Archive for the 'Horror' Category

Page 2 of 6

Tilbage til dybet

dybet.jpgDet er efterhånden en hel del måneder siden, at Velkommen til dybet udkom, men nu er der dukket endnu en anmeldelse op.

Denne gang er det Jette Holst, som på gyseren.dk ser nærmere på Tellerups gyserantologi, der blandt andet indeholder min novelle Langt ude i skoven. Om den skriver hun følgende:

“En anden af mine favoritter er “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen. LAP kendte jeg på forhånd fra en række science fiction noveller, men det viser sig, at han også skriver glimrende horror. Novellen handler om trafikforskeren, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene, men en dag selv er ude for et uheld. LAP skriver, at hans udgangspunkt var den klassiske gysersituation: en person farer vild i en mørk skov, og så parre den med den kendte børnesang for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Novellen er både velskrevet og har overraskelser i sig, og så fungerer grebet med børnesangen helt fantastisk, så slutningen bliver ond som ind i H….”

Læs hele anmeldelsen her.

Clarkesworld

Clarkesworld Magazine

Et af de senere års mest succesrige web-magasiner er Clarkesworld Magazine, som har vundet en Hugo for bedste semiprozine i både 2010 og 2011.

Clarkesworld var oprindeligt en internetboghandel, kaldet Clarkesworlds Books, som jeg endda nåede at købe et par bøger fra. Men efter otte år besluttede ejeren, Neil Clarke, at han ville prøve noget nyt og stiftede Clarkesworld Magazine. Første nummer udkom i oktober 2006, og siden da er der hver måned blevet offentliggjort mindst to noveller (opdatering: fra november 2011 vil der blive bragt tre noveller).

Lige som Strange Horizons, som jeg skrev om i mit første indlæg i denne serie, bringer Clarkesworld både science fiction og fantasy, samt alt det der ligger ind imellem. Forskellen er, at Clarkesworlds noveller generelt er længere, og kvaliteten er lidt højere. Til at begynde med var den ene af de to historier altid af en debutant eller en mindre kendt forfatter, men selv om det princip er blevet fraveget i takt med, at magasinets ry er vokset, er man stadig god til at give nye talenter chancen. I det hele taget kan man både med Strange Horizons og Clarkesworld tale om, at der er en generation af forfattere, som har fået deres gennembrud via online magasinerne. Blandt de navne, som har optrådt mest i Clarkesworld, er Jay Lake, Yoon Ha Lee, Cat Rambo, Ekaterina Sedia, Lavie Tidhar og næste års æresgæst på Åcon, Catherynne M. Valente.

Eksempler på noveller:
Catherynne M. Valente: A Buyers Guide to Maps of Antartica (maj 2008) – Førnævnte Valente stod bag en af de første noveller, som for alvor bragte Clarkesworld Magazine på landkortet (ja, det var en vits). Som titlen antyder, er der tale om beskrivelser af kort, men bag det tørre udgangspunkt gemmer sig en dramatisk beretning om to rivaliserende, argentinske kartografer. A Buyers Guide… blev nomineret til en World Fantasy Award i 2009.

Kij Johnson: Spar (oktober 2009) - In the tiny lifeboat, she and the alien fuck endlessly, relentlessly. Man kan indlede en novelle på mange måder, men Johnsons må siges at høre til de mere opsigtsvækkende. Et sjældent eksempel på science fiction-porno, men også et bevis på at Clarkesworld ikke er bange for at bryde grænser. Trods emnet formåede Spar at vinde en Nebula og blive nomineret til en Hugo for bedste novelle.

Peter Watts: The Things (januar 2010) – The Thing set fra væsenets synsvinkel, eller rettere, synsvinkler. Watts’ udgave læner sig mere op ad John Carpenters film end ad John W. Campbells novelle Who Goes There?, men resultatet er stadig lige skræmmende og fascinerende. The Things vandt en Shirley Jackson Award og blev desuden nomineret til en Hugo og flere andre priser.

I starten bestod Clarkesworld kun af fiktion, men efter det første år har man også kunnet læse interviews (blandt andet dette med Kij Johnson) og artikler om diverse genrerelaterede emner. En af magasinets mest markante features er dog dets podcasts, hvor man kan høre månedens noveller læst op af Kate Baker, der efterhånden har fået status som den ukronede dronning af podcasts inden for science fiction og fantasy.

