Billeder fra Kulturnatten

Der var gjort meget ud af at skabe stemning til kulturnat-arrangementet “En aften i det litterære skyggeland” på Hovedbiblioteket i København.

Min optræden på Kulturnatten på Hovedbiblioteket i København gik godt, selv om jeg var på som den sidste i arrangementet En aften i det litterære skyggeland. På forhånd var jeg lidt spændt på, hvor mange der ville dukke op til en oplæsning med en ukendt horrorforfatter klokken 23 på en fredag aften med utallige andre tilbud. Det viste sig, at jeg ikke havde grund til bekymring. Aftenen igennem var næsten samtlige pladser besatte i det lille hjørne, hvor vi var placeret, og det var også tilfældet, da det blev min tur.

Det var sjovt, det var stemningsfuldt og lod i det hele taget til at være en succes, så tak til Dansk Horror Selskab og dets formand A. Silvestri for initiativet og til Suzan Erdogan Borglind fra Hovedbiblioteket for en god oplevelse.

Her er nogle af mine billeder fra aftenen:

John Kenn Mortensen beretter om sine tegninger og anbefaler horrorbøger.

Henrik Harksen læser op fra sin første novellesamling på dansk, “Ind i mørket”, og får hjælp af Suzan Erdogan Borglind fra Hovedbiblioteket.

Patrick Leis fortæller om sit forfatterskab og sine tegninger.

Dansk Horror Selskabs formand A. Silvestri tog dette billede af undertegnede i aktion.

Etiket: , ,