Archive for the 'Bøger' Category

Page 3 of 8

Døden åbner ballet

Den-nye-koloni.jpgFemte bind i Science Fiction Cirklens antologi-serie Lige under overfladen er netop udkommet, og min novelle En helt almindelig død har fået æren af at være samlingens første historie.
Det er fjerde gang, jeg er med, og jeg kan med glæde konstatere, at jeg har fået selskab af flere bekendte navne – blandt andet fra Fantastiks skrivegruppe – men at der heldigvis også støder nye folk til, så det ikke bliver en lukket klub.

Ifølge antologiens redaktør, Carl-Eddy Skovgaard, modtog han i år 57 noveller fra 46 forfattere, mens han i 2010 fik 51 noveller fra det samme antal forfattere. Ud af de 57 har han udvalgt 24 historier, som er kommet med i samlingen, men han skriver også i sit forord, at det er blevet sværere at sortere nogen fra.
Niveauet hæves for hver udgivelse, og det er selvfølgelig godt nyt for dansk science fiction, men egentlig også for mig, fordi det betyder, at jeg ikke bare kan hvile på laurbærene.

En af udfordringerne med at skrive til Lige under overfladen-serien er at blive ved med at udvikle sig og undgå gentagelser.
Denne gang fik jeg lyst til at prøve kræfter med en fjern fremtids-historie, fordi mine hidtidige science fiction-noveller alle finder sted i den nære fremtid. Selv min space opera-novelle Alien Ghost Ballet fra Lige under overfladen 3 foregår i en ikke så fjern fremtid, selv om hovedparten af handlingen udspiller sig på en fremmed planet.
Det svære ved at bevæge sig langt ud i fremtiden er, at man som forfatter kan ende med at skrive en historie, der er lige så meget fantasy som science ficition, fordi verden  har ændret sig så meget, at den ikke kan sammenlignes med den, vi kender. På den anden side giver det mulighed for virkelig at teste læserens forestillingsevner til det yderste.

I tilfældet med En helt almindelig død valgte jeg at fokusere på en enkelt problemstilling: retten til at dø. Novellen skal hverken opfattes som værende for eller imod aktiv dødshjælp, men mere som et forsøg på at tænke den nuværende udvikling ud i det ekstreme.
Befolkningen i vores del af verden lever generelt længere end de forrige generationer, og nutidens børn har gode chancer for at blive over 100 år. Samtidig er lægerne blevet bedre og bedre til at holde folk i live, selv om de lider af sygdomme eller befinder sig i tilstande, der gør, at de knapt nok kan siges at have et liv.
I novellens fremtid – som er 1300 år fra i dag – har teknologien gjort det muligt at forlænge folks levetid i sådan en grad, at de i princippet kan leve for evigt. Faktisk er det blevet mere besværligt at få lov til at dø end at leve, hvilket hovedpersonen opdager, da han føler sig mæt af dage.
Men efter at have løbet panden mod utallige mure ender han til sidst hos et firma, der yder en meget speciel service for folk i hans situation, men selv det viser sig ikke at være helt enkelt…

Så hvad ville du gøre, hvis du fik mulighed for at vælge din egen død?

 

Du kan læse et uddrag af En helt almindelig død her.

Læs Science Fiction Cirklens pressemeddelelse om Den nye koloni – Lige under overfladen 5.

Fra aliens til månepiger

proxima93.jpgDet nye nummer af science fiction tidsskriftet Proxima er udkommet og indeholder blandt andet en anmeldelse af Ingenmandsland – Lige under overfladen 4. Det kan virke lidt sent at anmelde en antologi nu, hvor nummer fem i serien er lige på trapperne, men Proxima kommer kun to gange om året, og Ingenmandsland blev et par måneder forsinket og blev først udgivet i november 2010, så det er forklaringen. Anmelderen, Joen Juel Jensen, har følgende at sige om mit bidrag, Portræt af en månepige:

“Lars Ahn Pedersen, der sidste år (det var faktisk i 2009, red.) leverede det uden sammenligning længste (min 20.000 ord lange novelle Alien Ghost Ballet, red.) – og efter min mening et af de bedste – bidrag er også med i år, hvor han dog har forsøgt at begrænse sig lidt. Jeg synes ikke, Portræt af en månepige, kommer helt på højde med novellen fra i fjor, men den er velskrevet og spændende. Den er en variation over et gammelt tema: Jordens kolonister på et andet himmellegeme ønsker mere selvstændighed i forhold til Jorden.”

