Author Archive for larsahn

Page 3 of 15

Vi begynder med en tur i zoo

Et kig i arkiverne for 2011 afslører, at jeg var henne i slutningen af januar, før jeg havde skrevet årets første novelle. I den forstand er det positivt, at jeg allerede i går blev færdig med mit første stykke fiktion i 2012.

Jeg vil fortælle så meget, at det er en science fiction-novelle med titlen Zoo, som jeg har skrevet på i lidt over en måned, og at den lige nu fylder cirka 9200 ord. Yderligere detaljer må vente til den dag, hvor novellen forhåbentligt bliver offentliggjort et eller andet sted.

Men det, at jeg er nået frem til slutningen, er langt fra ensbetydende med, at jeg er færdig med historien. Forude venter redigeringsfasen, hvor jeg falder over slå- og stavefejl og korser mig over dårligt formulerede sætninger og ulogiske handlingstråde.

Men nu er jeg i det mindste i gang.

Et produktivt år

Med fem noveller og fem bogudgivelser blev 2011 mit mest produktive år rent skrivemæssigt.

Jeg fik skrevet følgende noveller:
En helt almindelig død (science fiction, 5700 ord)
Blomstervanding (horror, 3500 ord)
Arthur Solo (science fiction, 3500 ord)
Til deres dages ende (fantasy, 5100 ord)
Fortsættelse til et eventyr (fantasy, 7700 ord)

Desuden havde jeg noveller med i følgende antologier:
Langt ude i skoven var med i Velkommen til dybet (Tellerup)
Afhøring af offer nr. 5 var med i Ned i novellen (Dansklærerforeningens Forlag)
Skjoldmøer var med i Bag Adonais spejl (Kandor)
En helt almindelig død var med i Den nye koloni – Lige under overfladen 5 (Science Fiction Cirklen)
Blomstervanding var med i Dystre Danmark 2 (H. Harksen Productions)

Så hvorfor er jeg alligevel ikke tilfreds? Fordi jeg havde håbet, at jeg ville have skrevet mere.
Fem noveller er selvfølgelig bedre end 2010, hvor det kun blev til fire, men min ambition var faktisk at nå op på det dobbelte. Det hører også med til billedet, at Fortsættelse til et eventyr er en omskrivning af en novelle, jeg først skrev i 2010, så reelt set blev det til fire-en-halv.
Til gengæld holdt jeg mit nytårsforsæt om hele tiden at have gang i en novelle. I skrivende stund arbejder jeg på to science fiction-noveller, og min årstotal havde selvsagt set noget bedre ud, hvis jeg havde fået gjort dem færdig.

Hvad angår udgivelser, kan jeg bestemt ikke klage. 2011 blev året, hvor jeg for første gang udkom på professionelle forlag og tilmed modtog honorar for mine skriverier.
Dertil kom en række rosende anmeldelser, hvor mine noveller ofte blev fremhævet, og det er jo balsam for ens forfatter-ego.

Så hvad med 2012? Her er mit mål igen at få skrevet mere end året før, men jeg håber også på, at jeg kan få færdiggjort en novellesamling og – dyb indånding – komme i gang med en roman.

 

Subterranean Online

submag.jpgMin serie om online magasiner lakker mod enden, og jeg har selvfølgelig gemt det bedste til sidst: Subterranean Online.

I forhold til de andre magasiner, jeg har nævnt undervejs, falder Subterranean Online en smule udenfor. Magasinet “udkommer” hvert kvartal, men siden opdateres løbende, så det er aldrig helt til at vide, hvornår der bliver lagt nyt materiale ud. Subterranean Online udgives af forlaget Subterranean Press, som blandt andet er blevet kendt for deres lækre (og dyre) specialudgaver af kendte værker inden for de fantastiske genrer (f.eks. har de en særudgave af Dan Simmons’ The Terror til 500$).

