Interview på Fantasticon

Programmet til Fantasticon 2011 er blevet offentliggjort, og for første gang er jeg faktisk med i det.

Jeg har fået fornøjelsen af at interviewe min forfatterkollega A. Silvestri om hans debutroman Pandaemonium, der udkommer på forlaget Valeta den 21. november. Silvestri og jeg har efterhånden været med i en del antologier sammen, ligesom vi begge er blevet optaget i Dansk Horror Selskab, så det er en opgave, jeg ser frem til.

Fantasticon finder sted i Valby Kulturhus lørdag den 5. november. Interviewet med Silvestri er programsat lige efter kåringen af vinderen af Fantastiks novellekonkurrence klokken 12 – en konkurrence vi i øvrigt begge har vundet, Silvestri i 2009, mens jeg tog mig af 2008 og 2010.

Læs det fulde program til Fantasticon 2011 her.

Strange Horizons

I den kommende tid vil jeg præsentere en række af de online-magasiner, der tilbyder gratis noveller. Det gør jeg både for at henlede opmærksomheden på, at der kan findes masser af gode læseoplevelser på nettet til ingen penge, men også for at vise, hvor jeg selv henter inspiration til mine egne skriverier.

Man siger tit, at man får, hvad man betaler for, og det er som oftest rigtigt. Men som denne serie vil vise, er det faktisk muligt at læse genre-fiktion af høj kvalitet, uden at det koster en krone. Det er dog ikke ensbetydende med, at forfatterne arbejder gratis, for de omtalte magasiner betaler en rate, der gør, at SFWA (Science Fiction & Fantasy Writers of America) anser dem for at være “professionelle markeder.” Flere af magasinerne er desuden prisbelønnede og har bragt noveller, der enten har vundet eller er blevet nomineret til en Hugo eller Nebula.

Bagsiden er, alle magasinerne er på engelsk, så det stiller krav til ens sprogkundskaber, og så er det ikke alle, som bryder sig om at læse på en computerskærm. Nogle af magasinerne, men langt fra alle, giver dog mulighed for, at man kan downloade novellerne og printe dem ud.

sh.jpgDet er dog ikke tilfældet med Strange Horizons, der har eksisteret siden 2000 og dermed er et af de ældste online-magasiner på markedet. Strange Horizons alder afsløres blandt andet via sidens udseende, som trænger til en længe ventet – og lovet – ansigtsløftning, men det er til at se igennem fingre med på grund af indholdet.

SH bringer hver måned tre noveller, som enten er science fiction, fantasy eller noget midt i mellem. Dertil kommer anmeldelser (tre om ugen), digte, artikler og klummer om emner inden for de fantastiske genrer. En af SHs styrker er, at deres definition på fantastik er temmelig bred og ikke så konservativ, som den ellers kan være inden for denne verden.

Et eksempel på det er Adam Roberts anmeldelse af Muses album, The Resistance som et science fiction-værk – den eneste musikanmeldelse jeg indtil videre har set på SH og faktisk også den bedste anmeldelse, jeg har læst af albummet.

Et andet eksempel på SHs evne til at overraske er Genevieve Valentines analyse af filmen Winter’s Bone. Umiddelbart burde Debra Graniks Oscar-nominerede film slet ikke omtales på SH, da den ikke indeholder fantastiske elementer, men Genevieve Valentine viser, at den i sin handling benytter adskillige elementer fra eventyrene. Pudsigt nok havde jeg selv en lignende fornemmelse, da jeg så Winter’s Bone i biografen. Selv om filmen udspiller sig i nutidens USA, foregår den i et miljø, der er så anderledes og ukendt for os, at handlingen lige så godt kunne finde sted i en fantasy-verden eller på en fremmed planet. Uanset hvad er det en fremragende, men også barsk og rystende film, som kan anbefales på det stærkeste.

