Clarkesworld

Clarkesworld Magazine

Et af de senere års mest succesrige web-magasiner er Clarkesworld Magazine, som har vundet en Hugo for bedste semiprozine i både 2010 og 2011.

Clarkesworld var oprindeligt en internetboghandel, kaldet Clarkesworlds Books, som jeg endda nåede at købe et par bøger fra. Men efter otte år besluttede ejeren, Neil Clarke, at han ville prøve noget nyt og stiftede Clarkesworld Magazine. Første nummer udkom i oktober 2006, og siden da er der hver måned blevet offentliggjort mindst to noveller (opdatering: fra november 2011 vil der blive bragt tre noveller).

Lige som Strange Horizons, som jeg skrev om i mit første indlæg i denne serie, bringer Clarkesworld både science fiction og fantasy, samt alt det der ligger ind imellem. Forskellen er, at Clarkesworlds noveller generelt er længere, og kvaliteten er lidt højere. Til at begynde med var den ene af de to historier altid af en debutant eller en mindre kendt forfatter, men selv om det princip er blevet fraveget i takt med, at magasinets ry er vokset, er man stadig god til at give nye talenter chancen. I det hele taget kan man både med Strange Horizons og Clarkesworld tale om, at der er en generation af forfattere, som har fået deres gennembrud via online magasinerne. Blandt de navne, som har optrådt mest i Clarkesworld, er Jay Lake, Yoon Ha Lee, Cat Rambo, Ekaterina Sedia, Lavie Tidhar og næste års æresgæst på Åcon, Catherynne M. Valente.

Eksempler på noveller:
Catherynne M. Valente: A Buyers Guide to Maps of Antartica (maj 2008) – Førnævnte Valente stod bag en af de første noveller, som for alvor bragte Clarkesworld Magazine pÃ¥ landkortet (ja, det var en vits). Som titlen antyder, er der tale om beskrivelser af kort, men bag det tørre udgangspunkt gemmer sig en dramatisk beretning om to rivaliserende, argentinske kartografer. A Buyers Guide… blev nomineret til en World Fantasy Award i 2009.

Kij Johnson: Spar (oktober 2009) – In the tiny lifeboat, she and the alien fuck endlessly, relentlessly. Man kan indlede en novelle pÃ¥ mange mÃ¥der, men Johnsons mÃ¥ siges at høre til de mere opsigtsvækkende. Et sjældent eksempel pÃ¥ science fiction-porno, men ogsÃ¥ et bevis pÃ¥ at Clarkesworld ikke er bange for at bryde grænser. Trods emnet formÃ¥ede Spar at vinde en Nebula og blive nomineret til en Hugo for bedste novelle.

Peter Watts: The Things (januar 2010) – The Thing set fra væsenets synsvinkel, eller rettere, synsvinkler. Watts’ udgave læner sig mere op ad John Carpenters film end ad John W. Campbells novelle Who Goes There?, men resultatet er stadig lige skræmmende og fascinerende. The Things vandt en Shirley Jackson Award og blev desuden nomineret til en Hugo og flere andre priser.

I starten bestod Clarkesworld kun af fiktion, men efter det første år har man også kunnet læse interviews (blandt andet dette med Kij Johnson) og artikler om diverse genrerelaterede emner. En af magasinets mest markante features er dog dets podcasts, hvor man kan høre månedens noveller læst op af Kate Baker, der efterhånden har fået status som den ukronede dronning af podcasts inden for science fiction og fantasy.

Clarkesworld Magazine udgives i dag af Wyrm Publishing, som er Neil Clarkes forlag. Rent økonomisk løber magasinet rundt ved hjælp af donationer, salg af antologien Realms (der samler et Ã¥rs noveller i en bogudgivelse) og salg af e-bøger – hvis du vil læse Clarkesworld Magazine pÃ¥ din e-læser, skal du betale for det, men pÃ¥ computerskærmen er det fortsat gratis.

1 Comment on “Clarkesworld

Leave a Reply