Se Mordene på Katarina på biblioteket

mpkJeg er blevet gjort opmærksom på, at der er endnu en mulighed for at se Mordene på Katarina – filmatiseringen af min novelle Mordene på Katrina.

Filmen er nemlig tilgængelig på Filmstriben, der er bibliotekernes filmportal. Men det skal selvfølgelig ikke være for let, så der er en del betingelser, der skal være opfyldt, før du kan se filmen.

For det første er det hverken muligt at streame eller downloade filmen på din computer. I stedet skal du – hvis jeg ellers har forstået det rigtigt – bevæge dig ned på et bibliotek og se filmen på en af bibliotekets computere.

Og det skal ikke være et hvilket som helst bibliotek. Det kræver, at du bor i en kommune, hvor bibliotekerne tilbyder filmvisning. Det betyder for eksempel, at jeg ikke kan gøre det, fordi Roskilde Kommune ikke er med i den del af aftalen. Til gengæld har alle i blandt andet København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Holbæk, Køge, Ringsted, Næstved og Slagelse muligheden.

Se her hvor i landet Mordene på Katarina vises på biblioteket

Udgivet i Film og musik, Horror, Science fiction Etiket: ,