Men Subterranean Press hører også til blandt de forlag, der udgiver novellesamlinger med forfattere som Caitlin R. Kiernan og Bruce Sterling – noget de store forlag næsten er holdt op med. De går heller ikke af vejen for at udgive kortromaner. Et eksempel på dette er Ted Chiangs Hugo-vindende novella The Lifecycle of Software Objects, som optrådte i magasinets efterårs-udgave i 2010 og siden udkom i bogform på forlaget.

På deres hjemmeside gør Subterranean Press det klart, at de ikke tager imod uopfordrede manuskripter. Med andre ord: hvis de er interesseret i at udgive en forfatter, kontakter de vedkommende og ikke omvendt. Det samme gør sig gældende med Subterranean Online, som heller ikke er et magasin, man bare kan sende sine noveller ind til. Det betyder til gengæld, at kvaliteten som regel er uhørt høj, fordi det kun er forfattere med en vis erfaring, der bliver bragt. Så det er ikke her, man skal søge hen for at finde rå, uprøvede talenter, selv om det er muligt at støde på nogle af de nyere navne, efter at de har bevist deres værd.

Et andet særkende ved Subterranean Online er, at historierne som oftest er meget lange. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at de overskrider de 10.000 ord. Ulempen ved det er, at det ikke er altid, at jeg får læst dem, fordi det føles mere overkommeligt at kaste sig over et par korte noveller hos Strange Horizons eller Lightspeed Magazine. Omvendt plejer det at være anstrengelserne værd, og Subterranean Online er et af de få steder på nettet, hvor man kan læse kortromaner,  selv om det også forekommer hos Tor.com og Clarkesworld.

Der findes faktisk også en bladudgave, kaldet Subterranean Magazine, som udkommer en gang om året og har et helt andet indhold end Subterranean Online, men det har jeg aldrig læst. Her følger en række eksempler på indholdet i online-udgaven af Subterranean:

Hannu Rajaniemi: Elegy for a Young Elk (forår 2010) – Subterranean Online redigeres af William Schafer, men det hænder, at han gør brug af gæste-redaktører. Det skete for eksempel i forbindelse med forårs-udgaven i 2010, hvor en af mine favorit-redaktører, Jonathan Strahan, tog over. Det førte til et nummer fyldt med fremragende historier af blandt andre Maureen McHugh, Damien Broderick, Daryl Gregory, Tom Holt og Peter S. Beagle, men der var også denne spøjse sag af finske Hannu Rajaniemi, som snart skulle vække opmærksomhed med sin debutroman The Quantum Thief.

Rachel Swirsky: The Lady Who Plucked Red Flowers beneath the Queen’s Window (sommer 2010) – Ligesom Catherynne M. Valente og Yoon Ha Lee er Rachel Swirsky en forfatter, man støder ind i rimelig ofte, når man læser fantastisk litteratur på nettet. Udover Subterranean kan hendes noveller findes på blandt andet Tor.com, Fantasy Magazine og Beneath Ceaseless Skies. The Lady Who Plucked… har ikke kun en lang titel, men er også Swirskys længste historie til dato og indbragte hende en Nebula for bedste novella i 2010. Den var i øvrigt også nomineret til en Hugo, men tabte her til førnævnte The Lifecycle of Software Objects af Ted Chiang, så ja, 2010 var et stærkt år for Subterranean-folkene.

K. J. Parker: A Small Price to Pay for Birdsong (vinter 2011) – Jeg har tidligere fremhævet denne novelle, men den fortjener at blive nævnt igen, da jeg stadig synes, at den hører til blandt det bedste, jeg har læst i år. En fascinerende fortælling om rivaliserende kunstnere, der bedst kan beskrives som en fantasy-udgave af Amadeus.

