Arkiv for 'Fantasy' kategori

Mere udenomssnak

Jeg er ved at finpudse en novelle til Fantasticons novellekonkurrence, men derudover er det begrænset, hvor meget ny fiktion det er blevet til i år trods mine hensigter om det modsatte.

Faktisk sker der næsten mere på anmelderfronten. Det nye nummer af Fantastiks medlemsblad Himmelskibet er netop udkommet, og det indeholder to anmeldelser fra min hånd. Den ene handler om John Hillcoats filmatisering af Cormac McCarthys roman The Road, som var med på min liste over de 10 bedste romaner fra det forgangne årti. Filmen er ikke helt i samme klasse, men er forbløffende tro mod sit forlæg og er helt klart værd at se. Den anden anmeldelse beskæftiger sig med en af de bedste originalantologier, jeg har læst i meget lang tid, Jonathan Strahans Eclipse Three. Samlingen er fyldt med fremragende noveller, hvoraf flere udfordrer grænserne for, hvad man kan gøre inden for de enkelte genrer. Mine favoritter er Karen Joy Fowlers grumme The Pelican Bar, Caitlin R. Kiernans helt eget bud på en fusion mellem science fiction og horror, Galapagos, og Nicola Griffths It Takes Two - en historie der ikke alene og helt bogstaveligt både har hjerne og hjerte, men også beskæftiger sig med begge dele.

Apropos Fantastik, så er jeg blevet valgt ind i foreningens bestyrelse, indtil videre for et år. Beviset finder I her.

Desuden er min dobbeltanmeldelse af antologierne The Best Horror Of The Year Vol. 1 og The Mammoth Book Of Best New Horror Vol. 20 fra det forrige nummer af Himmelskibet nu tilgængelig på nettet. Endelig har Koreaklubben i anledning af sit 20-års jubilæum udgivet en særlig udgave af sit medlemsblad Chingu, der indeholder en blanding af nye og gamle artikler. Blandt sidstnævnte finder man min artikel De fem koreanske benspænd om de forhindringer, man som vesterlænding kan løbe ind i, hvis man vil se koreanske film. Den kan også læses her på siden.

Tilbage til tasterne

Gode kolleger er ikke at foragte. Forleden fik jeg en mail fra et forlag, som havde fået mig anbefalet af min deltids-forfatter-kollega A. Silvestri. De bad om at se prøver på mine skriverier, men desværre har jeg ikke noget på lager for tiden. Hele min produktion er enten lagt ud her på siden, har været med i andre udgivelser eller venter på at blive udgivet, og det førnævnte forlag er selvsagt mest interesseret i noget nyt.

Men henvendelsen fra forlaget er faktisk den anden af sin art, jeg har fået inden for kort tid, og det har selvfølgelig sat nogle tanker i gang. Indtil nu har jeg holdt mig til at deltage i novellekonkurrencer eller skrive til antologier, men nu vil jeg forsøge at få lavet en novellesamling. Det kræver selvsagt, at jeg begynder at skrive væsentligt mere end hidtil, men det burde være muligt. Jeg er så godt som færdig med min novelle til Fantasticons novellekonkurrence, og så har forlaget Ny Science Fiction en fantasy-novellekonkurrence med deadline i efteråret, som jeg muligvis deltager i. Men ellers er der fri bane, så at sige.

Ellers kan jeg se, at der er gået over en måned siden mit sidste indlæg, og det har sin naturlige forklaring. For det første har der ikke været det store at fortælle før nu, og for det andet spildte jeg det meste af februar på en træls omgang lungebetændelse. Hvad angår Tellerups gyser-antologi, der blandt andet indeholder min novelle Langt ude i skoven, er den seneste melding fra forlaget, at arbejdet med bogen skrider sikkert, men langsomt fremad. Hverken titel eller udgivelsesdato kendes endnu, men sidstnævnte ligger ifølge redaktøren adskillige måneder ude i fremtiden.

Apropos gyser-antologier, så har jeg fundet følgende anmeldelse af Dystre Danmark på bloggen MetrOrd. Om min novelle Mordene på Katrina står der: “Første novelle er af Lars Ahn Pedersen og han opridser et slags mordmysterie om kunstige mennesker. Jeg synes han rammer et godt sted mellem gys og noget vrængende humoristisk.”

