Fremtiden er her allerede: A Song for a New Day

For en god ordens skyld: Science fiction-forfattere kan ikke forudsige fremtiden – i så fald ville vi for længst have haft flyvende biler og bo på månen. Men en gang imellem sker det ved et tilfælde, og ingen er som regel mere overrasket end forfatteren selv.

Bare spørg den amerikanske forfatter Sarah Pinsker, som i september 2019 udgav sin debutroman A Song for a New Day, der modtog flotte anmeldelser og i skrivende stund er nomineret til en Nebula Award (OPDATERING: Den endte faktisk med at vinde). Hendes fortælling udspiller sig i en nær fremtid, hvor terrorangreb og en dødbringende virus har gjort store forsamlinger ulovlige, og koncerter er blevet til virtuelle begivenheder, som alle kan deltage i hjemmefra … behøver jeg fortsætte?

Det bliver endnu mere spooky, når man ved, at A Song for a New Day er udsprunget af hendes Nebula-vindende novelle, “Our Lady of the Open Road”, der blev bragt i magasinet Asimov’s i 2015. I den følger man sangskriveren og musikeren Luce, som rejser rundt med sit band og spiller for det fåtal, der stadig tør bevæge sig ud til rigtige – men illegale – livekoncerter.

Novellen går ikke i detaljer med, hvordan verden er blevet sådan, men den forhistorie får man til gengæld i A Song for a New Day, som jeg lige er blevet færdig med. Det var som læser svært ikke at få det lidt underligt, da jeg kom til afsnittet, hvor folk begynder at blive syge af en virus, der spreder sig hurtigt og lægger gaderne øde, men hvordan må det så ikke være for Sarah Pinsker?

Selv har hun sagt følgende om situationen:
“It was never meant to be non-fiction, but that’s one of the hazards of working with near-future speculative fiction: you risk being lapped by the present. I’ve had aspects of other stories turn into reality, but this has been eerie.”

Læs hele interviewet her: How a Baltimore Singer/Songwriter Predicted This Whole Mess: Q&A With Sarah Pinsker, Author of ‘A Song For A New Day’

A Song for a New Day er frem for alt en kærlighedserklæring til livemusikken og følelsen af at stå i en menneskemængde og have en fælles oplevelse med dem, der står på scenen. Her kan man for alvor fornemme Sarah Pinskers egen baggrund som optrædende musiker og sanger, inden hun fik mere succes som forfatter.

Even Better Than the Real Thing

Mens jeg læste romanen, havde jeg selv en pudsig oplevelse på mit arbejde som journalist, da jeg skulle interviewe forsangeren fra U2-kopibandet Die Herren til en artikel, fordi de gav koncert på Gimle i Roskilde. Det specielle ved koncerten var, at bandet skulle spille uden publikum. I stedet ville den blive filmet og sendt live på Facebook, hvor folk kunne følge med hjemmefra.

Hvis jeg ikke i forvejen havde en “det-sker-allerede”-fornemmelse, kom den til sidst i interviewet, da forsangeren nævnte, at de var blevet kontaktet af en virksomhed, som gerne ville hyre bandet til en lignende koncert for dens medarbejdere, der sidder i forskellige lande. Så ja, fremtiden er her allerede.

Her er min artikel om selve koncerten: 1600 så Die Herren give koncert på tomt spillested

Artiklen med interviewet er her, men er bag betalingsmur: Sådan blev koncerten med Die Herren til (jeg undlod dog at nævne den del med virksomheden)

When Will I See You Again

Til sidst vil jeg varmt anbefale Sarah Pinskers novellesamling Sooner or Later Everything Falls Into the Sea, der blandt andet indeholder førnævnte “Our Lady of the Open Road” og flere andre fremragende noveller så som denne her.

Imens sidder jeg og venter på, hvornår det igen vil være muligt at tage til koncerter og festivaler og stå tæt sammen i store mængder. Jeg havde billet til tre koncerter i foråret, som enten er blevet aflyst eller udskudt. Der bliver ingen Roskilde Festival i år, og i dag så jeg, at Zürich Open Air, som jeg var til sidste år, også har valgt at aflyse.

Jeg havde faktisk købt billet til Primavera Sound i Barcelona, der skulle have fundet sted i starten af juni, men er blevet flyttet til slutningen af august. Jeg har dog min tvivl, om det kan lade sig gøre at gennemføre festivalen, og om jeg overhovedet vil have lyst til at tage afsted på det tidspunkt (Opdatering: Primavera Sound blev aflyst 11. maj). Men lige nu kan vi ikke gøre andet end at håbe på, at det en dag vender til det bedre, og at Sarah Pinskers roman forbliver fiktion i stedet for en profeti. Det gør hun helt sikkert også selv.

Sarah PInskers novellesamling “Sooner or Later Everything Falls Into the Sea” var blandt de bøger, jeg købte, da jeg var til Worldcon i Dublin sidste år. I år skulle Worldcon være holdt i New Zealand, men er i stedet blevet til en virtuel begivenhed på grund af … ja, gæt selv.
Etiket: ,