I sidste øjeblik

Så fik jeg skrevet årets første novelle, og ja, jeg ved godt, at vi er henne i marts. Sandheden er, at jeg efter udgivelsen af min novellesamling Månebase Rødhætte i november har haft svært ved at få taget mig sammen til at gå i gang med noget nyt. I stedet har jeg brugt tiden på at få oversat nogle af mine noveller til engelsk (hvilket jeg stadig ikke er færdig med), lave spørgsmål til Den Fantastiske Kultfilm Quiz i Husets Biograf, arrangere filmklub med Koreaklubben, forberede Fantasticon 2013 og ellers passe mit arbejde på Dagbladet Roskilde, hvor der har været rigeligt at se til i de seneste måneder.

Siden jeg begyndte at skrive og få udgivet noveller, har det nærmest været en fast tradition, at jeg har færdiggjort en historie i tiden op til den 1. marts. Det er nemlig den dag, hvor der er deadline til Science Fiction Cirklens antologi-serie Lige under overfladen, som jeg har været med i fem år i træk. Denne gang overvejede jeg seriøst, om jeg overhovedet skulle sende noget ind. Oven på Månebase Rødhætte følte jeg mig tømt for science fiction-idéer, og som tiden gik, uden at noget meldte sig, blev jeg mere og mere overbevist om, at jeg ville springe dette år over. Især fordi jeg plejer at være færdig i så god tid, at jeg har kunnet bruge den sidste måned op til deadline på at finpudse novellen.

Men så, nærmest på opløbsstrækningen, skete der noget. Lørdag eftermiddag (den 23. februar – dvs. den sidste weekend før indsendelsesfristen) kom jeg til at tænke på en scene fra en af mine yndlingsfilm, Blade Runner. Og pludselig var jeg i gang med at skrive en novelle, der strengt taget mere er en historie om science fiction end en egentlig science fiction-fortælling, selv om den trods alt foregår i fremtiden. Sidste punktum blev sat natten til fredag og endte med at være på cirka 5200 ord, hvilket er kort i forhold til de fleste af mine Lige under overfladen-noveller, men dog ikke noget særsyn (Afhøring af offer nr. 5 er nogenlunde samme længde, mens En helt almindelig død kun er 500 ord længere).

Men nu er novellen sendt ud i verden, og så må tiden vise, om det bliver til seks ud af seks mulige med Lige under overfladen. Imens vil jeg forsøge at komme i gang med at skrive den næste novelle. Der venter flere interessante antologier og konkurrencer ude i horisonten.

Leave a Reply