10 fantastiske bøger

Denne blog handler primært om mine egne skriverier, men i så fald er det umuligt at komme uden om mine inspirationskilder. Så i min selvbestaltede kåring af årtiets bedste værker er turen nu kommet til de største læseoplevelser fra årene 2000-2009. Ikke overraskende hører de fleste af titlerne hjemme i de fantastiske genrer (hvilket forklarer de mange mørke covers), men der er også blevet plads til et par outsidere:

10. Susanna Clarke: Jonathan Strange & Mr. Norrell (2004)strange.jpg
Uden at have læst J. K. Rowling vil jeg vove at betegne dette som Harry Potter for voksne. Susanna Clarkes imponerende Hugo-vindende debutroman foregår i et alternativt England i det 19. århundrede, hvor magi afgør krige, og hvor to magikere bliver bitre rivaler. Forfatteren får bragt hele denne verden til live gennem et fabelagtigt, autentisk sprog krydret med dusinvis af, ofte ganske morsomme, fodnoter.

9. Neil Gaiman: Anansi Boys (2005)n140654.jpg
Neil Gaimans første romaner var i mine øjne ikke på niveau med hans noveller og tegneserier, men det ændrede sig med Anansi Boys. Andre ville nok have valgt The Graveyard Book, men denne roman overraskede mig ved, at den viste en ny side af forfatteren: nemlig som en stor humorist. En af de få bøger, der har fået mig til at grine højlydt flere gange under læsningen.

8. China Mieville: The Scar (2002)scar.jpg
Med Perdido Street Station fik China Mieville nærmest egenhændigt skabt en ny litterær bevægelse, New Weird, hvor fantasy, gotisk horror, science fiction, steampunk og meget andet godt møder hinanden. I opfølgeren The Scar sender han hele molevitten til søs og får samtidig skabt en åndeløst, spændende fortælling, som jeg slugte i ét væk, selv om den fylder små 800 sider.

7. Cormac McCarthy: The Road (2006)road.jpg
Denne liste indeholder, til min egen overraskelse, to Pulitzer Prize-vindere, og dette er den første. Cormac McCarthys roman kan på overfladen godt kategoriseres som science fiction, fordi den foregår i et fremtidigt USA, hvor civilisationen er brudt sammen. Men til forskel fra andre apokalyptiske SF-fortællinger ligger fokus mere på de to hovedpersoner - en far og en søn - end på at fortælle, hvad der gik galt og hvorfor. Det nedbarberede sprog og den sparsomme dialog er kun med til at forstærke den dystre stemning, som gennemsyrer den på en gang simple og komplekse historie.

6. Audrey Niffenegger: The Time Traveler’s Wife (2004)time.jpg
Jeg ved det godt. Hardcore science fiction-fans elsker at hade Audrey Niffeneggers (fantastisk navn!) bestseller om forholdet mellem en mand og en kvinde, der kompliceres af, at han plages af en ukontrollerbar tilstand, der får ham til at rejse i tiden. Selv om den rent logisk ikke giver mening, tilstår jeg blankt, at jeg faldt for denne ukronologisk fortalte kærlighedshistorie, der taler mere til hjertet end til hjernen.

5. Richard Morgan: Black Man (2007)black.jpg
Og nu til noget helt andet… Science fiction-forfatteren Richard Morgan er en vred mand, hvilket han allerede demonstrerede i sin ultravoldelige gennembrudsroman Altered Carbon. I de efterfølgende bøger kneb det lidt med balancen, men det hele gik op i en højere enhed med Arthur C. Clarke Award-vinderen Black Man (som i USA fik den mere politisk korrekte titel 13). JHer tager Morgan “kærligt” fat på emner som racisme, krig, magtmisbrug og mandlig aggression - selvfølgelig tilsat store doser ultravold.

4. Joe Hill: Heart-Shaped Box (2007)hill.jpg
Inden det blev afsløret, at Joe Hills far er en vis Stephen King, havde han allerede givet flere lovende prøver på sit talent med en række fremragende noveller. Det skabte forventninger, som han indfriede til fulde med sin eminent underholdende romandebut om en falleret rockstjerne, der køber et spøgelse på internettet med fatale følger. En gyser fortalt i et hæsblæsende tempo og med en anti-helt i hovedrollen, det er svært ikke at holde af.

3. Caitlin R. Kiernan: Low Red Moon (2003)low.jpg
Caitlin R. Kiernan blev føjet til listen over mine yndlingsforfattere i dette årti, og Low Red Moon demonstrerer hvorfor. Ikke alene kan hun som få fremmane en ildevarslende fornemmelse af det-her-ender-galt, hvilket går smukt i spænd med hendes evne til at skabe personer, man virkelig føler for. Samtidig ved hun også, at en hvisken ofte kan være mere uhyggelig end en skrigen.

2. Michael Chabon: The Amazing Adventures Of Kavalier & Clay
(2000)chabon.jpg
Michael Chabon tog alle de store science fiction-priser (Hugo og Nebula) med The Yiddish Policemen’s Union, men i min optik er dette hans mesterværk. En på alle måder gribende og fantastisk fortælling om to jødiske fætres karriere som tegneserieskabere i 30erne og 40ernes USA, der former sig som en hyldest til tegneserie-mediet, superheltenes fædre og fantasiens muligheder. Denne listes anden Pulitzer Prize-vinder.