SHs største attraktion er dog novellerne, som ofte befinder sig i den mere eksperimenterende afdeling, hvilket vil være et minus for nogen. Jeg synes derimod, det er forfriskende og udfordrende at se, hvad science fiction og fantasy også kan være, selv om det selvfølgelig ikke er alt, der er lige vellykket. Standarden er dog generelt høj, og SH kan prale med at have bragt historier af mange af de nye forfattere på SF/F-scenen. Her er tre eksempler:

Theodora Goss: The Mad Scientist’s Daughter (januar 2010) – Goss er født i Ungarn, men opvokset i USA. Hun er en forfatter, jeg har lært at kende via SH og er blevet meget begejstret for. Hun skriver fantasy med et twist, ofte med udgangspunkt i myter og sagn, men har indtil videre holdt sig til den korte form. I denne novelle beretter hun om døtrene af kendte “gale” videnskabsmænd så som Frankenstein, Moreau og Jekyll (og Hyde), der lever sammen i et hus i London. Læserne af Locus Magazine kårede den til den næstbedste novelette i 2010, hvor den kun blev slået af en historie af Neil Gaiman. Novellens popularitet har fået Theodora Goss til at gå i gang med en roman, der foregår i samme univers. Det er også en af de længere noveller, som SH har trykt og blev bragt i to dele. De fleste noveller på siden plejer at være ret korte, hvilket gør det mindre anstrengende at læse dem på en skærm.

Peter M. Ball: On the Destruction of Copenhagen by the War-Machines of the Mer-folk (juli 2009) – Forfatterne på SH har til tider en forkærlighed for lange titler, og denne her er ikke engang den længste. Australske Ball er et andet eksempel på en forfatter, som er begyndt at gøre sig bemærket inden for genren, og så har hans fortælling selvfølgelig en vis interesse for danske læsere. Denne novelle er også udkommet i papirform, idet redaktør-parret David G. Hartwell og Kathryn Cramer tog den med i Year’s Best SF 15.

D J Muir: The Fourth Board (oktober 2011) – Til sidst en dugfrisk novelle fra en forfatter, som jeg ikke havde hørt om før. Lige som de andre giver den et godt indtryk af den stil, som SH dyrker. Umiddelbart virker historien til at foregå i en fortidig fantasy-verden, men undervejs går det op for læseren, at vi faktisk er ude i fremtiden.

Gennem årene har novellerne på SH opnået et par Nebula-nomineringer og en enkelt Hugo-nominering, men ingen sejre. Det er dog blevet til en World Fantasy Award, som i 2010 blev tildelt den daværende redaktør Susan Marie Groppi for sin indsats. Alle på SH arbejder frivilligt, og de eneste, som får betaling, er de skribenter og forfattere, hvis værker bringes på siden. Økonomien er afhængig af sponsorer og donationer, og hvert år gennemfører SH en månedlang indsamling, hvor brugerne opfordres til at give et bidrag. I år var målet 8000 dollars, og det blev nået på sidstedagen. Og ja, jeg gav også, så man kan sige, at det i mit tilfælde ikke er helt gratis at læse SH, men det var mit eget valg, og det gik til et godt formål.

Nyt fra skrivefronten

I sidste uge holdt jeg tidlig efterårsferie, og det udnyttede jeg til at få færdigskrevet to noveller, eller rettere halvanden.
Den ene hedder Til deres dages ende (5000 ord) og er en historie, jeg begyndte at skrive på, efter jeg vendte hjem fra England. Den anden har titlen Fortsættelse til et eventyr (7700 ord) , og hvis det lyder bekendt, så er det fordi, der er tale om en novelle,  jeg egentlig troede, at jeg havde skrevet færdig for et år siden. Jeg var dog ikke helt tilfreds med resultatet og gik derefter i gang med den igen, og udover at store dele af historien nu er blevet omskrevet, er den også blevet 1700 ord længere og forhåbentlig meget bedre.

Som titlerne antyder, tager de begge udgangspunkt i gamle eventyr, så de må vel betegnes som hørende til fantasy-genren. Jeg havde næppe heller skrevet Til deres dages ende, hvis det ikke havde været for den oprindelige udgave af Fortsættelse til et eventyr, som kan kaldes for prøveballonen.

Nu vil jeg holde pause fra begge noveller, inden jeg finpudser dem, så de kan sendes ud i verden. I mellemtiden vil jeg vende tilbage til en tredje novelle, som jeg har arbejdet på siden juni, og som jeg tidligere har nævnt kort i dette indlæg. Normalt er det mig imod at tale om noveller, inden jeg har gjort dem færdige, men jeg håber, at jeg på denne måde kan holde mig selv til ilden. Indtil videre er den på 7500 ord, og jeg er stadig et stykke fra slutningen, så den ender nok med at blive på +10.000 ord, hvilket vil gøre den til det længste, jeg har skrevet siden Portræt af en månepige.