Clarkesworld Magazine udgives i dag af Wyrm Publishing, som er Neil Clarkes forlag. Rent økonomisk løber magasinet rundt ved hjælp af donationer, salg af antologien Realms (der samler et års noveller i en bogudgivelse) og salg af e-bøger – hvis du vil læse Clarkesworld Magazine på din e-læser, skal du betale for det, men på computerskærmen er det fortsat gratis.

Interview på Fantasticon

Programmet til Fantasticon 2011 er blevet offentliggjort, og for første gang er jeg faktisk med i det.

Jeg har fået fornøjelsen af at interviewe min forfatterkollega A. Silvestri om hans debutroman Pandaemonium, der udkommer på forlaget Valeta den 21. november. Silvestri og jeg har efterhånden været med i en del antologier sammen, ligesom vi begge er blevet optaget i Dansk Horror Selskab, så det er en opgave, jeg ser frem til.

Fantasticon finder sted i Valby Kulturhus lørdag den 5. november. Interviewet med Silvestri er programsat lige efter kåringen af vinderen af Fantastiks novellekonkurrence klokken 12 – en konkurrence vi i øvrigt begge har vundet, Silvestri i 2009, mens jeg tog mig af 2008 og 2010.

Læs det fulde program til Fantasticon 2011 her.

Strange Horizons

I den kommende tid vil jeg præsentere en række af de online-magasiner, der tilbyder gratis noveller. Det gør jeg både for at henlede opmærksomheden på, at der kan findes masser af gode læseoplevelser på nettet til ingen penge, men også for at vise, hvor jeg selv henter inspiration til mine egne skriverier.

Man siger tit, at man får, hvad man betaler for, og det er som oftest rigtigt. Men som denne serie vil vise, er det faktisk muligt at læse genre-fiktion af høj kvalitet, uden at det koster en krone. Det er dog ikke ensbetydende med, at forfatterne arbejder gratis, for de omtalte magasiner betaler en rate, der gør, at SFWA (Science Fiction & Fantasy Writers of America) anser dem for at være “professionelle markeder.” Flere af magasinerne er desuden prisbelønnede og har bragt noveller, der enten har vundet eller er blevet nomineret til en Hugo eller Nebula.

Bagsiden er, alle magasinerne er på engelsk, så det stiller krav til ens sprogkundskaber, og så er det ikke alle, som bryder sig om at læse på en computerskærm. Nogle af magasinerne, men langt fra alle, giver dog mulighed for, at man kan downloade novellerne og printe dem ud.

sh.jpgDet er dog ikke tilfældet med Strange Horizons, der har eksisteret siden 2000 og dermed er et af de ældste online-magasiner på markedet. Strange Horizons alder afsløres blandt andet via sidens udseende, som trænger til en længe ventet – og lovet – ansigtsløftning, men det er til at se igennem fingre med på grund af indholdet.

SH bringer hver måned tre noveller, som enten er science fiction, fantasy eller noget midt i mellem. Dertil kommer anmeldelser (tre om ugen), digte, artikler og klummer om emner inden for de fantastiske genrer. En af SHs styrker er, at deres definition på fantastik er temmelig bred og ikke så konservativ, som den ellers kan være inden for denne verden.

Et eksempel på det er Adam Roberts anmeldelse af Muses album, The Resistance som et science fiction-værk – den eneste musikanmeldelse jeg indtil videre har set på SH og faktisk også den bedste anmeldelse, jeg har læst af albummet.

Et andet eksempel på SHs evne til at overraske er Genevieve Valentines analyse af filmen Winter’s Bone. Umiddelbart burde Debra Graniks Oscar-nominerede film slet ikke omtales på SH, da den ikke indeholder fantastiske elementer, men Genevieve Valentine viser, at den i sin handling benytter adskillige elementer fra eventyrene. Pudsigt nok havde jeg selv en lignende fornemmelse, da jeg så Winter’s Bone i biografen. Selv om filmen udspiller sig i nutidens USA, foregår den i et miljø, der er så anderledes og ukendt for os, at handlingen lige så godt kunne finde sted i en fantasy-verden eller på en fremmed planet. Uanset hvad er det en fremragende, men også barsk og rystende film, som kan anbefales på det stærkeste.

