Archive for the 'Bøger' Category

Tag telefonen

PIXcover.jpgI weekenden modtog jeg en længe ventet pakke med mine to eksemplarer af antologien PIX: Nygotiske skæbner. Udgivelsen fra Henrik Harksens forlag H. Harksen Productions indeholder noveller af Thomas Strømsholt, Sandra Schwartz, Teddy Vork, Martin Schjönning, Ruben Strid, Niels Ole Busk Nielsen, Michael Kamp, Sarah Fürst, Patrick Leis, Nikolaj Johansen, A. Silvestri og undertegnede.

PIX skulle egentlig være udkommet den 18. februar, men blev af forskellige årsager forsinket. Nu er den her, og den var ventetiden værd, for PIX er en bog, der virkelig er kælet for. Den kommer i to forskellige udgaver med hver sin forside, og så medfølger der en cd med et 14 minutter langt musiknummer af Ras Bolding. Men det er ikke den eneste måde, hvor PIX adskiller sig fra de øvrige udgivelser, jeg har været med i. Det er også første gang, at jeg er blevet indbudt til at deltage i en antologi, og jeg synes selv, at jeg er havnet i fornemt selskab.

pix2.jpg
Konceptet bag PIX gik ud på, at hver forfatter fik tilsendt et foto taget med en mobiltelefon, som vi derefter skulle skrive en “moderne skæbnefortælling” ud fra. Jeg modtog “Phonebook of the Dead”-billedet, som kan ses på den øverste af forsiderne (i øvrigt med Ras Bolding selv som model), og det stod hurtigt klart for mig, at min novelle skulle handle om at blive ringet op fra hinsides. Resultatet blev Telefon fra afdøde (og ja, titlen er en omskrivning af John Le Carrés debutroman Telefon til afdøde, men har ellers intet med spioner at gøre), der kan ses som mit forsøg på at gå imod den hæderkronede gysertradition med, at det kun er gamle ting, der kan være hjemsøgte og uhyggelige. Inden for de senere år har især asiatisk horror dog sørget for, at spøgelserne har taget de digitale medier til sig, og man kan vel sige, at jeg allerede flirtede med tanken i min Facebook-novelle Blomstervanding, der var med i en anden Harksen-udgivelse, Dystre Danmark 2.

Telefon fra afdøde handler kort fortalt om en ung mand, der mister sin iPhone og ikke har råd til at købe en ny. I stedet får han en oldnordisk mobil fra en ven, som har arvet den fra sin nyligt afdøde farmor, og overtager også hendes nummer. Inden længe begynder han at modtage mystiske opkald ved midnatstid, og titlen siger vel alt om, hvem det er, der ringer. Jeg afleverede novellen i september sidste år, og et par måneder senere indtraf katastrofen: jeg tabte min iPhone på gaden og smadrede glasset. Da der er tale om en telefon, som er betalt af mit arbejde, fik jeg hurtigt udleveret en erstatning: en gammel Nokia, som godt nok kunne gå på nettet, men ellers var det som at blive sat fem år tilbage på mobilfronten. Og nej, jeg modtog ingen mystiske natte-opkald, men hvis jeg havde, tror jeg ærlig talt ikke, at jeg havde turdet tage telefonen …

I forbindelse med skrivningen af novellen havde jeg brug for at finde ud af, hvordan en telefoncentral fungerede i gamle dage, og det betød, at jeg blandt andet var en tur på Post & Tele Museum i København. Nu var jeg stort set færdig med novellen på det tidspunkt, og deadline nærmede sig, så jeg brugte mest af alt besøget til at få et par detaljer på plads og sikre mig, at jeg ikke havde begået en eller anden graverende fejl. Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke har gjort det alligevel, men nu kan jeg i det mindste sige, at jeg har lavet et minimum af research.

telefon1.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs et uddrag af Telefon fra afdøde her.

Iain M. Banks

“I am officially Very Poorly …” Sådan begynder den meddelelse fra den skotske forfatter Iain M. Banks, hvor han fortæller, at han lider af uhelbredelig kræft, og at han ifølge lægerne har under et år tilbage at leve i.