Alaya Dawn Johnson: Their Changing Bodies (sommer 2011) – Subterranean helligede sin sommer-udgave til YA-fiktion (Young Adult, dvs. litteratur for unge). Heldigvis var de fleste af historierne så gode, at der også var noget at hente for de knapt så unge læsere. Blandt højdepunkterne var noveller fra Karen Joy Fowler og Kelly Link samt denne fra Alaya Dawn Johnson om en sommerlejr, hvor drengene bogstavelig talt viser sig at være monstre. Heldigvis er pigerne ikke helt hjælpeløse og forsvarer sig ved hjælp af deres tamponer og menstruationsblod. Efter at have læst denne novelle vil du også vide, hvad en ookie cookie er, og bagefter vil du ønske, at du ikke gjorde. Og ja, målgruppen er teenagere…

K. J. Parker: Cutting Edge Technology: The Life and Sad Times of the Western Sword (efterår 2011) – Subterranean bringer ikke kun fiktion, men også anmeldelser og artikler. Et eksempel er dette essay om sværdets historie skrevet af førnævnte Parker, som her deler ud af sin viden om våben. K. J. Parker er i sig selv en interessant forfatter, eftersom vedkommende skriver under pseudonym, og meget lidt vides om hende (hvis der da er tale om en kvinde). En lille flig løftes i dette  interview med K. J. Parker.

Dette er det sidste regulære indslag i serien om online magasiner, men jeg afslutter den med et indlæg, hvor jeg samler op på nogle af de ting, der er sket undervejs, og nævner yderligere et par hjemmesider, som er værd at kigge på.

Vanvid på Facebook

DD2.jpgFå dage før jul ankom mit eksemplar af Henrik Harksens horror-antologi Dystre Danmark 2, der blandt andet indeholder min novelle Blomstervanding. Det er en samfundskritisk beretning om en mands sociale deroute i skyggen af finanskrisen, som… okay, jeg giver op, det er en novelle, der er skrevet udelukkende ved hjælp af Facebook-opdateringer.

Jeg har længe spekuleret på, hvordan jeg skal forklare, hvorfor jeg valgte at fortælle historien på den måde og er kommet frem til, at jeg lige så godt kan tage skridtet ud over kanten og begå endnu et faux pas. Derfor bringer jeg dette interview, som jeg har lavet med mig selv. Så kan det ikke blive mere navlebeskuende, hvilket jo er helt i de sociale mediers ånd:

En novelle kun fortalt gennem Facebook-opdateringer? Hvorfor?
Idéen opstod til dels, fordi jeg er fascineret over, hvad folk vælger at offentliggøre på Facebook. Nu er hovedparten af mine egne FB-venner rimeligt fornuftige mennesker, og jeg prøver selv at begrænse mine opslag til at handle om mit forfatterskab, men det hænder alligevel, at man kommer til at lukke ting ud, som måske burde være forblevet private. Desuden lod jeg mig inspirere af de mange “horror”-historier, man hører om Facebook – dvs. folk som kvajer sig ved at skrive afslørende ting, der kan koste dem job, venner og familie. Så Blomstervanding er historien om en mand, som starter på Facebook med en intention om at være en tilbageholdende bruger, men ender med at begå stort set alle de fejl, man kan lave, og betaler prisen for det.

Du er godt klar over, at den er pissesvær at læse?
Ja, jeg erkender, at der er en risiko for, at mange aldrig kommer i gang med novellen på grund af måden, den er skrevet på. Facebook-opdateringer er designet til at blive læst på en computerskærm og ikke på papir, så det er en kæmpe forhindring, man skal overvinde. Omvendt har det ikke skadet min novelle Afhøring af offer nr. 5, at den var skrevet som en afhøringsrapport. Indtil videre er den både blevet oversat til engelsk og genudgivet i en antologi fra Dansklærerforeningen.

Hvad med de læsere, som ikke kender til Facebook?
Det er selvfølgelig en anden svaghed ved novellen, at den fungerer bedst, hvis man i forvejen har et kendskab til Facebook. Det udelukker blandt andet hovedparten af min egen familie, men jeg håber, at det alligevel er muligt at følge med i handlingen, selv om der nok er nogle detaljer, der går tabt.

Tror du, at du er den første, som har skrevet en novelle på den måde, og får det dig til at føle dig genial?
Jeg kan garantere for, at jeg ikke er den første, selv om jeg ikke på stående fod kan nævne andre eksempler. Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at hvis du får en lys idé, så er der helt sikkert en anden, som også har fået den.