SHs største attraktion er dog novellerne, som ofte befinder sig i den mere eksperimenterende afdeling, hvilket vil være et minus for nogen. Jeg synes derimod, det er forfriskende og udfordrende at se, hvad science fiction og fantasy også kan være, selv om det selvfølgelig ikke er alt, der er lige vellykket. Standarden er dog generelt høj, og SH kan prale med at have bragt historier af mange af de nye forfattere på SF/F-scenen. Her er tre eksempler:

Theodora Goss: The Mad Scientist’s Daughter (januar 2010) – Goss er født i Ungarn, men opvokset i USA. Hun er en forfatter, jeg har lært at kende via SH og er blevet meget begejstret for. Hun skriver fantasy med et twist, ofte med udgangspunkt i myter og sagn, men har indtil videre holdt sig til den korte form. I denne novelle beretter hun om døtrene af kendte “gale” videnskabsmænd så som Frankenstein, Moreau og Jekyll (og Hyde), der lever sammen i et hus i London. Læserne af Locus Magazine kårede den til den næstbedste novelette i 2010, hvor den kun blev slået af en historie af Neil Gaiman. Novellens popularitet har fået Theodora Goss til at gå i gang med en roman, der foregår i samme univers. Det er også en af de længere noveller, som SH har trykt og blev bragt i to dele. De fleste noveller på siden plejer at være ret korte, hvilket gør det mindre anstrengende at læse dem på en skærm.

Peter M. Ball: On the Destruction of Copenhagen by the War-Machines of the Mer-folk (juli 2009) – Forfatterne på SH har til tider en forkærlighed for lange titler, og denne her er ikke engang den længste. Australske Ball er et andet eksempel på en forfatter, som er begyndt at gøre sig bemærket inden for genren, og så har hans fortælling selvfølgelig en vis interesse for danske læsere. Denne novelle er også udkommet i papirform, idet redaktør-parret David G. Hartwell og Kathryn Cramer tog den med i Year’s Best SF 15.

D J Muir: The Fourth Board (oktober 2011) – Til sidst en dugfrisk novelle fra en forfatter, som jeg ikke havde hørt om før. Lige som de andre giver den et godt indtryk af den stil, som SH dyrker. Umiddelbart virker historien til at foregå i en fortidig fantasy-verden, men undervejs går det op for læseren, at vi faktisk er ude i fremtiden.

Gennem årene har novellerne på SH opnået et par Nebula-nomineringer og en enkelt Hugo-nominering, men ingen sejre. Det er dog blevet til en World Fantasy Award, som i 2010 blev tildelt den daværende redaktør Susan Marie Groppi for sin indsats. Alle på SH arbejder frivilligt, og de eneste, som får betaling, er de skribenter og forfattere, hvis værker bringes på siden. Økonomien er afhængig af sponsorer og donationer, og hvert år gennemfører SH en månedlang indsamling, hvor brugerne opfordres til at give et bidrag. I år var målet 8000 dollars, og det blev nået på sidstedagen. Og ja, jeg gav også, så man kan sige, at det i mit tilfælde ikke er helt gratis at læse SH, men det var mit eget valg, og det gik til et godt formål.

Beware…

dhs-logo.jpgEn ny forening for danske horrorforfattere, Dansk Horror Selskab, har netop set dagens lys (eller vil “mørke” være mere passende i dette tilfælde?).

Formålet er at promovere genren som voksenlitteratur, eftersom hovedparten af dansk horror i dag henvender sig til børn og unge. Blandt andet vil selskabet uddele prisen Årets Bedste Danske Horrorudgivelse, men alt det forklarer formanden Steen Langstrup langt bedre på sin blog.

Når jeg nævner det her, skyldes det ikke kun min interesse for horrorgenren, men også at jeg rent faktisk er blevet optaget i Dansk Horror Selskab. For cirka to uger siden modtog jeg en invitation til at blive medlem, hvilket jeg takkede ja til, og det betyder, at jeg nu bogstavelig talt er kommet i selskab med forfattere som førnævnte Steen Langstrup, men også Michael Kamp, Jacob Hedegaard Pedersen, Teddy Vork, Hanna Lützen og andre langt mere erfarne og produktive navne end undertegnede.

Det kan kun blive uhyggeligt…

Læs den officielle pressemeddelelse.

Skriv med speederen i bund

Jeg har fået skrevet en novelle! Endda i løbet af kun to dage og bogstavelig talt med speederen i bund og hovedet under armen. Det er så også blevet derefter. Resultatet er mildt sagt uortodokst og temmelig indforstået og kan vel bedst beskrives som et frontalt sammenstød mellem Pulp Fiction og Star Wars.
Indtil videre har den cirka 3500 ord lange novelle fået titlen Arthur Solo, og jeg har absolut ingen idé om, hvad jeg skal gøre med den, da den ikke rigtig passer ind nogle af de steder, hvor jeg plejer at sende mine ting hen.