Læs hele meddelelsen her: A Personal Statement from Iain Banks.

Folk, der har set min bogreol, vil ikke have kunnet undgå at bemærke, at jeg er stor fan af Iain M. Banks, uanset om han skriver sit navn med M (science fiction) eller uden (mainstream litteratur). Så dagens nyhed rammer hårdt, og som andre også har bemærket, så føles det som om, at jeg står til at miste to af mine yndlingsforfattere på én gang.

Jeg begyndte at læse Iain M. Banks, da jeg var 17-18 år, efter at jeg fandt Spilleren - den danske udgave af hans science fiction-roman The Player of Games - på Hedehusene Bibliotek. Derefter gik det op for mig, at han også skrev andre typer bøger og fortsatte med fantasy-hybriden Broen (The Bridge), rockromanen Espedair Street og hans vidunderligt makabre debut Hvepsefabrikken (The Wasp Factory). Til at begynde med var jeg faktisk ikke så vild med hans science fiction, og det tog mig to forsøg, før jeg værdsatte Consider Phlebas, der var med til at puste nyt liv i space opera-genren. Jeg kunne skrive meget mere om hans betydning for mit eget forfatterskab, men jeg kan se, at jeg faktisk allerede kommer ind på mange af Banks’ kvaliteter i dette indlæg: De fem mest indflydelsesrige bøger i mit liv, hvor hans Use of Weapons er med på listen.

Jeg nåede kun at møde ham ganske kort en enkelt gang. Det var i sommeren 1996, hvor jeg var på ferie i London sammen med min søster og opdagede, at han skulle signere bøger i en boghandel i nærheden af vores hotel. Det var ved den lejlighed, at det gik op for mig, hvor populær han er i Storbritannien, for køen var pænt lang, men jeg fik min autograf (i førnævnte Use of Weapons), og jeg husker, at jeg forklarede ham, hvorfor en asiatisk udseende fan hedder noget så ærkeskandinavisk som Lars. Hvorefter han erkendte, at han også havde studset over det, da han hørte mit navn.

Og det var det. Jeg havde glædet mig til at opleve ham igen på næste års Worldcon i London, hvor han var en af æresgæsterne, men al sandsynlighed taler for, at det desværre ikke bliver tilfældet.

Her er til sidst et link til en hjemmeside, hvor det er muligt at skrive beskeder til Iain M. Banks: Banksophilia: Friends of Iain Banks

 

På vej til Hollywood

mrcover.jpg

Obs! Dette indlæg blev oprindelig bragt som en aprilsnar og skal selvfølgelig læses i den ånd.

For nylig kunne jeg berette, at der arbejdes på at få filmatiseret min novelle Mordene på Katrina, men ved den lejlighed undlod jeg at fortælle, at noget endnu større er under opsejling. Nu er det så blevet tid til at afsløre, at en anden af mine noveller er blevet solgt til et produktionsselskab i Hollywood og er godt på vej til at blive til en storfilm med et budget på over 100 millioner dollars.

Det er titelnovellen fra min novellesamling Månebase Rødhætte (den med varulvene på månen), der har tiltrukket sig filmbyens opmærksomhed, og jeg kan med stolthed annoncere, at selskabet bag er Platinum Dunes, som blandt andet ejes af instruktøren Michael Bay – manden bag kvalitetsfilm som Transformers 1-3 og Pearl Harbor. Det bliver dog ikke ham, som skal instruere filmudgaven af Månebase Rødhætte, men i stedet tyske Marcus Nispel, som blandt andet kendes fra de nye udgaver af The Texas Chain Saw Massacre, Friday the 13th og Conan the Barbarian. Nispel har udtrykt interesse for min novelle, fordi han gerne vil prøve kræfter med noget originalt materiale efter en stribe genindspilninger, og jeg er sikker på, at både han og Bay vil være garanter for en nuanceret filmatisering, der ikke drukner i effekter og eksplosioner.