Din novelle Mordene på Katrina i den første Dystre Danmark var lige så meget science fiction som horror, og Langt ude i skoven fra Velkommen til dybet var skrevet i anden person. Hvorfor kan du ikke bare skrive horror på en normal måde i stedet for alt det andet pjat?
Tro mig, ingen er mere overrasket end jeg selv over min “manglende” evne til at skrive “normalt.” Jeg har altid opfattet mig selv som en traditionel fortæller, og jeg synes også, at de fleste af mine historier er fortalt nogenlunde ligetil. Men Afhøring af offer nr. 5 såede tilsyneladende et eller andet frø i mig, som gør, at jeg til tider føler trang til at mikse genrer og eksperimentere med fortælleformen. Det gør det mere interessant for mig at skrive og forhåbentligt også for læseren at læse. Hvis ikke, tja, så skulle det åbenbart ikke være os.

Læs et uddrag af Blomstervanding.

Alien Ghost Radio

Så har man prøvet det med. Science fiction-eksperten Niels Dalgaard var tirsdag i Radio24syvs kulturprogram AK 24syv for at tale om rumvæsener.

Blandt de mange eksempler, han nævnte, var min novelle Alien Ghost Ballet fra antologien Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3, som Science Fiction Cirklen udgav i 2009. Og ikke nok med det – han læste også et kort uddrag af novellen op i radioen!

Tak til Niels for de pæne ord og til Flemming Rasch, Lea Thume og Lise Andreasen for at gøre mig opmærksom på udsendelsen.

Lyt til udsendelsen her. (Niels Dalgaard begynder at tale om Alien Ghost Ballet efter cirka 20 minutter.)

Dyster jul i vente

Noget tyder på, at vi får en mørk og dyster jul i år. I hvert fald har Henrik Harksen fra forlaget H. Harksen Productions annonceret, at horror-antologien Dystre Danmark 2 udkommer den 20. december – lige tids nok til at spolere julefreden.

Dystre Danmark 2 indeholder min novelle Blomstervanding, og derudover kan man læse værker af A. Silvestri, Sandra Schwartz, Patrick Leis, Jonas Wilmann, Freddy E. Silva, Nikolaj Johansen, Morten Carlsen, Jeppe Bisbjerg, Thomas Daugaard, Søren Kayser, Thomas Bøttern, Bjarke Schjødt Larsen og Henrik Sandbeck Harksen.

Syng med alle sammen: “It’s gonna be a dark, dark Christmas…”

Læs mere om Dystre Danmark 2 her.

Fantasy bliver til Lightspeed

Typisk. Næppe havde jeg skrevet om Fantasy Magazine i min serie om online magasiner, før det ophører med at eksistere. Eller rettere: det bliver slået sammen med søstermagasinet Lightspeed.

Som tidligere nævnt får de to magasiner ny udgiver fra årsskiftet, idet den nuværende redaktør af begge titler, John Joseph Adams, overtager dem fra den hidtidige udgiver, Sean Wallace, som vil koncentrere sig om sit forlag, Prime Books.

Nyheden blev offentliggjort i fredags af John Joseph Adams i de to magasiners december-udgave. Her fortæller han, at Lightspeed fortsætter, men at det fremover også vil bringe indholdet fra Fantasy. Antallet af noveller vil være det samme – det vil sige fire science fiction-historier og fire fantasy-historier om måneden. “Taberen” bliver de populærvidenskabelige artikler, som især fulgte med Lightspeeds noveller, da de vil blive skåret helt fra til fordel for fiktionen.

Personligt har det jeg fint med ændringen. Jeg var i forvejen mere til Lightspeed end Fantasy, og efter at John Joseph Adams blev redaktør for sidstnævnte, blev Fantasy nærmest en kopi af Lightspeed, blot med fokus lagt på fantasy frem for sf. Det eneste, jeg kan ærgre mig over, er, at jeg kunne have sluppet for at skrive et indlæg, hvis jeg havde ventet med serien til næste år.

Læs John Joseph Adams’ leder fra Lightspeed december 2011.

