Frem fra mørket

Uh … I ved den der erotiske novelle, jeg har skrevet, som jeg ikke er sikker på, at jeg vil lade min familie læse? Den kommer på tryk, så alle og enhver kan få den at se, hvis de anskaffer sig bogen.

Nikolaj Højberg fra Forlaget Kandor har netop meddelt hvilke 13 noveller, han har udvalgt til antologien Mørk Erotica, og til min glæde – og delvise bekymring – er mit indsendte bidrag blandt dem. Med andre ord vil I engang i 2014 få mulighed for at finde ud af, hvilke tanker ordene “mørk erotik” får frem i min hjerne.

Novellen hedder La petite mort, og ja, jeg er klar over, at “den lille død” også er et udtryk for en orgasme, hvilket måske kan give et praj om, hvad historien går ud på.

Jeg er i øvrigt i perverteret selskab med navne som Teddy Vork, Carina Evytt, Jonas Wilmann, Pernille Eybye, Jesper Rugård Jensen og Flemming Rasch.

Etiket: ,

Skriv et svar