Nyt fra skrivefronten

I sidste uge holdt jeg tidlig efterårsferie, og det udnyttede jeg til at få færdigskrevet to noveller, eller rettere halvanden.
Den ene hedder Til deres dages ende (5000 ord) og er en historie, jeg begyndte at skrive på, efter jeg vendte hjem fra England. Den anden har titlen Fortsættelse til et eventyr (7700 ord) , og hvis det lyder bekendt, så er det fordi, der er tale om en novelle,  jeg egentlig troede, at jeg havde skrevet færdig for et år siden. Jeg var dog ikke helt tilfreds med resultatet og gik derefter i gang med den igen, og udover at store dele af historien nu er blevet omskrevet, er den også blevet 1700 ord længere og forhåbentlig meget bedre.

Som titlerne antyder, tager de begge udgangspunkt i gamle eventyr, så de må vel betegnes som hørende til fantasy-genren. Jeg havde næppe heller skrevet Til deres dages ende, hvis det ikke havde været for den oprindelige udgave af Fortsættelse til et eventyr, som kan kaldes for prøveballonen.

Nu vil jeg holde pause fra begge noveller, inden jeg finpudser dem, så de kan sendes ud i verden. I mellemtiden vil jeg vende tilbage til en tredje novelle, som jeg har arbejdet på siden juni, og som jeg tidligere har nævnt kort i dette indlæg. Normalt er det mig imod at tale om noveller, inden jeg har gjort dem færdige, men jeg håber, at jeg på denne måde kan holde mig selv til ilden. Indtil videre er den på 7500 ord, og jeg er stadig et stykke fra slutningen, så den ender nok med at blive på +10.000 ord, hvilket vil gøre den til det længste, jeg har skrevet siden Portræt af en månepige.

Sidste uge blev dog ikke kun brugt til at skrive, men også til at deltage i Science Fiction Cirklens forfattermøde om Den nye koloni – Lige under overfladen 5. Normalt er der lige så mange tilhørere til stede som forfattere, men denne gang var vi ni forfattere og kun tre tilhørere, så arrangementet var i højere grad en mulighed for at hilse på kollegerne. Til stede var Palle Hellemann, Richard Ipsen, Steen Knudsen, Flemming R.P. Rasch, Jesper Rugård, A. Silvestri, Gudrun Østergaard og Oliver Ruby. Sidstnævnte er kun 14 år og er en af disse fremmelige unge, som virkelig får én til at føle sig gammel. Vi taler om en forfatter, der er født i det år, hvor jeg blev færdiguddannet som journalist! Og så er hans novelle, Kærlighedens gyldne ord, tilmed på et niveau, som jeg i hvert fald ikke skrev på, da jeg var i hans alder. Jeg må hellere komme til tasterne igen…