 

Tor.com

tor.JPG

Og nu til en af sværvægterne: Tor.com – ikke at forveksle med forlaget Tor Books’ hjemmeside, selv om der er mange af de samme folk involveret.

I stedet er Tor.com hjemsted for alt, hvad der har med science fiction og fantasy at gøre. Her er artikler, anmeldelser, gallerier, tegneserier, blogs, noveller og meget, meget andet leveret af en hær af skribenter, som både tæller professionelle og fans. Det er en ekstremt levende og yderst professionelt udseende side, som man kan bruge adskillige timer på, så nu er I advaret.

Tor.com blev lanceret i sommeren 2008 og er hurtigt blevet en af de mest prominente sider inden for SF/F-verdenen. Mens et online-magasin som Strange Horizons drives af frivillige kræfter, kan man godt mærke, at Tor.com har flere økonomiske midler at gøre godt med. Prisen for det er, at der gøres en del reklame for Tor Books udgivelser og forfattere i form af uddrag fra romaner, men det er for det meste til at leve med, selv om det kan gøre det lidt besværligt at finde frem til den nyskrevne fiktion på siden.

Det kommercielle aspekt er dog ikke ensbetydende med, at entusiasmen er mindre på Tor.com end på sider som førnævnte Strange Horizons eller Clarkesworld. Novellerne på Tor.com udvælges  af redaktørerne Patrick Nielsen Hayden og Liz Gorinsky, som under “submission guidelines” forklarer, at de gør det her ved siden af deres normale fuldtidsarbejde som redaktører hos Tor Books. Det betyder samtidig, at der kan gå helt op til 6-8 måneder, før en forfatter kan forvente at få svar på en indsendt novelle.

De lange responstider har dog ikke forhindret Tor.com i at tiltrække en række etablerede forfattere, og kvaliteten af fiktionen er derfor generelt meget høj. Nyere navne er selvfølgelig ikke udelukket fra at deltage, men det er ikke lige her, man skal gå hen, hvis man gerne vil læse noveller af nye, uprøvede talenter. Men nu til nogle eksempler på, hvad Tor.com har bragt i 2011:

Ken Scholes: Making My Entrance Again With My Usual Flair (januar 2011) – Et sjældent vellykket eksempel på en humoristisk science fiction-novelle. Handlingen har en del lighedspunkter med sci-fi komedien Paul, men Scholes’ novelle blev bragt på Tor.com længe før, den film havde premiere, så det er mere et tilfælde.

Michael Swanwick: The Dala Horse (juli 2011) – En novelle med særlig interesse for skandinaviske læsere af amerikanske Swanwick, som næppe behøver nogen introduktion for kendere af SF. Umiddelbart virker den til at være en historie, som foregår i en nordisk-inspireret eventyrverden, men det går snart op for læseren, at vi befinder os i en fjern fremtid med kunstige intelligenser.

Yoon Ha Lee: A Vector Alphabet of Interstellar Travel (august 2011) – Jeg har tidligere fremhævet koreansk-amerikanske Lees novelle i dette indlæg, men jeg synes, den fortjener at blive nævnt igen. Ikke mindst fordi den viser, at Tor.com også kan finde på at bringe fortællinger af mere eksperimenterende art.

Jo Walton: Revisiting the Hugos – En af de bedste serier, som Tor.com har kørt, har været den britiske forfatter Jo Waltons historiske gennemgang af Hugo-prisen (science fiction-verdens svar på en Oscar). Udover at fungere som et lynkursus i genrens historie går Walton også ind og ser på, om det var de rigtige, der efter hendes mening vandt, og om der var nogen, som blev overset. Den første Hugo blev uddelt i 1953, og derefter tager hun dem år for år frem til 2000, hvor hun selv begyndte at være blandt de nominerede. Undervejs har kapaciteter som Gardner Dozois, Rich Horton og James Nicoll bidraget med deres holdninger i kommentarerne, og en stor del af fornøjelsen ved serien har været at læse den efterfølgende debat.

