Inden Fantasticon 2014

Plakaten til Fantasticon 2014. Illustration: Tom Kristensen
Plakaten til Fantasticon 2014. Illustration: Tom Kristensen

Ups! Der er næsten gået en måned siden mit sidste blogindlæg, men jeg har en virkelig god undskyldning: Fantasticon 2014.

Lige som sidste år er jeg med til at arrangere den årlige festival for de fantastiske genrer sammen med Jesper Rugård, og arbejdet med at få de sidste detaljer på plads har taget tid fra mine egne skriverier.

Fantasticon finder sted i weekenden 14.-15. juni i Valby Kulturhus, og årets æresgæster er den britiske forfatter Paul McAuley og den filippinske forfatter Rochita Loenen-Ruiz.

Belært af tidligere års erfaringer har jeg forsøgt at begrænse min egen deltagelse i programmet til et minimum, så denne gang skal jeg kun stå for et enkelt panel, som jeg til gengæld ser meget frem til. Det hedder Challenging Stereotypes in Science Fiction and Fantasy og er med forfatterne Rochita Loenen-Ruiz, Karin Tidbeck og A. Silvestri, som diskuterer, hvordan man kan undgå stereotypiske fremstillinger i sin fiktion. Panelet finder sted lørdag kl. 16.

Se programmet for Fantasticon 2014 her.