Jeg kan kun give anmelderen ret i, at Portræt af en månepige ikke er på højde med Alien Ghost Ballet, men det har heller aldrig været meningen, at de to skulle sammenlignes. Faktisk satte jeg mig følgende mål, da jeg gik i gang med novellen: 1. Den skulle være under 10.000 ord (det lykkedes med nød og næppe). 2. Den skulle ikke være space opera som Alien Ghost Ballet.  3. Den skulle være mere afdæmpet og jordbunden i sin tone (selv om den foregår på Månen).

Selv føler jeg, at jeg nåede mine mål med Portræt af en månepige, og det var en morsom udfordring at skrive en novelle om en person, som man rent faktisk aldrig møder, men kun får beskrevet via andres historier. Det var også en lærerig oplevelse, fordi det undervejs gik op for mig, at jeg havde begået en fejl. Til at begynde med anvendte jeg en jeg-fortæller, men efter at have skrevet cirka en tredjedel af novellen måtte jeg erkende, at fortællestemmen ikke fungerede. Problemet var simpelthen, at den mindede for meget om fortælleren i Alien Ghost Ballet, og så var jeg alligevel i gang med at gentage mig selv. Begge hovedpersoner er midaldrende mænd, som efter en karrieremæssig nedtur (en balletmester i Alien Ghost Ballet og en journalist i Portræt…) modvilligt påtager sig en opgave, der bringer dem i kontakt med et hunkønsvæsen (en dansende alien og en månepige), som giver dem ny inspiration. Lighederne mellem de to historier var tæt på at få mig til at skrotte Portræt af en månepige, men så ændrede jeg fortælleren til tredje person (han), og det gav novellen en helt anden tone, som jeg bedre kunne leve med. For eksempel var den oprindelige jeg-fortæller meget bitter og sarkastisk lige som fortælleren i Alien Ghost Ballet, men ved at tvinge mig selv til at beskrive ham set udefra kom han til at virke anderledes.

Så et lille skrivetip på falderebet: hvis din historie ikke fungerer, så kan løsningen være at ændre fortællestemmen eller -vinklen.

Sky City nævnt i Locus

Sky-City.jpgNogen gange kan det betale sig at læse det med småt. Tag bare juli-nummeret af Locus, der vanen tro indeholder en liste over de bøger, som redaktionen har modtaget. (Hvis du ikke ved, hvad Locus er, så er det et amerikansk månedsmagasin, der i over 40 år har forsynet fans af science fiction og fantasy med anmeldelser, interviews, nyheder og meget mere. Jeg købte mit første nummer i Fantask i 1991 og har været abonnent siden 2005).

Normalt er “Books Received”-sektionen en af dem, jeg springer over, når jeg læser Locus, men denne gang skimmede jeg hen over den, og det var heldigt. For blandt de 266 bøger, som landede hos Locus i maj, var Sky City – en engelsksproget antologi udgivet af Science Fiction Cirklen. Sky City indeholder oversatte udgaver af udvalgte noveller fra Lige under overfladen og I overfladen – Lige under overfladen 2, blandt dem Interrogation of Victim No. 5, også kendt som Afhøring af offer nr. 5, skrevet af undertegnede.

Her er, hvad Locus har noteret om Sky City:

“Original anthology of 19 stories by Danish authors, originally published in Danish in two anthologies: Lige under overfladen (2007) og I overfladen (2008). The afterword by Niels Dalsgaard provides “An Extremely Short History of the Danish Science Fiction Story”. An initial edition (not seen) was published in Denmark; this is the second, international edition.”

