Historisk tæt kåring af årets album

Rockklubben var forsamlet i Fredericia for at kåre Årets Album. Sølle seks point skilte nummer et og ni, og i flere tilfælde var det antallet af topplaceringer i afstemningen, der afgjorde placeringen i den samlede stilling.

David Bowies afskedsalbum Blackstar endte med at vinde med ét point foran Sturgill Simpons A Sailor’s Guide to Earth, mens Beyonces Lemonade fulgte lige efter på tredjepladsen, yderligere ét point efter og à point med Angel Olsens My Woman. Den tidligere dobbelte vinder PJ Harvey måtte nøjes med femtepladsen for The Hope Six Demolition Project, og en anden tidligere dobbelt vinder Nick Cave & The Bad Seeds tog den føromtalte niendeplads med The Skeleton Tree.

Kåringen af Årets Danske Album sluttede til fordel for Folkeklubben, som med Slå Flint! vekslede sin andenplads i 2014 med en førsteplads. Andenpladsen blev overladt til Katinka efterfulgt af Baby Woodrose.

Se resultatet af kåringen her

Men nok om hvad andre mener. Her er mine egne personlige favoritter fra musikåret 2016:

Top 10 udenlandske albums: 1. PJ Harvey: The Hope Six Demolition Project. 2. Mitski: Puberty 2. 3. Beyonce: Lemonade. 4. Bat for Lashes: The Bride. 5. Angel Olsen: My Woman. 6. Warpaint: Whiteout. 7. Sturgill Simpson: A Sailor’s Guide to Earth. 8. Savages: Adore Life. 9. Suede: Night Thoughts. 10. Grand Blanc: Mémoires Vive.

Flere af navnene på listen omtalte jeg i dette indlæg om de bedste albums fra første halvår af 2016: Otte CD’er

Top 5 danske albums: 1. Bisse: Højlandet. 2. Annika Aakjær: Lykkens gang. 3. Katinka: Lufthuller. 4. Trentemøller: Fixion. 5. Ukendt under andet navn: Ingen hunde hyler her.

Årets koncerter: 1. PJ Harvey (Roskilde Festival 30. juni og Falconer Salen 9. oktober). 2. Bat for Lashes (Store Vega 26. oktober). 3. Savages (Store Vega 7. marts). 4. Beck (Northside 19. juni). 5. Suede (DR Koncerthuset 1. februar).

Hvad jeg lavede i min ferie: Northside 2016
Fra det sublime til det pinlige: Roskilde Festival 2016
Heftigt musikefterår skudt i gang

Årets musikvideo: Mitski: Happy (Advarsel! Meget blodig og makaber slutning)

Etiket: , ,