Dagbog fra Seoul 4

Tirsdag: En ret mislykket dag. En af fordelene ved at rejse på egen hånd er, at man kan tage hen til steder, hvor man ellers ikke vil få lokket andre med. Et sådant sted er Ariang Movie Street, som er opkaldt efter Ariang – en af de første koreanske spillefilm fra 1926. Ud fra beskrivelsen i guidebogen skal jeg ikke forvente den store oplevelse, og det er det sandt for dyden heller ikke. Fortovene er belagt med aftryk af filmplakater – i den ene side koreanske film og i den anden side udenlandske klassikere – men ellers er der ikke megen filmatmosfære over kvarteret.
Næste mål er at finde et sted at sove for resten af opholdet. Området omkring Insadong rummer flere guesthouses, så jeg tager derhen. Jeg finder tre lige ved siden af hinanden og vælger Seoul Hostel, da det ser nyere ud end de andre. Pigen i receptionen viser mig et af værelserne, og jeg betaler for fire nætter. Hun nævner, at stedet bliver godt fyldt op, da der snart er koncert med en populær koreansk sanger, som tiltrækker mange gæster fra Kina og Taiwan – en oplysning der senere skal vise sig at få uheldige følger.
Sætter derefter kurs mod Techno Mart, et stort marked for elektronik, der lige som Ariang Movie Street ligger i en del af Seoul, hvor de færreste turister finder hen. Med god grund skal det vise sig, for der er ikke meget at se på. Symptomatisk for min dag viser det sig, at jeg har valgt at tage hen til Techno Mart lige præcis på en dag, hvor det holder lukket.
Da jeg kommer tilbage til Seoul Backpackers, bliver jeg til min store overraskelse mødt af pigen fra Seoul Hostel, som har ventet på mig i lobbyen i to timer. Hun fortæller, at hun har lavet en fejl, og at de alligevel ikke har nogen ledige værelser. Hun beklager mange gange og giver mig pengene tilbage. Jeg spørger forbløffet, hvordan hun fandt frem til mig, og hun svarer, at jeg havde nævnt, at jeg bor på et guesthouse i Namdaemun, og det var åbenbart nok. På den ene side er jeg lidt paf over, at hun har gjort sig så store anstrengelser, men omvendt ærgrer det mig, at jeg nu er sendt tilbage til start.

Onsdag: En dag i kulturens tegn. Første punkt er at få løst min overnatningsproblem. Tager tilbage til det samme område som dagen før og forsøger mig hos nogle af Seoul Hostels naboer. De er alle fyldt op. Prøver derefter i det nærliggende Bukchon Hanok Village, hvor der er en del guesthouses, som er opført i den traditionelle Hanok-stil. Her er der allerede bingo det første sted, Bongsan Guesthouse.
Med den del på plads er det tid til mere sightseeing. Jeg føler trang til noget finkultur og beslutter mig for at slå to fluer med et smæk: Seoul Museum of Art og National Museum of Contemporary Art, som ligger et stenkast fra hinanden. Sidstnævnte er en del af Deoksugung-paladset, så det tager jeg med i købet, selv om jeg allerede har besøgt det langt større Gyeongbokgung på min forrige Korea-tur og føler, jeg har set nok paladser. National Museum… har en udstilling om realisme i asiatisk billedkunst, mens Seoul Museum of Art både har billedhuggeren Auguste Rodin (ham med Tænkeren) og fotografen Man Ray på programmet. Rodin-udstillingen har desværre kun tekster på koreansk, så jeg får mere ud af Man Ray-delen, som også viser billeder af fotografer, der har ladet sig inspirere af ham.
Inden jeg tog af sted, havde jeg et ønske om at gå i biografen i Korea. Det får jeg opfyldt i aften, da jeg tager til det kæmpestore butikskompleks, iPark Mall, der omkranser Yongsan Station. Her har biografkæden CGV en af sine biografer, som tilmed har en IMAX-sal. I den vises Christopher Nolans Inception, så den vælger jeg, selv om jeg allerede så den lige inden, jeg tog til Korea. Men det er helt klart en film, som kan tåle et gensyn, og den er lige så mesterlig anden gang, omend IMAX-effekten er begrænset. Som en uventet bonus har CGV Yongsan et galleri med filmplakater, hvor skuespillerne har skrevet deres autografer, så her får jeg al den filmmagi, jeg savnede i går.

Torsdag: Selvfølgelig går tingene ikke helt som forventet med Bongsan Guesthouse. Da jeg ankommer, viser det sig, at jeg nu skal dele værelse de to første nætter med en japaner – og så er den kvindelige ansatte (ikke hende, jeg talte med i går) overbevist om, at jeg er fra Taiwan. Desværre er hendes engelske yderst begrænset, så det er først, da manageren (en tredje kvinde, som taler glimrende engelsk samt kinesisk) dukker op, at det går op for hende, at det ikke er tilfældet.
Det er langt fra første gang, at nogen fortæller mig, at jeg ikke ligner en koreaner. I starten gik jeg ud fra, at det var fordi, jeg ikke forstod sproget, og at folk så automatisk regnede med, at jeg måtte være fra et andet asiatisk land. Men på Namdaemun Market var der en sælger, som påstod, at mit ansigtsform er som en japaners, og det samme siger min nye japanske roommate, Go, der heldigvis taler engelsk og er en vældig flink fyr. Det er faktisk rart med lidt selskab efter en lille uges tid på egen hånd.
Ellers når jeg ikke det store i dag. Tager tilbage til iPark Mall og CGV-biografen i Yongsan, som jeg ikke kun valgte på grund af IMAX-salen, men også fordi jeg har læst, at de af og til viser koreanske film med engelske undertekster. Pigen ved billetskranken bekræfter, at det er tilfældet, men kun om lørdagen ved to af forestillingerne. For tiden er det actionhittet The Man From Nowhere, man kan se på den måde – jeg havde ellers håbet, det ville være Kim Jee-woons (instruktøren bag A Tale Of Two Sisters, A Bittersweet Life og The Good, The Bad, The Weird) nye film, I Saw The Devil, som har premiere i dag. Faktisk føler jeg mig fristet til at se den alligevel, selv om jeg ikke vil fatte et hak, da jeg så vil kunne opleve en koreansk film med et koreansk publikum. Det vil næppe være tilfældet, hvis jeg valgte at se The Man From Nowhere med engelske undertekster.Indtil videre har det ikke været så meget anderledes at være i biografen herovre (når jeg alligevel var der, så jeg Salt med Angelina Jolie, som først får premiere i Danmark i september). Eneste forskel er selvfølgelig de koreanske undertekster, samt at reklamerne og trailere ikke vises hver for sig, men ind i mellem hinanden. Og så måtte jeg frabede mig at få tilsat karamel til mine popcorn, der i øvrigt var lige så lidt salte som alt andet mad herovre…
Køber også en koreansk kogebog (på engelsk) i en boghandel, der meget kundevenligt har eksemplarer af deres bøger, som man må blade i. De øvrige eksemplarer er til gengæld pakket ind i plastik, men det kunne være noget, som danske boghandler bør overveje at tage op.
Dagens filmhøst: The Contact og Epitaph.

Udgivet i Film og musik, Korea Etiket: ,

Skriv et svar