At Locus har modtaget Sky City er dog ikke ensbetydende med, at den også vil blive anmeldt. Som nævnt modtog magasinet hele 266 bøger alene i maj, og “Books Received”-sektionen fylder over seks tætskrevne sider i juli-nummeret. Men nu ved jeg i det mindste, at en af mine noveller befinder sig et sted i Locus’ enorme bogsamling i Oakland, Californien.

Skræk og rædsel

dybet.jpgVelkommen til dybet har fået endnu en anmeldelse, denne gang fra en af mine yndlingsblogs Skræk og rædsel, hvor Søren Jacobsen dagligt skriver om stort og småt fra horror-verdenen. Om min novelle Langt ude i skoven har han følgende at sige:

“…i “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen får vi mesterlig uhygge i en ekstremt velskrevet novelle.”

Det er ret stort at læse på en side, som jeg besøger jævnligt for at finde ud af, hvad der rører sig inden for genren.

Læs hele anmeldelsen her.

Med Rigtige Kvinder

ndf2011.jpgJeg har lært to nye udtryk, MRK og URK. MRK er en forkortelse for Med Rigtige Kvinder – mens URK er modsætningen, Uden Rigtige Kvinder. De to udtryk optræder i et blogindlæg, hvor min forfatterkollega Majbrit Høyrup gennemgår 14 af de 15 noveller i forlaget Kandors fantasyantologi Bag Adonais Spejl.

Majbrit har selv en novelle, Smeden i Molbæk, med i antologien, så hun kan ikke siges at være helt neutral i denne sammenhæng, men hun har alligevel valgt at minianmelde de øvrige historier. Her er, hvad hun har at sige om mit bidrag, Skjoldmøer:

“Den her fortælling er MRK (Med Rigtige Kvinder). En krigerkvinde, der har trukket sig tilbage, får sig en snak med en yngre skjoldmø. Ahn skriver ligetil og er især god til at forvandle karikerede figurer til rigtige mennesker – han kan noget med portrættet og har stor indføling med alle køn og aldre. Han får en del med i antologier og magasiner, så mon ikke snart, der var nok til en hel, selvstændig samling Ahn-fortællinger?”

Som nævnt vil jeg ikke betegne Majbrits indlæg som en egentlig anmeldelse, men jeg er alligevel glad for hendes betragtninger. En lille del af mig er dog en smule skuffet over, at mine kvindelige krigere hverken er karikaturer eller klichéer. Jeg vidste, jeg skulle have udstyret dem med større bryster…

Læs hele Majbrit Høyrups indlæg her.

Flere frieksemplarer

nedinovellen.JPGI dag var jeg på posthuset for at hente mine to frieksemplarer af Dansklærerforeningens antologi Ned i novellen, som indeholder min novelle Afhøring af offer nr. 5. Hvad? hører jeg de skarpsindige udbryde. Havde han ikke allerede modtaget ét, som han skrev om i dette indlæg?

Jo, men så tænkte jeg, at min familie også burde have bogen og kontaktede Dansklærerforeningens Forlag for at høre, om jeg kunne købe yderligere et par eksemplarer. Ikke nødvendigt, vi sender dig bare to til uden omkostninger, lød svaret til min store overraskelse.

Min forrige omtale af Ned i novellen fik i øvrigt uventede følger. Bagefter blev jeg kontaktet af et par af de andre forfattere, som er med i antologien, der undrede sig. Deres undren gik på, at jeg nævnte, at jeg havde modtaget mit frieksemplar, for det havde de ikke. En af dem, Teddy Vork, var ikke engang klar over, at han havde en historie med, hvilket han skrev om på sin hjemmeside.

