Arkiv for 'Noveller' kategori

Mit science fiction hattrick

En længe ventet besked dukkede i dag op i min mailboks, og den var heldigvis af positiv karakter. Min novelle Portræt af en månepige slap igennem nåleøjet til Science Fiction Cirklens antologi Lige under overfladen 4. Det er tredje år i træk, at jeg kommer med efter tidligere at have bidraget med Afhøring af offer nr. 5 til I overfladen - Lige under overfladen 2 (2008) og Alien Ghost Ballet til Den hemmelige dal - Lige under overfladen 3 (2009).

Ifølge redaktøren Carl-Eddy Skovgaard indkom der 51 noveller, og han har valgt 21 til udgivelse. Blandt de deltagende forfattere finder man navne som Lise Andreasen, Kenneth Krabat, Lonni Krause, H.H. Løyche, A. Silvestri, Thomas Strømsholt, Camilla Wandahl og Gudrun Østergaard samt mine venner fra Fantastiks skrivegruppe Richard Ipsen, Jesper Rugård Jensen og Flemming R.P. Rasch. Specielt Jespers Mission til Cho’it ser jeg frem til at læse, da vi gav kritik på hinandens noveller.
De tidligere udgaver af LUO er udkommet midt i august, og det var også planen med 4′eren, men på grund af sygdom har udvælgelsen trukket ud - de andre år har forfatterne fået besked i maj - så det er endnu uvist, hvornår bogen er klar.

Apropos Science Fiction Cirklen, så er det nye nummer af Proxima netop ankommet. Proxima er foreningens halvårlige tidsskrift, der modsat medlemsbladet Novum kan købes af alle.
Det seneste nummer, 91, indeholder anmeldelser af to antologier, som jeg har noveller med i. Lidt overraskende handler den ene om Dystre Danmark, da der er tale om en gyserantologi, og Proxima normalt kun beskæftiger sig med science fiction.
Omvendt indeholder et par af novellerne science fiction-elementer, deriblandt min egen Mordene på Katrina (hvilket jeg tidligere har skrevet om i dette blogindlæg), så derfor finder anmelderen, førnævnte Carl-Eddy Skovgaard, det på sin plads at tage den med i Proxima.
Han skriver blandt andet: “Lars Ahn Pedersens Mordene på Katrina, der indleder samlingen, er for mig som science fiction-elsker også den bedste, selv om den er meget bloddryppende. Titlen siger det hele (og første afsnit slår det fast), så jeg afslører ikke noget ved at skrive, at det handler om en ny type android, der regenererer, hvis den kommer til skade, og hvad der så kan ske og ske i en gyser. Jeg har læst tilsvarende historier før, og Lars kan som journalist sin skriveteknik til fingerspidserne. Twisten er det, man venter på, og den kommer også. Når en mand får lavet en genbrugsmodel af sin fraskilte kone, hvad kan der så ske? Tja. Læs selv.”

Mere ventet er anmeldelsen af SFCs egen udgivelse Den hemmelige dal - Lige under overfladen 3, hvor anmelderen Joen Juel Jensen har følgende at sige om min novelle Alien Ghost Ballet: “Redaktøren fortæller, at en af novellerne egentlig var for lang, nemlig Alien Ghost Ballet af Lars Ahn Pedersen. Det er ikke så svært at forstå, at han syntes, han var nødt til at tage den med i antologien alligevel. Den er en af de mest helstøbte med hensyn til idé, plot, stemning og stil (…)”
“Alien Ghost Ballet fortæller historien om en dansk balletmester med et noget kontroversielt karriereforløb, der hentes til en fremmed planet for at lave en opsætning af Svanesøen, som skal danses af trebenede flodhesteagtige væsener. Hvad formålet er, og hvorfor man har valgt ham til det, er til at begynde med en gåde for ham. Novellen handler i hvert fald på et plan om forskellige former for kommunikation og følelsesmæssige relationer mellem væsener tilhørende forskellige arter - i en meget original ramme.”

Tellerups 13

Der er kommet nye oplysninger om Tellerups gyserantologi, men da de blev offentliggjort, mens jeg var i Seoul, har jeg først opdaget dem nu (min indre journalist græmmer sig).