1. Dan Simmons: The Terror (2007)
Et monster-værk uden sidestykke, der er lige dele historisk fakta og rendyrket gyser-splat. Dan Simmons tager udgangspunkt i en katastrofal ekspedition til Nordpolen i 1840erne (HMS Terror var navnet på et af skibene, der forsvandt) og leverer langt hen ad vejen en fascinerende, historisk beretning om menneskeligt overmod, inden han river tæppet terror.jpgvæk under læseren ved at lade besætningen blive angrebet af et mystisk uhyre. Mod alle odds fungerer kombinationen, og de overlevendes trængsler og lidelser er så levende gengivet, at kulden siver ud fra siderne og trænger ind gennem marv og ben hos læseren. Det er sjældent, at en bog også har en fysisk indvirkning på mig, og alene af den grund indtager The Terror førstepladsen.

Klonernes angreb på julen

himmelskibet-22.jpgHimmelskibet nr. 22 er udkommet og inderholder blandt andet vinderne af Fantasticons novellekonkurrence, hvor undertegnede var en af dommerne. Det betyder, at andre også får mulighed for at læse A. Silvestris veldrejede Discworld-fortælling Atjuh! og 12-årige Karoline Brogaards Ånden i krukken.

Det nye nummer af Himmelskibet har også en anmeldelse af Dystre Danmark, hvor min novelle Mordene på Katrina er blandt dem, som bliver fremhævet af anmelderen Thomas Winther. Han konstaterer dog også - ganske rigtigt - at historien lige så godt kunne være bragt i en science fiction-antologi (det samme kan i øvrigt siges om et andet bidrag, Malan Jacobsens Katrine 05, og vi er åbenbart vilde med navnet og dets varianter, for hovedpersonen i Thomas Bøtterns Hvordan man slår sin lillesøster ihjel hedder også Katrine). Thomas Winther beskriver desuden novellen som en dyster udgave af The Stepford Wives - en sammenligning jeg utrolig nok ikke selv havde tænkt på. Som tidligere nævnt var min egen inspiration en scene fra filmatiseringen af Solaris.

I mit sidste indlæg skrev jeg om min ændrede arbejdssituation, som måske ville få indflydelse på mit skriveri i fritiden. Den gode nyhed er, at det tilsyneladende ikke er tilfældet. Efter ikke at have skrevet noget, siden jeg kom tilbage fra min sommerferie, fik jeg pludselig idéen til en julehistorie, som jeg netop har sendt ind til Novelleforlagets julekonkurrence. Den havde jeg ellers ikke tænkt mig at deltage i, da jeg ikke umiddelbart kunne komme på noget, men så fandt jeg på en sci fi-vinkel til Rudolf med den røde tud…

Ellers venter jeg på afgørelserne i yderligere et par novellekonkurrencer samt på udgivelsen af Knud Larns fanzine Science Fiction, hvor min tidsrejsehistorie Kongens nytårstale skulle være med. På Bogforum besøgte jeg Science Fiction Cirklens stand - de havde givet fribilletter til medlemmerne - hvor Carl-Eddy Skovgaard fortalte, at det stadig er planen at få udgivet den engelske udgave af Lige under Overfladen inden årets udgang. Her kan man blandt andet finde Afhøring af offer nr. 5, som i oversat form hedder Interrogation of Victim no. 5.

Endelig skal I ikke snydes for det famøse foto af mit klonede arbejds-jeg, som fotografen Hung Tien Vu venligt har stillet til rådighed. Mange har allerede set det i Update-kataloget og i det nye nummer af Journalisten, men her er det så til alle dem, som ikke befinder sig i den journalistiske verden:

kloner.jpg

WOF

Jeg er blevet WOF’et! Min forfatterkollega A. Silvestri (ikke at forveksle med filmkomponisten af næsten samme navn) kører en serie på sin blog, som han kalder for WOF (Watch Out For).

Den går ud på, at han laver mini-portrætter af andre forfattere, som ifølge ham fortjener lidt omtale. Foreløbig har han blandt andet skrevet om Camilla Wandahl, Nikolaj Højberg og Brian P. Ørnbøl.
Og nu er turen så, noget overraskende, kommet til undertegnede.

Fælles for alle de nævnte er, at vi har bidraget til Science Fiction Cirklens serie Lige under Overfladen.
A. Silvestris novelle When The Music’s Over var i min optik den bedste i I overfladen - Lige under overfladen 2, og vores veje krydses også i Den hemmelige dal - Lige under overfladen 3 samt i gyserantologien Dystre Danmark.

Læs hvad A. Silvestri har at skrive om mig.