Inspiration kan komme de mærkeligste steder fra, men min novelle Portræt af en månepige, som optræder i Ingenmandsland – Lige under overfladen 4, er alligevel lidt af et særtilfælde. Det er nemlig første gang, at jeg er blevet inspireret af noget, jeg selv har skrevet!
I efteråret 2009 deltog jeg i New Scientists flash fiction-konkurrence, der gik ud på, at man skulle skrive en historie om, hvordan verden er om 100 år. Det indebar flere udfordringer. 100 år betyder, at der ikke er tale om den nære fremtid, men det er omvendt ikke langt nok ude i fremtiden til, at man bare kan give den for fuld skrue med hurtigere-end-lyset-rumrejser og galaktiske imperier. Og nå ja, så måtte historien ikke fylde mere end 350 ord, og den skulle selvfølgelig også være på engelsk…
Min løsning blev at skrive en nekrolog over en kvinde, som var født på månen og tilbragte hele sit liv dér uden nogensinde at besøge Jorden. Det var mit første forsøg på at skrive et stykke flash fiction, og til ingens overraskelse vandt den ikke konkurrencen.
Alligevel kunne jeg ikke helt slippe idéen, så da jeg skulle finde på noget til den næste udgave af Science Fiction Cirklens årligt tilbagevendende serie, valgte jeg at udbygge fortællingen om den månebundne kvinde.
En anden og mere obskur inspirationskilde er en science fiction-novelle af Merete Kruuse fra 1970, Dame i rød rumdragt, som også er titlen på hendes novellesamling, Stig Vendelkærs Forlag udgav.
Udover den fantastiske titel lod jeg mig især inspirere af novellens beskrivelse af, hvordan den mandlige hovedperson fascineres af en kvinde, som han kun har mødt, mens hun går på månens overflade iført en rumdragt og derfor ikke ved, hvordan hun ser ud.
Et uddrag af Portræt af en månepige kan læses ved at følge dette link.
I et anfald af overvældende gavmildhed har jeg også valgt at lægge den fulde udgave af det føromtalte stykke flash fiction, Obituary, ud på hjemmesiden – ja, samtlige 350 ord! – så interesserede læsere kan stifte bekendtskab med udgangspunktet.