Hidtil har jeg kun vidst, at min novelle Langt ude i skoven var med, men anede ikke noget om, hvem eller hvor mange historier der ellers var sluppet gennem nåleøjet.
Nu viser tallet sig at være 13 - selvfølgelig, fristes man næsten til at sige, når temaet er horror. Antologien har endnu ikke fået en titel og en udgivelsesdato, men jeg glæder mig til at se resultatet. Udover min egen novelle er følgende med:

Nick Clausen: Manden med plasticleen
Henrik Einspor: Bølgen
Michael Bergh Hansen: Gamle minder
Nikolaj Højberg: Sommerfrost
Sonja Kjeldsmark: Anklaget
Pia Valentin Lorentzen: Kun en drøm?
Esther Rützou: Kun edderkopper
Nicole Boyle Rødtnes: Mærket
Martin Schjönning: Anonymt bidrag
Freddy E. Silva: Heksejægeren
Thomas Strømsholt: Jeg fremsætter en erklæring
Teddy Vork: Isolde

Både Nikolaj Højberg, Nicole Boyle Rødtnes og Thomas Strømsholt har jeg tidligere optrådt sammen med i andre antologier, men med undtagelse af Teddy Vork er de øvrige navne nye for mig.

Læs også Horrorsidens omtale af antologien.

Tålmodighed belønner sig 2

Miraklernes tid er ikke forbi! Knud Larn har langt om længe udsendt et nyt nummer af sit fanzine Science Fiction - eller rettere: han har faktisk udsendt fire. Det sidste i rækken, nr. 17, indeholder de bedste noveller fra hans novellekonkurrence i 2008, og blandt dem finder man Kongens nytårstale skrevet af undertegnede.
Og nej, 2008 er ikke en trykfejl. Der er tale om en halvanden år gammel konkurrence, som jeg omtalte i dette blogindlæg fra sidste efterår. Siden har jeg ventet og ventet på udgivelsen i sådan en grad, at jeg efterhånden begyndte at tro, at der var noget, jeg havde fantaseret mig frem til, men nu er fanzinet ankommet i en fysisk udgave, så den skulle være god nok.

Udover Kongens nytårstale indeholder Science Fiction nr. 17 også noveller af Malan Jacobsen (vinder af konkurrencen med Ulvetid), Gudrun Østergaard, A. Silvestri, Lise Andreasen og Manfred Christiansen. De øvrige forfattere nævnes ikke kun af kollegial høflighed, men også fordi Lises, Manfreds og mit efternavn er stavet forkert i fanzinet. OK, jeg står som Lars Ahn Petersen, så skaden er til at overse…

Temaet for konkurrencen var Danskerne og tidsmaskinen, og min novelle er, som titlen antyder, skrevet som en nytårstale i en verden, hvor en dansker har opfundet en måde at rejse i tiden på, hvilket han på groveste vis har udnyttet til at ændre på historien, som vi kender den.
Mit valg gav i øvrigt visse problemer, for et af kravene i konkurrencen var, at novellen skulle være på mindst 3000 ord. Som led i min research læste jeg flere af dronningens nytårstaler og opdagede, at de kun er omkring 1500 ord, så jeg måtte snyde og lade majestæten være i ekstra godt talehumør og ellers fylde ud med fodnoter.
Når jeg læser novellen i dag, kan jeg godt føle, at den kunne være strammet mere op. Der er i bund og grund tale om en joke, som trækkes lidt for langt ud, hvis jeg skal være helt ærlig.

Du kan læse et uddrag af novellen her - indtil videre kun som pdf - og ellers kan Science Fiction nr. 17 købes for 50 kr. via Knud Lars hjemmeside.

Tilbage fra månen

Så er jeg hjemme igen efter otte dage i Sydkorea, hvor jeg deltog i et efteruddannelseskursus med titlen Seoul - den digitale metropol. Egentlig havde jeg regnet med at skrive dette indlæg langt tidligere - det er nu mandag aften, og jeg landede i torsdags - men jeg har opdaget, at det tager tid for de mange oplevelser og indtryk at bundfælde sig.

