Sære fortællinger

Så er jeg hjemme igen efter otte dage i Sydkorea, hvor jeg deltog i et efteruddannelseskursus med titlen Seoul - den digitale metropol. Egentlig havde jeg regnet med at skrive dette indlæg langt tidligere - det er nu mandag aften, og jeg landede i torsdags - men jeg har opdaget, at det tager tid for de mange oplevelser og indtryk at bundfælde sig.

En del af det hænger selvfølgelig sammen med, at det var mit første besøg i mit fødeland, siden jeg forlod det som spæd. Derfor var det også med en vis spænding, at jeg tog af sted, for hvordan ville det være at vende tilbage og møde de mennesker, som jeg rent genetisk har en masse til fælles med, men ellers er vidt forskellig fra, både hvad angår sprog, kultur og væremåde?

Svaret er jeg stadig ved at finde frem til. På den ene side har jeg det som om, at jeg lige er vendt hjem fra en tur til Månen, men omvendt var Seoul på andre områder ikke så fremmedartet som forventet. Samlet set var det en spændende og lærerig tur, som helt klart gav mig mod på at tage til Sydkorea igen, og så er det jo heldigt, at jeg allerede skal derover om mindre end to måneder for at deltage i Gathering 2010 - et internationalt træf for adopterede med koreanske rødder.

Selve kurset gik ud på at lære mere om koreanernes måde at anvende internettet og mobilteknologien på, da de på dette felt er længere fremme, end vi er. Så besøget gav også et indblik i, hvordan fremtiden bliver, og det er jo guf for en science fiction-forfatter.
Men det, der umiddelbart gjorde mest indtryk, var kontrasten mellem det hypermoderne og det gammeldags, som jeg gentagne gange blev konfronteret med i Seoul. Nedenstående billeder er eksempler på dette.

Og så har jeg, inspireret af kurset, foretaget et par mindre kosmetiske ændringer på forsiden af denne blog. Koreanske hjemmesider er opbygget på en helt anden måde, end vi er vant til. De læsser alt ud på forsiden i et stort virvar, mens undersiderne til gengæld ser dræbende kedelige ud. Klik her for et eksempel. Så vidt vil jeg dog ikke gå, men det slog mig, at jeg som forfatter burde gøre mere reklame for de bøger, som mine noveller optræder i, så det er noget af det første, der møder de besøgende. Desuden har jeg også lagt linksene til mine noveller ud på forsiden, så man nu kun er et enkelt klik fra dem. Det lyder som en selvfølge, men det har alligevel taget mig små to år og en tur om på den anden siden af kloden at komme frem til den erkendelse…