Mens jeg ikke har noget at gøre med manuskriptet til Mordene på Katrina, er jeg til gengæld dybt involveret i at omdanne Månebase Rødhætte til filmmediet. I den proces vil der selvfølgelig ske en del ændringer, og jeg er blandt andet blevet bedt om at gøre hovedpersonerne 10-15 år yngre, så rollerne kan besættes af nogle af de hotteste unge Hollywood-stjerner. Der var tidligt i forløbet tale om at genforene Kristen Stewart og Taylor Lautner fra Twilight-filmene, men førstnævnte følte, at hun allerede havde lavet én eventyr-baseret film med Snow White and the Huntsman, og Lautner var bange for at blive typecastet, hvis han igen skulle spille en varulv.

Andre muligheder i rollen som Månebase Rødhættes rødhårede hovedperson, Angie, er Emma Stone (The Amazing Spider-Man, Zombieland og Crazy, Stupid, Love) og Lindsay Lohan (Mean Girls og Machete), men Vanessa Hudgens (High School Musical og Sucker Punch) og Oscar-vinderen Jennifer Lawrence (Winter’s Bone, X-Men: First Class og The Hunger Games) har også været oppe at vende. De to sidstnævnte vil dog kræve, at de skifter hårfarve, men det har de gjort før til andre film, så det burde ikke være noget problem. Alternativt ændrer jeg bare hårfarven på Angie i manuskriptet.

Det er selvfølgelig let at blive skeptisk, når man får sådan et tilbud fra det store udland, og jeg er da også meget opmærksom på, at jeg risikerer at blive slugt af Hollywood-maskineriet. En tidlig advarsel var, da det blev foreslået at flytte handlingen i Månebase Rødhætte til Mars, da den røde planet blev vurderet til at indeholde flere visuelle muligheder end månen. Det stred godt nok imod en af novellens pointer om fuldmånens virkning på varulve, men jeg var villig til at gøre et forsøg og få Mars indpasset i manusset. Idéen blev dog opgivet, efter at Mars sci-fi eventyret John Carter floppede i biograferne, så nu er vi tilbage på månen. Siden da har der ikke været problemer, og jeg er fuld af fortrøstning på grund af de folk, der er involveret, og ser frem til det store eventyr, det kun kan blive. Derfor glæder det mig endnu mere, at jeg kan dele den glade nyhed med jer LIGE PRÆCIS PÅ DENNE DAG.

En fantastisk anmeldelse

himmelskibet-35.jpgHimmelskibet nr. 35 er udkommet og er endnu et af de numre, hvor jeg medvirker på flere måder. Ikke alene bliver min novellesamling Månebase Rødhætte anmeldt, men jeg har også selv leveret en anmeldelse, og til sidst bringes en af mine noveller.

Men først til anmeldelsen, som Tue Sørensen står for. Han skriver blandt andet om titelnovellen Månebase Rødhætte, at den “giver læseren stærk lyst til at ‘lege med’ på det åbenlyst absurde koncept, ligesom i en genre-blandende tv-serie a la Firefly og ser gerne flere historier fra samme univers.

Han udtrykker også stor begejstring for samlingens næstlængste novelle, Alien Ghost Ballet, som får følgende ord med på vejen:

“Personskildringen er troværdig og velnuanceret, og slutningen er smuk og tilfredsstillende. Det er svært at rose denne historie højt nok; det er ikke en historie man glemmer lige med det første. Det er en modig og moden kraftpræstation som man vil kunne vise til folk der ikke normalt læser science fiction, og sige, “se hvad denne genre er i stand til!”

Derudover er han lige som denne anmeldelse også glad for Kongens nytårstale, som jeg ellers var tæt på at skære fra, og anbefaler, at man læser novellerne i den trykte rækkefølge.

Læs hele anmeldelsen af Månebase Rødhætte her.

Efter denne bunke roser må det være på sin plads, at jeg selv uddeler nogle, og det gør jeg i min anmeldelse af den bedste roman, jeg læste i 2012, The Drowning Girl: A Memoir af Caitlín R. Kiernan.