Fantasy Magazine

Som lovet i mit forrige indlæg i serien om online-magasiner er turen nu kommet til Fantasy Magazine. Mens søstermagasinet Lightspeed er helliget science fiction, beskæftiger Fantasy Magazine sig med… ja, gæt selv. Til gengæld er det ikke kun én bestemt form for fantasy, man kan læse, men hele paletten fra den klassiske form a la Tolkien til nutidig fantasy, magisk realisme, surrealisme, science fantasy, folkeeventyr etc.

Fantasy Magazine udgives af Prime Books og begyndte faktisk som et trykt magasin i 2005, men har siden efteråret 2007 kun eksisteret i elektronisk form. Ligesom Lightspeed skifter magasinet ejer per 1. januar 2012, hvor den nuværende redaktør John Joseph Adams også overtager rollen som udgiver. Adams’ ankomst i marts 2011 betød en ændring af Fantasy Magazine, så det fik samme udseende og koncept som Lightspeed – egentlig kunne jeg bare copy-paste mit forrige indlæg og udskifte ordene “science fiction” med “fantasy,” så ens er de.

Nu kan jeg ret godt lide Lightspeeds koncept, så det generer mig ikke, at Fantasy Magazine er en tro kopi, men jeg kan sagtens forestille mig, at gamle læsere kan føle, at noget af særpræget og identiteten er gået tabt. Selv begyndte jeg først at følge med for et års tid siden, så jeg er mest bekendt med den nyere del af magasinets historie. Og bare for at understrege fornemmelsen af at Fantasy Magazine er havnet lidt i skyggen af sin frække lillebror, så har ingen af dets noveller været nomineret til en Hugo eller Nebula, mens Lightspeed hentede to Nebula-nomineringer og en Hugo-nominering i sit første leveår.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Fantasy Magazines fiktion er dårligere, hvilket nedenstående eksempler gerne skulle vise. Imens venter jeg spændt på at se, hvad John Joseph Adams vil gøre ved sine to magasiner fremover.

James Alan Gardner: Three Damnations: A Fugue (september 2011) – Jeg har valgt at fremhæve denne novelle, fordi den har en interessant opbygning. Som forfatteren forklarer i det efterfølgende interview, er første del skrevet som horror, anden del er science fiction, mens fantasy-elementet ikke gør sin entré før i tredje del. Det er en fortælling med spøgelser, tidsrejser og magi, så der burde være noget for enhver smag. Samtidig viser den meget godt bredden i Fantasy Magazine (7315 ord).

Lauren Beukes: Ghost Girl (januar 2011) – Inden sydafrikanske Lauren Beukes vandt dette års Arthur C. Clarke Award for sin roman Zoo City, var det de færreste, som havde hørt om hende. Fantasy Magazine havde dog i januar bragt hendes novelle om en arkitektstuderendes møde med en spøgelsespige. Det kunne lyde som horror, men der er intet skræmmende over det ret snakkesalige genfærd, så det er passende nok at kalde historien for fantasy. Læs den og se om det ikke giver dig lyst til mere  (5189 ord).

Molly Tanzer: Choosing Our Own Adventures (april 2011) – Da John Joseph Adams blev redaktør for Fantasy Magazine, begyndte det lige som Lightspeed at bringe artikler sammen med sine noveller. Modsat science fiction kan det dog være svært at skrive populærvidenskabeligt om fantasy, men det afholder ikke skribenterne fra at gøre forsøget. Jeg har tidligere med begejstring omtalt Kat Howards novelle Choose Your Own Adventure her på siden, og i den forbindelse fulgte der selvfølgelig en artikel med om Du er hovedpersonen-bogserien.

H. C. Andersen: The Flower Garden of the Woman Who Could Conjure (august 2010) – Klassiske fortællinger finder også vej til Fantasy Magazine, og her er det minsandten gode, gamle HCA, der dukker op med et uddrag fra Snedronningen.

