Rød høst: Derfor har jeg lånt titlen fra Dashiell Hammett

Min debutroman Rød høst er lige på trapperne, men hvis nogen synes, at de kender titlen fra et andet sted, så har de helt ret. Rød høst er også titlen på Dashiell Hammetts detektivroman fra 1929, Red Harvest. Men hvorfor anvende en titel, der allerede er brugt og endda er en klassiker inden for krimigenren?

Da jeg gik i gang med romanen, var Rød høst blot en arbejdstitel. Jeg var godt klar over navnesammenfaldet, men jeg mente dog, at Hammetts roman var blevet udgivet på dansk som Dødens høst. Det gjaldt dog kun den første udgave, der udkom i 1961. Da bogen blev genudgivet i 1989, blev titlen ændret til Rød høst, og det har den heddet på dansk lige siden (det var endda den udgave, jeg havde stående i bogreolen, men det havde jeg glemt).

Så da jeg sendte romanen til forlægger Henrik Harksen, understregede jeg, at vi burde finde på en anden titel for at undgå forvekslingen med Hammett. Problemet var bare, at det aldrig lykkedes os at komme på noget, der passede til historien lige så godt som Rød høst, og som tiden gik, forligede jeg mig mere og mere med tanken om, at det var OK at genbruge titlen. Det skal nævnes, at modstanden var størst fra min side, mens Harksen hele tiden var mere stemt for Rød høst.

Det bringer mig frem til, hvorfor titlen Rød høst var det mest egnede valg. Min roman er en såkaldt Gotisk krimi og er en del af forlaget H. Harksen Productions serie, der består af krimier med horrorelementer. I mit tilfælde vil jeg dog sige, at jeg har skrevet en bog, der er mere krimi end gotisk.

Nu vi er i gang med tilståelsessagen, så er titlen ikke det eneste, jeg har “lånt” fra Dashiell Hammett. Mit plot er også inspireret af Red Harvest, ligesom jeg refererer til handlingen i min roman. Groft sagt har jeg skrevet min egen udgave af Rød høst … tilsat vampyrer, og i den verden er “rød høst” kodeordet for vampyrernes endlösung, hvor de erklærer menneskeheden krig en gang for alle (det med at skrive en krimi med vampyrer kræver sin helt egen forklaring, så det vender jeg tilbage til i et andet indlæg).

For dem, som ikke kender Hammetts roman, handler den om en privatdetektiv, som ankommer til en by, der er plaget af bander. Detektiven bruger sin viden til at spille banderne ud mod hinanden og starte en krig, men er undervejs tæt på selv at miste livet.

Hvis handlingen virker bekendt, så er det fordi, jeg langt fra er den eneste, som har ladet sig inspirere af den. Akira Kurosawas Yojimbo – Livvagten (1961) har flere lighedspunkter med Red Harvest, selv om filmen udspiller sig i samuraitiden. Ifølge Kurosawa selv hentede han dog inspirationen fra en anden Hammett-roman, Glasnøglen (The Glass Key), hvilket jeg dog har lidt svært ved at se. Til gengæld lånte Coen-brødrene fra Glasnøglen i stor stil, da de lavede Miller’s Crossing (1990). Deres debutfilm Blood Simple (1984) har i øvrigt sin titel fra en passage i Red Harvest (“This damned burg’s getting me. If I don’t get away soon I’ll be going blood-simple like the natives”).

Yojimbo blev genindspillet som en spaghettiwestern af Sergio Leone i En nævefuld dollars (A Fistful of Dollars, 1964) og siden af Walter Hill i Last Man Standing (1996), så Hammett kan også siges at have stået fadder til de to film. Last Man Standing udspiller sig i forbudstidens USA i 1932, dvs. tre år efter at Red Harvest udkom.

Så det er nogle store fodspor, jeg har valgt at gå i, og hvis jeg skulle blive forvekslet med Hammett, er det ikke det værste, der kan ske.

Etiket: , , ,
0 kommentarer til “Rød høst: Derfor har jeg lånt titlen fra Dashiell Hammett
1 Pings/Trackbacks til "Rød høst: Derfor har jeg lånt titlen fra Dashiell Hammett"
  1. […] den danske oversættelse af hans Red Harvest. Hvorfor den hedder det, fortæller Ahn lidt om her. Og apropos titler var hans forrige bog en novellesamling med en smuk en af slagsen: “Den […]