Læs hele anmeldelsen af The Drowning Girl: A Memoir her.

Siden anmeldelsen blev skrevet, har jeg med stor glæde kunnet se, at romanen har vundet The Tiptree Award og er blevet nomineret til en Nebula, så jeg er ikke ene om at være begejstret.

Endelig fandt Himmelskibets redaktør plads til min novelle Game Over, der var mit bidrag til Drengelitteraturprisen. Den gik ikke videre til finalen, så nu kan den i stedet læses i magasinet samt her på siden inden længe, hvor jeg fortæller lidt mere om den.

Vampyrer med bid

vampyr.pngFor snart et år siden udskrev Forlaget Kandor en novellekonkurrence, der gik ud på at “sparke vampyren ud af teenagepigens lyserøde værelse og tilbage til, hvor den hører hjemme, nemlig i den bloddryppende horrorhistorie” – for nu at bruge redaktøren Nikolaj Højbergs egne ord. Nu foreligger resultatet i form af novellesamlingen Vampyr, der indeholder 15 noveller, blandt dem mit eget bidrag, Donation.

Et af konkurrencens krav var, at vampyren skulle være en mand, hvilket undrede mig lidt, da kvindelige blodsugere er noget, som både fascinerer og skræmmer de fleste mænd. Samtidig måtte vampyren heller ikke være for traditionel, så min løsning blev at gøre ham til en lille dreng …

Som jeg skriver i mit efterord til novellen, er Donation inspireret af Ellen Datlows to klassiske antologier, Blood is Not Enough (1989) og A Whisper of Blood (1991), der viste mig, at vampyrer kan være andet end væsener med hugtænder, som lever af blod. I stedet er det noget helt andet, som “min” vampyr suger ud af sine ofre, og i det hele taget er Donation en meget lidt blodig fortælling, hvor uhyggen gerne skulle ligge gemt i det psykologiske spil mellem hovedpersonerne.

En anden inspirationskilde er Michael Hanekes film fra 1997, Funny Games, hvor en familie bliver terroriseret af to høflige, unge mænd, som pludselig indfinder sig i deres hjem og derefter nægter at forlade det. Det er stadig en af de mest ubehagelige film, jeg har set, og stemningen fra den lurede i baghovedet under mit arbejde med novellen.

Pudsigt nok skrev jeg Donation færdig i ugen op til Fantasticon 2012, hvor førnævnte Ellen Datlow var en af æresgæsterne. Som jeg tidligere har fortalt, var det en kæmpe oplevelse at møde hende, så det er en anden ting, jeg altid vil forbinde novellen med.

Vampyr udkom den 1. marts og har allerede fået sine første anmeldelser:

Majbrit Høyrup har skrevet om antologien på sin blog, og Jette Holst har anmeldt bogen på Gyseren.dk

Du kan vanen tro også læse et uddrag af Donation.

I sidste øjeblik

Så fik jeg skrevet årets første novelle, og ja, jeg ved godt, at vi er henne i marts. Sandheden er, at jeg efter udgivelsen af min novellesamling Månebase Rødhætte i november har haft svært ved at få taget mig sammen til at gå i gang med noget nyt. I stedet har jeg brugt tiden på at få oversat nogle af mine noveller til engelsk (hvilket jeg stadig ikke er færdig med), lave spørgsmål til Den Fantastiske Kultfilm Quiz i Husets Biograf, arrangere filmklub med Koreaklubben, forberede Fantasticon 2013 og ellers passe mit arbejde på Dagbladet Roskilde, hvor der har været rigeligt at se til i de seneste måneder.