Sidste uge blev dog ikke kun brugt til at skrive, men også til at deltage i Science Fiction Cirklens forfattermøde om Den nye koloni – Lige under overfladen 5. Normalt er der lige så mange tilhørere til stede som forfattere, men denne gang var vi ni forfattere og kun tre tilhørere, så arrangementet var i højere grad en mulighed for at hilse på kollegerne. Til stede var Palle Hellemann, Richard Ipsen, Steen Knudsen, Flemming R.P. Rasch, Jesper Rugård, A. Silvestri, Gudrun Østergaard og Oliver Ruby. Sidstnævnte er kun 14 år og er en af disse fremmelige unge, som virkelig får én til at føle sig gammel. Vi taler om en forfatter, der er født i det år, hvor jeg blev færdiguddannet som journalist! Og så er hans novelle, Kærlighedens gyldne ord, tilmed på et niveau, som jeg i hvert fald ikke skrev på, da jeg var i hans alder. Jeg må hellere komme til tasterne igen…

LUO5 får lektørudtalelse

Den-nye-koloni.jpgScience Fiction Cirklens antologi, Den nye koloni – Lige under overfladen 5, der indeholder min novelle En helt almindelig død, har fået en lektørudtalelse, og så må man håbe, at det får bibliotekerne til at købe bogen.

Konklusionen på lektørudtalelsen lyder sådan her:

Antologien er af varierende indhold og kvalitet, men langt de fleste af novellerne er spændende og viser at danske forfattere tager science fiction meget seriøst, og at nye forfattere stadig interesserer sig for denne type litteratur.

Science Fiction Cirklen er i øvrigt igen med på BogForum og har meget passende fået stand nr. 42. Hvis det ikke siger dig noget, så få en science fiction-fan til at forklare dig betydningen af dette tal.

Beware…

dhs-logo.jpgEn ny forening for danske horrorforfattere, Dansk Horror Selskab, har netop set dagens lys (eller vil “mørke” være mere passende i dette tilfælde?).

Formålet er at promovere genren som voksenlitteratur, eftersom hovedparten af dansk horror i dag henvender sig til børn og unge. Blandt andet vil selskabet uddele prisen Årets Bedste Danske Horrorudgivelse, men alt det forklarer formanden Steen Langstrup langt bedre på sin blog.

Når jeg nævner det her, skyldes det ikke kun min interesse for horrorgenren, men også at jeg rent faktisk er blevet optaget i Dansk Horror Selskab. For cirka to uger siden modtog jeg en invitation til at blive medlem, hvilket jeg takkede ja til, og det betyder, at jeg nu bogstavelig talt er kommet i selskab med forfattere som førnævnte Steen Langstrup, men også Michael Kamp, Jacob Hedegaard Pedersen, Teddy Vork, Hanna Lützen og andre langt mere erfarne og produktive navne end undertegnede.

Det kan kun blive uhyggeligt…

Læs den officielle pressemeddelelse.

Reading opdateret

Det gik op for mig, at videoerne til mit indlæg om Reading Festival ikke længere fungerede, fordi BBC har fjernet dem fra sin side. I stedet har jeg været ude på YouTube for at finde erstatninger for dem, og i Muse og Warpaints tilfælde har det betydet, at jeg har valgt nogle andre sange end dem, BBC gjorde tilgængelige i første omgang.

Klik her for at læse mit indlæg igen og se koncertoptagelser fra festivalen med Muse, Warpaint, Pulp, Elbow og Crystal Castles.

Lige under overfladen 5 anmeldt

Den-nye-koloni.jpgDen første anmeldelse af Den nye koloni – Lige under overfladen 5 er dukket op. Det gjorde den faktisk allerede for halvanden uge siden, men jeg har ikke opdaget den før nu.