Ellers er jeg ved at lande igen oven på Roskilde Festival. Bedste koncerter: Janelle Monáe, Foals, Lykke Li,  Portishead og M.I.A. Med hensyn til min begejstring for sidstnævntes koncert er jeg tydeligvis i mindretal, hvis man læser anmeldelserne. Men mine forventninger var heller ikke ret høje, efter at jeg havde set hende på Rock en Seine i Paris i 2007 og efter hendes seneste album, der var en kæmpe skuffelse oven på mesterværkerne Arular og Kala. Set fra hvor jeg stod, formåede hun at skabe en fest foran Orange Scene, og visuelt var showet et af de flotteste, jeg har oplevet på festivalen. Og så er jeg åbenbart ramt af en forbandelse, når det gælder Kaizers Orchestra. De gale nordmænd har spillet på Roskilde et utal af gange, og det er endnu ikke lykkedes mig at se dem live. Trods alle hensigter om det modsatte skete det heller ikke i år, hvor jeg blev distraheret af gode venners selskab og kolde øl…

Hign Noon i sagaland

ndf2011.jpgJeg har et par tilståelser angående min novelle Skjoldmøer, der er med i fantasy-antologien Bag Adonais spejl.

Tilståelse nr. 1: Skjoldmøer er i virkeligheden ikke fantasy. Det er en western.
Godt nok handler novellen om en kvinde med en fortid som en frygtet kriger, der nu driver en kro, og som en dag bliver opsøgt af en anden og yngre kvinde med en lige så blodig forhistorie. Og ja, den foregår også i en tidsalder svarende til vikingetiden, og der anvendes sværd og økser i stedet for revolvere.
Men skift kønnene ud på de to personer og erstat ordet “kriger” med “revolvermand,” og du har et klassisk western-scenario.

Nu kan der argumenteres for, at western-genren i sig selv er fantasy, eftersom mange af de elementer, vi forbinder med den, udspringer af fiktionens verden frem for af den historiske virkelighed.
Den arketypiske revolvermand har med stor sandsynlighed aldrig eksisteret, eller hans bedrifter er stærkt overdrevne. Ligeså er den klassiske duel på den støvede hovedgade en myte, for i realiteten skød folk mere på hinanden i fuldskab, eller når den anden vendte ryggen til.
Så western-genren, som vi kender den fra film og litteratur, er ren fantasy. De fleste opfatter den bare ikke sådan, fordi den indeholder cowboys og indianere frem for elver og orker.

På samme måde er den kvindelige kriger som figur mere rodfæstet i fiktionen og mytologien end i historiske fakta.
Der er gjort arkæologiske fund og findes nedskrevne beretninger, der viser, at kvinder også var med på slagmarken i fortiden, men lige som revolvermanden er hun i sidste ende nok mere en fiktiv skabning.
Inspirationen til Skjoldmøer kom fra to steder. Først selve ordet “skjoldmø,” som jeg selvfølgelig kendte i forvejen, men ikke havde tænkt videre over, før jeg en aften genså Peter Jacksons Lord of the Rings: Return of the King på dvd og hørte det anvendt om Eowyn.
Dernæst kom jeg til at spekulere på, hvem en sådan skjoldmø egentlig ville være, og hvad der ville blive af hende, når hun havde passeret sin første ungdom.
Resultatet blev som nævnt Skjoldmøer, og nu kommer det til lyde som om, at det er noget, jeg har tænkt vældig meget over, inden jeg gik i gang med at skrive. Men det var først efterfølgende, at det slog mig, at jeg havde taget en velkendt western-scene og placeret den i en fantasy-ramme.

Tilståelse nr. 2: Der er ingen fantastiske elementer i novellen.
Jeg tænker, at jeg hellere må nævne dette, inden fantasy-politiet kommer på sporet af mig. Nøgternt set kunne Skjoldmøer nemlig lige så godt foregå i vores verden. Der optræder ingen magi, ingen troldmænd og ingen væsener som trolde, elvere, feer, orker, drager etc. i historien.
På den anden side er det tydeligt, at novellen heller ikke udspiller sig i vores fortid – i så fald er der tale om en yderst historisk ukorrekt én af slagsen, og enhver historiker ville korse sig, når de læste den.
Så lad os bare for en god ordens skyld sige, at der måske findes magi og mystiske væsener i Skjoldmøers verden, men at det blot ikke bliver nævnt i novellen, fordi det ikke har relevans for handlingen.

