Derfor er min nye novelle en filmanmeldelse
De fremmede – Lige under overfladen 13, det seneste bind i Science Fiction Cirklens antologiserie, er netop udkommet, og jeg er med for 11. gang. Mit bidrag hedder Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7, og som titlen antyder, er novellen skrevet som en anmeldelse, nærmere bestemt en anmeldelse af en fiktiv dokumentarfilm. Og hvorfor nu det?
Kendere af mit forfatterskab vil vide, at jeg ofte har eksperimenteret med novelleformen. Min debut i Lige under overfladen-sammenhænge, Afhøring af offer nr. 5, var udformet som en afhøringsrapport, og siden har jeg skrevet noveller, der er lavet som nytårstaler (Kongens nytårstale), Facebook-opslag (Blomstervanding) og en kronik (Århundredets mand). Så springet til at skrive en fiktiv filmanmeldelse var derfor ikke så stort.
Som jeg har fortalt i et tidligere indlæg, var Anmeldelse af Genforeningen … en nødløsning, en redning pÃ¥ stregen, fordi jeg var nødt til at opgive den novelle, jeg ellers havde planlagt at sende ind. Jeg havde faktisk nÃ¥et at forlige mig med, at jeg for første gang siden 2008 ikke ville være med i Lige under overfladen, da jeg fÃ¥ dage før deadline fiskede en gammel idé frem.
Lige siden jeg var lille, har jeg været fascineret af tanken om at rejse i rummet, og det er en væsentlig årsag til min interesse for science fiction. Men min fascination har samtidig været blandet med skræk og rædsel, for hvad nu hvis man strandede ude i rummet uden mulighed for at komme hjem og ikke havde andet valg end at vente på, at ilten og forsyningerne slap op? Det er det ultimative øde-ø-scenarie, bortset fra at øen i dette tilfælde er et rumfartøj omgivet af det luftomme og iskolde rum, så ikke alene kan man se frem til en langsom død, men den finder samtidig sted i klaustrofobiske omgivelser.
Min fascination/frygt gav mig lyst til at skrive om en rumekspedition, der går gruelig galt, men den slags historier er blevet fortalt utallige gange, så jeg ledte efter en ny vinkel. Det førte til idéen om en dokumentarfilm om ekspeditionen, baseret på interviews med de overlevende, men så besluttede jeg at lægge et ekstra lag oven på ved at beskrive begivenheden gennem en filmanmeldelse. Men efter at være nået frem til den erkendelse gjorde jeg ikke mere ved idéen. Den blev lagt til side til senere brug, og der fik den lov til at lægge, indtil jeg pludselig kom i tanker om den igen.
Da jeg endelig gik i gang med at skrive novellen, viste det sig, at filmanmeldelse-formatet havde et par indbyggede fordele. Én af dem var, at det gav mig mulighed for at have en subjektiv fortæller, der kunne komme med sine egne personlige kommentarer til det, der var sket. En anden åbenlys fordel var, at filmanmeldelser typisk ikke er særlig lange, så jeg kunne skrive novellen ret hurtigt og nå at blive færdig inden deadline.
I forhold til mine andre noveller i Lige under overfladen-serien skiller Anmeldelse af Genforeningen … sig ud ved at være den suverænt korteste, jeg har sendt ind. Jeg har ellers ofte har præsteret at stÃ¥ for det længste bidrag med den 20.000 ord lange Alien Ghost Ballet som rekordindehaveren. Den kom med i Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3, selv om max-længden pÃ¥ det tidspunkt var 10.000 ord (er siden hævet til 15.000 ord). Denne gang er det omvendte faktisk tilfældet. Det ses helst, at de indsendte noveller er pÃ¥ mindst 3000 ord, men det kunne jeg ikke engang komme op pÃ¥ med Anmeldelse af Genforeningen …, som kun er pÃ¥ 2400 ord. Indtil da havde mine øvrige LUO-noveller været pÃ¥ mellem 5000 og 11.000 ord, mens mine korteste noveller i det hele taget var Langt ude i skoven og førnævnte Blomstervanding, som begge er pÃ¥ 3500 ord.
Og så er der den lange titel. Da jeg skrev titelnovellen til min seneste samling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, gik jeg ud fra, at det ville blive den længste titel, jeg nogensinde ville udstyre en historie med. Men nej, den 48 tegn lange Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7 slår den noget så eftertrykkeligt. Onde tunger vil med en vis ret kunne påstå, at det er lige før, at titlen er længere end novellen.
PS Anmeldelse af Genforeningen … har en forbindelse til en af mine tidligere noveller fra Lige under overfladen-serien. Spændt pÃ¥ at se, om der er nogen, som finder den.