En del af det hænger selvfølgelig sammen med, at det var mit første besøg i mit fødeland, siden jeg forlod det som spæd. Derfor var det også med en vis spænding, at jeg tog af sted, for hvordan ville det være at vende tilbage og møde de mennesker, som jeg rent genetisk har en masse til fælles med, men ellers er vidt forskellig fra, både hvad angår sprog, kultur og væremåde?

Svaret er jeg stadig ved at finde frem til. På den ene side har jeg det som om, at jeg lige er vendt hjem fra en tur til Månen, men omvendt var Seoul på andre områder ikke så fremmedartet som forventet. Samlet set var det en spændende og lærerig tur, som helt klart gav mig mod på at tage til Sydkorea igen, og så er det jo heldigt, at jeg allerede skal derover om mindre end to måneder for at deltage i Gathering 2010 - et internationalt træf for adopterede med koreanske rødder.

Selve kurset gik ud på at lære mere om koreanernes måde at anvende internettet og mobilteknologien på, da de på dette felt er længere fremme, end vi er. Så besøget gav også et indblik i, hvordan fremtiden bliver, og det er jo guf for en science fiction-forfatter.
Men det, der umiddelbart gjorde mest indtryk, var kontrasten mellem det hypermoderne og det gammeldags, som jeg gentagne gange blev konfronteret med i Seoul. Nedenstående billeder er eksempler på dette.

Seoul_036.jpgSeoul_175.jpg

Og så har jeg, inspireret af kurset, foretaget et par mindre kosmetiske ændringer på forsiden af denne blog. Koreanske hjemmesider er opbygget på en helt anden måde, end vi er vant til. De læsser alt ud på forsiden i et stort virvar, mens undersiderne til gengæld ser dræbende kedelige ud. Klik her for et eksempel. Så vidt vil jeg dog ikke gå, men det slog mig, at jeg som forfatter burde gøre mere reklame for de bøger, som mine noveller optræder i, så det er noget af det første, der møder de besøgende. Desuden har jeg også lagt linksene til mine noveller ud på forsiden, så man nu kun er et enkelt klik fra dem. Det lyder som en selvfølge, men det har alligevel taget mig små to år og en tur om på den anden siden af kloden at komme frem til den erkendelse…

Mere udenomssnak

Jeg er ved at finpudse en novelle til Fantasticons novellekonkurrence, men derudover er det begrænset, hvor meget ny fiktion det er blevet til i år trods mine hensigter om det modsatte.

Faktisk sker der næsten mere på anmelderfronten. Det nye nummer af Fantastiks medlemsblad Himmelskibet er netop udkommet, og det indeholder to anmeldelser fra min hånd. Den ene handler om John Hillcoats filmatisering af Cormac McCarthys roman The Road, som var med på min liste over de 10 bedste romaner fra det forgangne årti. Filmen er ikke helt i samme klasse, men er forbløffende tro mod sit forlæg og er helt klart værd at se. Den anden anmeldelse beskæftiger sig med en af de bedste originalantologier, jeg har læst i meget lang tid, Jonathan Strahans Eclipse Three. Samlingen er fyldt med fremragende noveller, hvoraf flere udfordrer grænserne for, hvad man kan gøre inden for de enkelte genrer. Mine favoritter er Karen Joy Fowlers grumme The Pelican Bar, Caitlin R. Kiernans helt eget bud på en fusion mellem science fiction og horror, Galapagos, og Nicola Griffths It Takes Two - en historie der ikke alene og helt bogstaveligt både har hjerne og hjerte, men også beskæftiger sig med begge dele.

Apropos Fantastik, så er jeg blevet valgt ind i foreningens bestyrelse, indtil videre for et år. Beviset finder I her.

Desuden er min dobbeltanmeldelse af antologierne The Best Horror Of The Year Vol. 1 og The Mammoth Book Of Best New Horror Vol. 20 fra det forrige nummer af Himmelskibet nu tilgængelig på nettet. Endelig har Koreaklubben i anledning af sit 20-års jubilæum udgivet en særlig udgave af sit medlemsblad Chingu, der indeholder en blanding af nye og gamle artikler. Blandt sidstnævnte finder man min artikel De fem koreanske benspænd om de forhindringer, man som vesterlænding kan løbe ind i, hvis man vil se koreanske film. Den kan også læses her på siden.