Vanen tro er det Den elektriske kanin, som er først ude af starthullerne. Anmelderen Jette Holst er generelt meget begejstret over niveauet og bruger en del plads på min novelle En helt almindelig død, der åbner antologien. Hun skriver følgende:

“Forestil dig en verden hvor døden er udryddet. Du bliver bare ved og ved med at leve, og skulle du komme alvorligt til skade i en ulykke, så bliver du uden problemer reloaded og kan leve videre. For Piet er livet dog blevet for indholdsløst, og nu ønsker han at dø for alvor. Men det kræver tilladelse – og hjælp fra et særligt firma.

Det er udgangspunktet for Lars Ahn Pedersens ”En helt almindelig død”, der indleder femte novelleantologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevet dansk science fiction. Pressemeddelelsen lover, at samlingen er endnu bedre end i de foregående år, og jeg er tilbøjelig til at være enig, for fra Ahns fremragende start holdes niveauet så, at det dels var svært for mig at fremhæve nogle få noveller her i omtalen, og dels havde jeg bare lyst til at starte forfra med at læse da jeg var færdig.”

Læs hele anmeldelsen her.

Jeg skal heller ikke undlade at nævne, at Science Fiction Cirklen holder en paneldiskussion om Den nye koloni – Lige under overfladen 5, hvor man kan møde flere af forfatterne, deriblandt undertegnede. Den holdes i Valby Kulturhus onsdag den 12. oktober kl. 19.

Ny anmeldelse af Sky City

Sky City har fået endnu en anmeldelse, denne gang fra Concatenation. Anmelderen Jonathan Cowie er generelt positiv over for antologien og roser kvaliteten af oversættelserne. Han kan heldigvis også godt lide min novelle, Interrogation of Victim No. 5, og skriver følgende:

“This story is one of the best in the anthology and was a good note on which to end.”

Jeg overværede faktisk et foredrag med Jonathan Cowie under Eurocon i Stockholm, hvor han talte om eksobiologi – dvs. liv under ekstreme forhold eller på andre planeter. Han har også skrevet denne artikel om Eurocon 2011.

Læs hele anmeldelsen af Sky City her.

Sky City anmeldt

Sky-City.jpgJeg har fået min første anmeldelse på engelsk! Det er SFBook, som har set nærmere på Sky City – en antologi fra Science Fiction Cirklen, hvor udvalgte noveller fra de to første udgaver i Lige under overfladen-serien er blevet oversat til engelsk.

Min novelle Interrogation of Victim No. 5 – på dansk kendt som Afhøring af offer nr. 5 – afslutter samlingen, og anmelderen Antony Jones har følgende at sige om den:

“An unusually structured short story in the form of a conversation between a detective and a victim of a crime, thoughtful and well constructed, I found it quite compelling. The conversation seems both organically driven and yet with some form of structure. I especially liked the idea behind the story, it even includes the name of my youngest son.”

Samlet set får antologien fire stjerner og roses blandt andet for kvaliteten af oversættelsen, hvilket er en lettelse for alle involverede – ikke mindst undertegnede, som oversatte sin egen novelle plus en andens (Camilla Wandahls The Red Parakeets).

Læs anmeldelsen af Sky City i sin fulde længde.

PS Hvis WordPress ellers tæller rigtigt, er dette faktisk mit indlæg nr. 100, siden jeg oprettede bloggen for snart tre år siden.

PPS Med mindre jeg har overset noget, må anmelderens søn hedde Lazarus, for det er det eneste navn, som nævnes i novellen.

 

 

Reading Festival

Hjemme igen fra en uges ferie i England, hvor højdepunktet var Reading Festival – en festival på størrelse med Roskilde og den næststørste i England efter Glastonbury (som et kuriosum holdes Reading samtidig med Leeds Festival, der har nøjagtig samme program). Mit valg af feriemål skyldtes følgende fem grunde:

1. Muse: Idéen til at tage til Reading opstod, da jeg i foråret var inde på Muses hjemmeside og så, at de skulle optræde på festivalen som et af deres sidste spillejob på den nuværende turné. Siden viste det sig, at Muse ville fejre, at det i år er 10 år siden, at de udgav Origin of Symmetry, så de indledte Reading-koncerten med at spille hele albummet fra ende til anden. Eftersom jeg allerede havde set bandet to gange inden for de seneste to år (i Parken og på Roskilde), var det blot en ekstra bonus, at koncerten ikke lignede de øvrige. Af de seks gange, jeg nu har oplevet Muse live, vil jeg sige, at denne her helt klart hører til blandt de bedste – hvis ikke den bedste.