Lightspeed Magazine

Nej, jeg har ikke glemt min serie om online-magasiner. Der har bare været meget andet at tage sig til i denne måned så som Fantasticon og BogForum, hvor jeg blandt andet fik hilst på Teddy Vork, og hvor Michael Kamp vandt førsteprisen i Drengelitteraturprisen for sin novelle Telefonfis. Stort tillykke med det!

Men nu til Lightspeed Magazine, som både må siges at være den nye dreng i klassen, men også lidt af en komet, når det gælder web-magasiner. Lightspeed udkom første gang i juni 2010 og har i sin korte levetid allerede opnået en Hugo-nominering for bedste semiprozine, hvor man dog måtte se sig slået af Clarkesworld Magazine.

Lightspeed er, som navnet antyder, ubetinget et science fiction-magasin, og modsat Strange Horizons og Clarkesworld, som jeg tidligere har omtalt, får andre genrer ikke en fod indenfor. Magasinet udkommer formelt set en gang om måneden, men i realiteten opdateres hjemmesiden hver uge med en novelle og en artikel om et science fiction-relateret emne. Novellerne er en blanding af ny fiktion og historier, der tidligere har været bragt andetsteds.

Hvis man kan nøjes med at læse Lightspeed på sin computerskærm, er alt på siden gratis. Man kan dog også købe magasinet som e-bog eller abonnere på det i elektronisk form. Lightspeed udgives af forlaget Prime Books, som også står bag Fantasy Magazine. Dette ændrer sig dog ved årsskiftet, hvor den nuværende redaktør John Joseph Adams overtager ejerskabet af de to magasiner.

Her er et par eksempler på indholdet i Lightspeed:

Yoon Ha Lee: Flower, Mercy, Needle, Chain (september 2010) – Selv om Lightspeed udelukkende bringer science fiction, er der langt fra tale om SF af den traditionelle slags, hvilket denne novelle viser. Koreansk-amerikanske Lee har især været en flittig bidragsyder til Clarkesworld, men kan også læses andre steder på nettet. En fin detalje ved både Lightspeed og Fantasy er, at de angiver, hvor lange novellerne er, så derfor kan jeg oplyse, at Flower, Mercy, Needle, Chain er på 2775 ord.

James Patrick Kelly: Breakaway, Backdown (februar 2011) – Man kan som nævnt også læse noveller af ældre dato på Lightspeed, og denne her hører til blandt mine favoritter. Kellys novelle blev oprindelig trykt i Asimov’s i 1996 og er en uromantisk, men samtidig meget menneskelig beskrivelse af konsekvenserne af at opholde sig for lang tid i rummet. Jeg læste den selv første gang i David G. Hartwells Year’s Best SF 2, og den var medvirkende til, at jeg fik øjnene op for James Patrick Kelly, som stadig hører til blandt mine yndlings-novelleforfattere.

Nicholos Wethington: Colonizing the Solar System in Four Easy Steps (februar 2011) – Udover fiktionen er der også en del populærvidenskabelige artikler på Lightspeed, og de har altid en forbindelse til ugens novelle. Breakaway, Backdown blev for eksempel akkompagneret af denne artikel om, hvad det kræver at kolonisere solsystemet, mens Flower, Mercy, Needle, Chain blev parret med Jeff Hechts artikel om, hvorfor laserpistoler mere hører hjemme i fantasy-genren end i science fiction.

Adam-Troy Castro: Her Husband’s Hands (oktober 2011) – Castros første novelle for Lightspeed, Arvies, blev nomineret til en Nebula, og i sidste måned vendte han så tilbage med denne fortælling om en ung kvinde, som får sin mand hjem fra krigen – eller rettere det, der er tilbage af ham: hans hænder. Problemet er bare, at teknologien har gjort det muligt at bevare hans bevidsthed, så nu er hun gift med et par hænder med krigstraumer… En anden cool feature ved Lightspeed er, at der efter hver novelle følger et interview med forfatteren, hvor man kan høre mere om tankerne bag historien.

Og når man har sagt A, må man også sige B, så næste gang kommer til at handle om Lightspeeds søstermagasin, Fantasy Magazine – ingen præmier for at gætte, hvilken type noveller det indeholder.