Siden jeg begyndte at skrive og få udgivet noveller, har det nærmest været en fast tradition, at jeg har færdiggjort en historie i tiden op til den 1. marts. Det er nemlig den dag, hvor der er deadline til Science Fiction Cirklens antologi-serie Lige under overfladen, som jeg har været med i fem år i træk. Denne gang overvejede jeg seriøst, om jeg overhovedet skulle sende noget ind. Oven på Månebase Rødhætte følte jeg mig tømt for science fiction-idéer, og som tiden gik, uden at noget meldte sig, blev jeg mere og mere overbevist om, at jeg ville springe dette år over. Især fordi jeg plejer at være færdig i så god tid, at jeg har kunnet bruge den sidste måned op til deadline på at finpudse novellen.

Men så, nærmest på opløbsstrækningen, skete der noget. Lørdag eftermiddag (den 23. februar – dvs. den sidste weekend før indsendelsesfristen) kom jeg til at tænke på en scene fra en af mine yndlingsfilm, Blade Runner. Og pludselig var jeg i gang med at skrive en novelle, der strengt taget mere er en historie om science fiction end en egentlig science fiction-fortælling, selv om den trods alt foregår i fremtiden. Sidste punktum blev sat natten til fredag og endte med at være på cirka 5200 ord, hvilket er kort i forhold til de fleste af mine Lige under overfladen-noveller, men dog ikke noget særsyn (Afhøring af offer nr. 5 er nogenlunde samme længde, mens En helt almindelig død kun er 500 ord længere).

Men nu er novellen sendt ud i verden, og så må tiden vise, om det bliver til seks ud af seks mulige med Lige under overfladen. Imens vil jeg forsøge at komme i gang med at skrive den næste novelle. Der venter flere interessante antologier og konkurrencer ude i horisonten.

Lån Månebase Rødhætte

mrcover.jpgI sidste måned kunne jeg berette, at min novellesamling Månebase Rødhætte havde fået en fantastisk lektørudtalelse, og nu kan jeg så se effekten af den. En søgning på bibliotek.dk viser, at bogen lige nu findes på 63 biblioteker landet over, hvilket er noget over gennemsnittet for Science Fiction Cirklens udgivelser.

Til sammenligning er det flere biblioteker end det seneste bind i Lige under overfladen-serien (56), men overgås dog af Tellerups Velkommen til dybet (73 biblioteker) og Kandors Ny Dansk Fantasy-serie (68 biblioteker). Så hvis du ikke føler, at du har råd til at købe Månebase Rødhætte, vil jeg i stedet opfordre til, at du går på biblioteket og låner den. Og så kan det jo være, at jeg på et tidspunkt får skrabet nok bibliotekspenge sammen til, at jeg kommer over bagatelgrænsen, så jeg får dem udbetalt.

Have I got news for you

PIXcover.jpgTypisk. Man venter i ugevis på nyheder, og så kommer der tre på én dag.

Først vil jeg præsentere forsiden til PIX: Nygotiske skæbner, der er sat til at udkomme mandag den 18. februar og indeholder noveller af  Thomas Strømsholt, Sandra Schwartz, Teddy Vork, Martin Schjönning, Ruben Strid, Niels Ole Busk Nielsen, Michael Kamp, Sarah Fürst, Patrick Leis, Nikolaj Johansen, A. Silvestri samt undertegnede. Mit bidrag hedder Telefon fra afdøde og knytter sig til det store billede på forsiden.

PIX udgives af H. Harksen Productions, og hvis man kender til forlagets andre udgivelser, vil man bemærke, at farven sort optræder i væsentlig mindre grad end normalt. Med bogen følger desuden en cd med musik af Ras Bolding (det er i øvrigt ham med det blå hår).

Nyhed nr. 2 er, at forlaget Kandor har sat en udgivelsesdato på antologien Vampyr, hvor min novelle Donation slap igennem nåleøjet. Ifølge forlægger Nikolaj Højberg bliver det fredag den 1. marts, at vampyrerne slippes løs, og disse er hverken romantiske eller glimter.

Dagens tredje nyhed har på sin vis forbindelse med nyhed nummer et, for den handler om min novelle Mordene på Katrina, der oprindeligt var med i en gyserantologi fra H. Harksen Productions, Dystre Danmark, og også kan findes i min novellesamling Månebase Rødhætte.

