Sam Mendes. I stedet måtte jeg tage til takke med Legally Blonde – The Musical, som var ganske underholdende og fulgte filmen ret godt.

Klik her for at se mine billeder fra Reading Festival.

Nogle minusser? Vejret kunne selvfølgelig godt have været bedre, og det var trættende at gå rundt i gummistøvler under hele festivalen, fordi jeg havde været ude for nøjagtig det samme på Roskilde i år. Og så gik jeg endnu en gang glip af en koncert med Crystal Castles. Det var dem, jeg var på vej til at se i efteråret, da min bil brød sammen på motorvejen, og da de spillede på Northside i Århus tidligere på sommeren, faldt det sammen med en skrivedag i Fantastiks skrivegruppe. På Reading lå deres koncert uheldigvis samtidig med Pulps, og jeg vurderede, at det måske ville være sidste gang, jeg fik lejlighed til at opleve Jarvis Cocker og co. sammen. I stedet må jeg nøjes med dette klip fra BBC, hvor Crystal Castles i øvrigt spiller det nummer, jeg bruger som ringetone.

Jeg er overalt!

Tillad mig på forhånd at undskylde over for modtagerne af Updates forårskatalog, hvori mit ansigt optræder adskillige gange. For de uindviede er Update det nymodens navn for det, der tidligere hed Den Journalistiske Efteruddannelse, og det var, da jeg var på kurset Fotograferende journalister i september (også omtalt i dette indlæg), at jeg og flere af mine medkursister blev kapret af fotograf Hung Tien Vu til at optræde som modeller.

Kataloget kan lige nu ses på Updates hjemmeside i en elektronisk version, og hvis man slår op på side 20-21, vil man kunne se et billede fra Dagbladets Roskilde-redaktion, hvor jeg tilsyneladende er blevet klonet! Uden at gå alt for meget i detaljer med, hvordan billedet er blevet til, kan jeg fortælle, at Hung kom på besøg og brugte lidt over en time på at komponere sceneriet. Det var sjovt at være med til, men gjorde mig også lykkelig over, at jeg aldrig har overvejet en modelkarriere… De øvrige medvirkende er mine kolleger Lars Kimer og Helle Eriksen samt Steen Østbjerg i baggrunden.

Udover at skulle sælge et efteruddannelseskursus for redaktionssekretærer beskriver Hungs billede meget godt min nuværende arbejdssituation. Per 1. oktober gik jeg fra at være redaktionssekretær på Roskilde-redaktionen til at kunne kalde mig redaktionsleder som del af et tre-mands lederteam. Det har givet mig noget mere ansvar og ditto arbejdsopgaver og har blandt andet betydet, at det er begrænset, hvor meget jeg har fået forfattet i min fritid. Faktisk er det kun blevet til det stykke flash fiction, jeg omtalte i mit forrige indlæg.

Som afslutning kan jeg lige nævne, at der er dukket endnu en anmeldelse af Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3 op på bloggen Metroord, hvor Thurston Magnus virker ganske glad for min novelle Alien Ghost Ballet (tak til Lea Thume for at gøre mig opmærksom på anmeldelsen).

PS Muse i Parken. Det var, som forudset, stort, og lyden var meget bedre end frygtet. Sceneshowet havde fået et ordentligt nøk opad i forhold til tidligere, uden at det dog – som flere anmeldere også påpegede – fjernede fokus fra musikken.

PPS Også skal I da lige se, hvad jeg fik ud af det førnævnte fotokursus. Blandt andet lærte jeg, hvordan man tager billeder i mørke uden at gøre brug af flash.

havn.jpglampe.jpgvandkander.jpglampe2.jpgbusstop.jpgvandpyt.jpg

Det kan kun blive stort

Mit p.t. yndlingsband Muse giver koncert i Parken den 26. oktober, og billetten er sikret! Jeg skal blankt erkende, at jeg har det lidt ambivalent med valget af spillested – og ikke kun fordi jeg er Brøndby-fan… Omvendt er det et logisk skridt, eftersom Muse allerede har spillet på Orange Scene på Roskilde Festival og i Forum, begge i 2007. Men hvor Roskilde-koncerten var en af de bedste, jeg har været til derude, og den eneste årsag til at jeg ikke for længst har fortrængt den syndflods-agtige festival, var koncerten i Forum plaget af en lidt mudret lyd, der forhindrede den i at komme helt op at ringe. Så jeg er spændt på at høre Muse møde Parkens beton-akustik, selv om lyden var fin nok til de to Robbie Williams-koncerter, jeg har været til derinde. Ifølge Gaffa er der “kun” sat 17.000 billetter til salg, men der ser jeg nærmest som en fordel. Jeg er ikke i tvivl om, at Muse nok skal kunne leve op til Parken. Spørgsmålet er mere, om Parken også kan leve op til Muse…

Nu er Muse ikke helt uvante med at skulle spille i store omgivelser. Bare tjek dette klip fra deres to udsolgte koncerter på det nye Wembley Stadium i 2007:
httpv://www.youtube.com/watch?v=j8WP7aOD_9Q