2. Warpaint: Muse var lokkemaden, men det var, da jeg så, at Warpaint også var på plakaten, at jeg for alvor besluttede at tage af sted. Jeg opdagede pige-kvartetten fra L.A. sidste efterår, og de er siden gået hen og blevet et af mine favoritbands. Desværre missede jeg deres koncert i København, så Reading var min første mulighed for at se dem live. De levede fuldt op til mine forventninger og gav en kuldegysende god koncert med deres uforudsigelige sange. Efterfølgende hilste jeg på bandet i musikmagasinet NMEs telt og fik deres autografer, så det gjorde blot hele oplevelsen endnu større. Fun fact: Bandets bassist, Jenny Lee Lindberg, er lillesøster til skuespilleren Shannyn Sossamon (A Knight’s Tale og 40 Days and 40 Nights), som selv var medlem af Warpaint, inden filmkarrieren tog fart.

3. Pulp: Jarvis Cocker og co. har fundet sammen igen, men ser desværre ikke ud til at lægge vejen forbi Danmark. Det er en skam, for Pulp var i topform på Reading, hvor halvdelen af underholdningen bestod af Jarvis Cockers kommentarer mellem sangene, som for det meste handlede om sex. Undervejs nåede han også at have samleje med forstærkerne, inden publikum fik lov at eksplodere til Common People -  i mine ører en af de bedste popsange, der nogensinde er skrevet. Og minsandten om Jarvis Cocker ikke også dukkede op under den efterfølgende koncert med The Strokes, hvor han gæsteoptrådte på en coverversion af The Cars-sangen Just What I Needed.

4. Hjemmebanefordelen: Et er at se et britisk band i Danmark, noget andet er at opleve dem i hjemlige omgivelser. Et band som Muse er efterhånden blevet store herhjemme, men i England er de giga-populære. Noget af det største ved at være på Reading var at høre publikum synge med på sangene – ikke mindst fordi de kunne hele teksten og ikke kun omkvædene. Første gang, jeg blev mindet om, hvorfor jeg var taget af sted, var under fredagens koncert med White Lies, som var så meget bedre, end da jeg så dem i KB Hallen tidligere i år. Et andet eksempel var Elbow, som spillede på Main Stage søndag aften før Muse. Prøv at lytte til fællessangen i dette klip:

5. London: Så vidt jeg kan regne ud, var det 10 år siden, at jeg sidst havde været i London. Derfor indledte jeg min ferie med et par dage i storbyen, inden jeg tog ud til mudderet og musikken på Reading. Udover at belaste min i forvejen overfyldte reol med indkøb i Forbidden Planet og HMV fik jeg besøgt både Tate Britain og Tate Modern, som begge har den udprægede fordel, at der er gratis adgang. Jeg fik også set British Library’s udstilling om science fiction, Out of this World. Endelig prøvede jeg forgæves at få billet til Richard III på Old Vic, hvor Kevin Spacey i titelrollen genforenes med American Beauty-instruktøren Sam Mendes. I stedet måtte jeg tage til takke med Legally Blonde – The Musical, som var ganske underholdende og fulgte filmen ret godt.

Klik her for at se mine billeder fra Reading Festival.

Nogle minusser? Vejret kunne selvfølgelig godt have været bedre, og det var trættende at gå rundt i gummistøvler under hele festivalen, fordi jeg havde været ude for nøjagtig det samme på Roskilde i år. Og så gik jeg endnu en gang glip af en koncert med Crystal Castles. Det var dem, jeg var på vej til at se i efteråret, da min bil brød sammen på motorvejen, og da de spillede på Northside i Århus tidligere på sommeren, faldt det sammen med en skrivedag i Fantastiks skrivegruppe. På Reading lå deres koncert uheldigvis samtidig med Pulps, og jeg vurderede, at det måske ville være sidste gang, jeg fik lejlighed til at opleve Jarvis Cocker og co. sammen. I stedet må jeg nøjes med dette klip fra BBC, hvor Crystal Castles i øvrigt spiller det nummer, jeg bruger som ringetone.