I sommer blev jeg kontaktet af min forfatterkollega Jonas Wilmann, som havde talt med filminstruktøren Kim Lysgaard Andersen. Han er manden bag novellefilmen Hovedløst begær og er på udkig efter danske horrornoveller, som han kan filmatisere. Jonas havde været så venlig at anbefale Mordene på Katrina, og det endte med, at vi alle tre holdt et møde. Kim udtrykte sin interesse for vores historier, men understregede også, at det er svært at skaffe finansiering til genrefilm i Danmark, så han lovede ikke noget, men ville vende tilbage, hvis han fik gang i projektet.

Tiden gik, og jeg tænkte ikke mere over det før i dag, hvor der kom en mail fra en producer, Nynne Selin Eidnes fra First Lady Film, som kunne fortælle, at hun og Kim Lysgaard Andersen arbejder på at få lavet et manuskript baseret på min novelle. Faktisk har de lige fået udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut via talentudviklingsordningen New Danish Screen. Det er langt fra ensbetydende med, at filmen bliver til noget – det er kun et lille skridt på vejen, men trods alt et skridt (og ja, jeg har bemærket, at de er kommet til at skrive “Katarina” i stedet for “Katrina”, men jeg har ofte fortrudt, at jeg ikke valgte et mere mundret navn, og det her er bare med til at understrege det). Så jeg krydser blot fingre og følger spændt udviklingen. Ingen grund til at pakke kufferten og booke en billet til Hollywood – endnu.

Indstil til Niels Klim-prisen

Klimpris.JPGFrem til den 15. februar er det muligt at nominere noveller til Niels Klim-prisen. Sidste år vandt jeg selv prisen for min novelle En helt almindelig død (sammen med Michael Kamps Homo Arachnida), og heldigvis har Lise Andreasen valgt at fortsætte initiativet, så flere kan få en cool statuette som den på billedet.

Jeg kan derfor kun opfordre til, at man klikker på nedenstående link og indstiller ens yndlings science fiction-noveller på dansk fra 2012. Jeg har historier med i alle tre kategorier, men det er ikke ensbetydende med, at man absolut skal stemme på mig. Det vigtigste er, at så mange som muligt går ind og nominerer, for det gør det også sjovere for de nominerede.

Nominering til Niels Klim-prisen.

Super lektørudtalelse

mrcover.jpgMin novellesamling Månebase Rødhætte har fået en lektørudtalelse, og til min store lettelse og glæde er den yderst positiv. Faktisk kunne jeg ikke have ønsket mig en bedre bedømmelse. Da det kun er tilladt at citere 10 procent af lektørudtalelsen, vil jeg nøjes med dette uddrag fra konklusionen:

En spændende og sprogligt veloplagt novellesamling, der blander ingredienser fra sci-fi, gys, eventyr og fantasy (…) Anbefales.

Jeg er specielt glad for, at bedømmeren vurderer, at samlingen ikke kun er for fans af science fiction, men at der også vil være noget at hente for eksempelvis horror-læsere.

Og hvorfor er nu dette så vigtigt? Jo, for lektørudtalelserne laves af Dansk BiblioteksCenter og bruges af bibliotekerne som vejledning til, hvilke bøger der skal indkøbes. Derfor er det vitalt for især de mindre forlag som Science Fiction Cirklen og for smalle udgivelser som Månebase Rødhætte at få en positiv bedømmelse, fordi hovedparten af økonomien er baseret på, at bibliotekerne køber bøgerne.

Bestsellerforfattere som Jussi Adler-Olsen skal nok klare sig uden en lektørudtalelse, men hvis Månebase Rødhætte var blevet ignoreret (det er ikke alle udgivelser, der får en bedømmelse) eller var blevet omtalt negativt, så kunne SFC og jeg godt have glemt alt om at sælge bogen til andre end min familie og venner (som allerede har den).

Så jeg kan roligt konstatere, at 2013 har fået en fantastisk start.

Læs lektørudtalelsen her.