Nu var formålet med novellen heller ikke at frembringe et mesterværk, men mere at se om jeg kunne skrive noget kort og hurtigt.
Et af mine mål for i år var nemlig at få øget min produktion, men indtil jeg fik fyret Arthur Solo af, var det kun blevet til to noveller. Den ene er En helt almindelig død, som netop er udkommet i Den nye koloni – Lige under overfladen 5, mens den anden er Blomstervanding, som er med i den kommende gyserantologi Dystre Danmark 2.
Derudover har det desværre stået lidt sløjt til med skriveriet, selv om det kan se ud som om, at jeg får skrevet og udgivet en masse for tiden. Men det snyder, for det er for det meste noveller fra sidste år (og faktisk også fra 2008 og 2009), som er kommet på tryk.

Efter en skrivedag i Fantastiks skrivegruppe i juni kom jeg dog i gang med en novelle, som jeg fortsat skriver på. Det er en science fiction-sag med horror-elementer (kodeord: varulve på månen), som foreløbig er på omkring 7000 ord, men den er langt fra færdig og ender nok på den anden side af de 10.000 ord.
Problemet er, at jeg lige som med Arthur Solo heller ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre med den. Novellen bliver for lang til Lige under overfladen-serien, hvor historierne højst må være på 10.000 ord, og da jeg allerede har brudt den grænse en gang før (med den 20.000 ord lange Alien Ghost Ballet), tvivler jeg på, at jeg får lov til at gøre det igen.
De øvrige antologier, jeg har skrevet til, plejer heller ikke at bringe så lange noveller. Men på den anden side giver det mig mulighed for at få opbygget et lager af historier til en eventuel novellesamling.

Nyt blod i Himmelskibet

Himmelskibet nr. 29 er udkommet og indeholder denne gang en dobbelt-anmeldelse af undertegnede, hvor jeg ser nærmere på to pakistanske horrorfilm, Hell’s Ground og Dracula in Pakistan. Ingen af dem kan ligefrem betegnes som mesterværker, men Hell’s Ground giver et interessant indblik i det pakistanske samfund (hvis man ser bort fra zombierne og den burkaklædte morgenstjerne-svingende morder), mens Dracula in Pakistan er nogenlunde tro over for Bram Stokers klassiker (hvis man ser bort fra sang- og dansescenerne).

Mere glædeligt er det, at Himmelskibet nr. 29 har hele fire noveller med, hvoraf de to er skrevet af forfattere, som er nye for mig. Jeg debuterede selv i Himmelskibet nr. 14 tilbage i sommeren 2007 med Fru Jensen og den nydelige mand, og bare det at se min historie på tryk gav mig helt klart lyst til at skrive videre.
Derfor er det positivt at se, at magasinet stadig fungerer som et sted, hvor danske fantastik-forfattere kan prøve sig selv af.

Blandt de fire noveller finder man Ismånens rædsler, der er så lang, at det kun er første del, der bringes i dette nummer. Den er skrevet af Martin Schjønning, som også er med i Velkommen til dybet. Tilbage i marts lavede jeg et indlæg, hvor jeg præsenterede de 13 øvrige forfattere i gyserantologien.
På det tidspunkt var det ikke alle, som havde egen hjemmeside, men efterfølgende har jeg opdaget, at både Martin Schjønning og Freddy E. Silva har fået deres egne forfatterblogs. Martin var så venlig at gøre mig opmærksom på sin, schjoenning.com, mens jeg selv fandt frem til Freddys, www.freddyesilva.dk, der ser vanvittig flot og avanceret ud. Tjek endelig dem begge og alle de andres.

Freddy E. Silva og jeg er også begge med i fantasy-antologien Bag Adonais spejl, hvor han er manden bag titelnovellen. Bogen har nu fået en lektørudtalelse og endda en af de bedre af slagsen, hvilket forhåbentlig kan bane vejen for, at den kommer ud på bibliotekerne. Her er konklusionen:
“Interessant og bred omend en anelse uhomogen samling fantasy-noveller af danske forfattere med en række gode indslag.”

Skræk og rædsel

dybet.jpgVelkommen til dybet har fået endnu en anmeldelse, denne gang fra en af mine yndlingsblogs Skræk og rædsel, hvor Søren Jacobsen dagligt skriver om stort og småt fra horror-verdenen. Om min novelle Langt ude i skoven har han følgende at sige:

“…i “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen får vi mesterlig uhygge i en ekstremt velskrevet novelle.”

Det er ret stort at læse på en side, som jeg besøger jævnligt for at finde ud af, hvad der rører sig inden for genren.

Læs hele anmeldelsen her.

Eurocon 2011

Jeg er netop vendt hjem fra Eurocon 2011 i Stockholm og vil lige dele mine umiddelbare indtryk.