Tilståelse nr. 3: Hovedpersonen er opkaldt efter en langrendsløber.
Det morede mig at finde på navne til personerne i Skjoldmøer, fordi jeg gik efter en epoke omkring vikingetiden eller de islandske sagaer. Her havde jeg god gavn af hjemmesiden The Viking Answer Lady Webpage, omend jeg fandt navnet på min hovedperson et helt andet sted. Jeg er ikke helt sikker, men jeg mener, at det stammer fra den norske langrendsløber Ingvild Flugstad Østberg, hvis navn jeg spottede på tv (ja, jeg kan godt lide at se vintersport) og tænkte, at det lød perfekt til en sej, kvindelig kriger – fiktiv eller ej.

Uddrag fra Skjoldmøer

Hvis du er interesseret i at vide, hvad min novelle Skjoldmøer er for en størrelse, så ligger der nu et uddrag her på siden under punktet Noveller.

Resten af historien kan læses i antologien Bag Adonais spejl, som udgives af forlaget Kandor.

Klik her for at læse et uddrag fra Skjoldmøer.

Bag Adonais spejl

ndf2011.jpg

Nærmest som for at bevise at man ikke kan tage hjemmefra, uden at der sker noget, så kom mit eksemplar af Bag Adonais spejl – Ny dansk fantasy 2011 med posten, mens jeg var til Eurocon i Stockholm.

Det er en ordentlig moppedreng på over 400 sider, som indeholder 15 nyskrevne fantasy-noveller, deriblandt Skjoldmøer af undertegnede. Desuden medvirker velkendte navne som A. Silvestri, Thomas Strømsholt, Jonas Wilmann og Flemming Rasch, men der er også blevet plads til debutanter som Andreas Markert, som jeg hilste på til Star Wars Weekend i Taastrup i sidste måned.

En af de kommende dage vil jeg fortælle mere om baggrunden for Skjoldmøer, og det vil være muligt at læse et uddrag af novellen.

Og så har forlaget Kandor allerede indkaldt til Ny dansk fantasy 2012.

Fire på stribe

For fire måneder siden kunne jeg fortælle, at jeg havde fået skrevet årets første novelle, og nu kan jeg så tilføje, at den kommer på tryk til sommer. Novellen har fået titlen En helt almindelig død og vil blive bragt i antologien Den nye koloni – Lige under overfladen 5, som efter planen skal udkomme den 15. august.

Som titlen antyder, er der tale om den femte udgivelse i Science Fiction Cirklens serie med nye danske science fiction-noveller. I år blev der, ifølge redaktøren Carl-Eddy Skovgaard, indsendt 57 noveller og af dem slap 24 igennem nåleøjet. Blandt forfatterne er velkendte navne som Michael Kamp (som får sin LUO-debut), A. Silvestri, Camilla Wandahl og Kenneth Krabat. Også tillykke til mine venner fra Fantastiks skrivegruppe Richard Ipsen, Klaus Æ. Mogensen, Flemming R. P. Rasch og Jesper Rugård, der ligeledes er kommet med.

For mit eget vedkommende er det fjerde gang, at jeg deltager, og jeg skal ikke lægge skjul på, at Lige under overfladen-serien har fået en speciel betydning for mig. I overfladen – Lige under overfladen 2 var min første bogudgivelse, og Afhøring af offer nr. 5 har vist sig at være novellen med de ni liv. Efter at Dansklærerforeningens Forlag har gengivet den i sin undervisningsbog Ned i novellen, har jeg tilmed også tjent penge på den, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig, da jeg skrev den i vinteren 2008.