Rosende ord til Lige under overfladen 12

Efter fødslen – Lige under overfladen 12 var den eneste antologi, jeg medvirkede i sidste år, og nu har den fået sin første anmeldelse.

Det er Jette Holst, som på Gyseren.dk har set nærmere på den årlige antologi fra Science Fiction Cirklen og er så venlig at fremhæve mit bidrag En invasiv art. Hun skriver blandt andet om novellen:

“Her følger vi en invasion af en planet, både med beboernes og de fremmedes øjne, og som altid får Ahn lige givet historien et uventet tvist, som løfter novellen op i særklasse.”

Hun giver også Manfred Christiansens forside et par ord med på vejen:

“Og så er jeg også lige nødt til at fremhæve Manfred Christiansens utroligt flotte og stemningsfyldte forside. Hvis ikke man får lyst til at læse Efter fødslen, når man ser den, så er der altså noget galt.”

Læs hele anmeldelsen her

Efter fødslen har også fået en lektørudtalelse, hvor der blandt andet står:

“Samlingens største styrke er mangfoldigheden og at man får alt fra tidsrejser, aliens, parallelle verdener, rejser i rummet, dystopier, satire og meget andet (…) Ikke alle noveller har et højt niveau, men overordnet set er samlingen en underholdende og spraglet oplevelse.”

Etiket: , ,