Dette var min første udenlandske con, efter at jeg tidligere har været til tre Fantasticons (2005, 2008 og 2010) og en Eurocon (Valby, 2007), og den levede til fulde op til mine forventninger. Hvis ordet “con” ikke umiddelbart siger dig noget, så er det en forkortelse for “convention,” dvs. et træf eller en festival for fans af de fantastiske genrer. Med andre ord: det er Roskilde Festival for science fiction- og fantasy-nørder.

Når jeg tog af sted, skyldes det muligheden for at komme til en stor udenlandsk con uden at skulle rejse alt for langt væk, omend togturen tog lidt over fem timer. Desuden lod jeg mig lokke af de forfattere, som arrangørerne havde fået til at komme: Ian McDonald, Elizabeth Bear, Charles Stross og Hannu Rajaniemi. De to førstnævnte har jeg læst flere noveller af, Stross fylder en del i min bogreol, mens Rajaniemi er en interessant figur på den internationale science fiction-scene: en finsk forfatter, som skriver på engelsk (han bor og arbejder i Skotland) og har fået masser af anmelderros og opmærksomhed for sin debutroman The Quantum Thief.

Efter at have oplevet dem alle fire kan jeg konstatere, at Ian McDonald og Elizabeth Bear er fødte entertainere, at Hannu Rajaniemi taler engelsk lige så godt, som han skriver, og at Charles Stross åbenbart tilhører den del af menneskeheden, som er i stand til at tale uden nogensinde at gå i stå eller sige “øh…” undervejs. Jeg fik dem også til at signere de fire bøger, jeg havde slæbt med hele vejen til Stockholm, så det var rart, at det ikke var forgæves.

Selve Eurocon virkede godt organiseret, programpunkterne blev afviklet uden forsinkelser, og der var flere interessante paneldebatter, interviews og oplæsninger (Stross læste et uddrag fra The Apocalypse Codex, bind fire i sin Laundry-serie, som først udkommer i juli 2012). Men som jeg også har erfaret ved de øvrige cons, jeg har deltaget i, så er det de mennesker, man er sammen med, der i sidste ende afgør, hvor stor oplevelsen bliver. Jeg erkender gladeligt, at jeg næppe var taget af sted, hvis ikke det var fordi, at jeg vidste, at flere af the usual suspects fra det danske fanmiljø, dvs. Fantastik og Science Fiction Cirklen, også ville være dér. Som en bonus mødte vi så yderligere et par danskere derovre, og der er et eller andet særligt ved at tale med andre, som er lige så nørdede som én selv med hensyn til det at læse og skrive i de fantastiske genrer – specielt når baren er gratis, og man lige har hældt masser af kroatisk brændevin indenbords…

Til sidst har jeg en håndfuld billeder, jeg tog på Eurocon, som kan ses ved at klikke på linket:

Billeder fra Eurocon 2011

Flere anmeldelser

Velkommen til dybet har kastet yderligere to anmeldelser af sig. Den ene kommer fra Janus Andersen på Horrorsiden, som jeg kan takke for at gøre mig opmærksom på Tellerups novellekonkurrence. Så på sin vis er han medansvarlig for, at min novelle Langt ude i skoven kom med.

Janus Andersen erkender da også, at han muligvis er en smule forudindtaget, når han udtrykker sin begejstring for antologien ved at skrive, at den “er et tegn på, at horrorgenren har det godt i disse dage – vi har udøvere, der leverer kvalitet, og vi har formidlere som Clasen, der vil samle det. Tilsæt et forlag til at udgive, og vi har en lille perle mellem hænderne.”

Knapt så positiv er Thor Kristjan Kidmose fra Forbrugermania i sin anmeldelse af Velkommen til dybet, som han finder for ujævn. “De fjorten noveller svinger ikke blot i længde, stil og sprog. De svinger også gevaldigt i kvalitet,” skriver han og tildeler antologien tre ud af seks stjerner.

Om Langt ude i skoven lyder dommen, at den “ville fungere godt som en uhyggelig kortfilm,” og så er jeg en af de heldige forfattere, han gerne vil give penge! Forklaringen på den udmelding er, at redaktøren Mathias Clasen i forordet til Velkommen til dybet skriver, at han til dels udvalgte novellerne efter, hvad han selv ville betale for at læse. Det får anmelderen til at anvende samme udvælgelseskriterium, og her er jeg kommet med i varmen.

Læs Horrorsidens anmeldelse.

Læs Forbrugermanias anmeldelse.