Og her er så et link til nogle billeder fra mine første dage til Gathering 2010 i Seoul:
Billeder fra det sommerhede Seoul.
Forfatter arkiv for larsahn
Jeg er tilbage i Seoul for at deltage i Gathering 2010 - et stort træf for adopterede fra Korea. Vi er omkring 550 deltagere fra 20 forskellige lande, hvoraf 80-90 er fra Danmark. Her er i korte træk mine indtryk fra de første dage:
Lørdag: Afgang fra Kastrup. Mellemlander i Frankfurt og møder tre andre danske Gathering-deltagere, som jeg slår følge med. Flyver 10 timer og ser Date Night og Green Zone undervejs. Falder ikke rigtig i søvn. Gad vide om alle Korean Airs stewardesser bliver castet til jobbet? Ikke alene ser de ultra stewardesseagtige ud - de ligner fantasiversionen af en stewardesse!
Søndag: Lander i Seoul ved 13-tiden (kl. 6 om morgenen dansk tid). Bliver slået omkuld af varmen og luftfugtigheden, da vi træder uden for. Var blevet advaret om den på forhånd, men bliver alligevel overrasket. Hvorfor er koreanerne så vilde med at gå i sauna, når de bare kan gå ud på gaden i juli og august og få samme oplevelse ganske gratis? Omvendt kan de ikke være nøgne i fuld offentlighed.
Hotellet er ren luksus og langt uden for min normale prisklasse. Desværre er internetforbindelsen på værelset ikke gratis og koster 50 kr. for en halv time.
Går ud i området og finder en boghandel, hvor jeg køber to koreanske film på dvd: A Brand New Life (drama om en lille piges tid på et børnehjem, inden hun bliver adopteret, instrueret af en fransk-koreansk kvinde, Oumie Lecomte, som selv er adopteret) og Chaw (gyser om en dræbergris - ja, jeg har en bred filmsmag).
Slutter af med at gå tur langs Cheonggyecheon - en kanal der løber gennem Seoul. Indtil 2005 var den dækket til, men nu er den blevet genoprettet og er en oase midt i byen. Adskillige børn og voksne får sig et svalende fodbad i den varme sommernat.
Mandag: Vågner ved middagstid og opdager, jeg har sovet 12 timer i træk. Planlægger at shoppe i stormagasinet ved siden af hotellet, men finder ud af, at ikke alle koreanere altid er på arbejde. Stedet holder simpelthen mandagslukket. Bevæger mig i stedet ud i middagsheden og anskaffer mig en rygsæk. Køber også et T-card til metroen - et lille plastikkort, hvor man selv fylder et beløb på og derefter kan rejse frit omkring i Seoul. Folk, som var til den forrige Gathering for tre år siden, opdager, at deres T-card fra dengang stadig virker og har husket beløbet. Kortet er så kraftigt, at man ikke en gang behøver at tage det op af sin pung, når man går igennem lugerne. Fås også i en alternativ udgave som en lille plastikfigur, man kan have hængende i sin mobiltelefon - men så koreansk føler jeg mig heller ikke endnu.
Tirsdag: Ser solen stå op i Seoul efter en søvnløs nat, hvor jeg har lukket øjnene utallige gange uden den store effekt. Står tidligt op og spiser morgenmad sammen med de øvrige Gathering-deltagere, men går udenom kimchien. Den må vente til andre tider af døgnet. Blandt de øvrige retter findes en “Denmark”-yoghurt, som desværre er hvinende sød i frugtudgaven.
Dropper det store symposium om adoption og tager ud til Yongsan-området, hvor der er fyldt med elektronikvarer. Bizart nok består det af en masse små butikker, som næsten alle sælger det samme. Sidste gang fandt jeg en stor dvd-butik, men havde ingen tid til at handle i den, så den er mit mål. Desværre viser den sig at være lukket i mellemtiden. Forklaringen skal nok findes længere henne ad gaden, hvor der er flere boder med dvd-film til 10 kr. stykket. Bare blad i mapperne med covers og sig, hvilke film du vil have. Så skriver fyren i boden titlerne ned og giver sedlen til damen i madboden ved siden af, som fremtryller dem på ingen tid. Finder dog også steder, der sælger dvd’er på mere lovlig vis og køber tre styk: Secret Reunion, Frozen Flower og Bungee Jumping Of Their Own (som jeg godt nok allerede har, men i en skrabet Hongkong-udgave, så jeg vil gerne eje den i en bedre kvalitet, da det er en af mine favoritfilm).
Tilbage på hotellet er der officiel velkomstreception og Lit Gathering med oplæsning af forfattere og digtere, som alle er adopterede fra Korea. Det er så også det, de skriver om, så jeg holder lav profil, da mine historier om balletdansende aliens og morderiske havfruer nok vil falde en del udenfor.
Tager ud at drikke med de andre deltagere og finder ud af, at store mængder øl og soju er en glimrende, men ikke speciel sund kur mod søvnløshed.
En længe ventet besked dukkede i dag op i min mailboks, og den var heldigvis af positiv karakter. Min novelle Portræt af en månepige slap igennem nåleøjet til Science Fiction Cirklens antologi Lige under overfladen 4. Det er tredje år i træk, at jeg kommer med efter tidligere at have bidraget med Afhøring af offer nr. 5 til I overfladen - Lige under overfladen 2 (2008) og Alien Ghost Ballet til Den hemmelige dal - Lige under overfladen 3 (2009).
Ifølge redaktøren Carl-Eddy Skovgaard indkom der 51 noveller, og han har valgt 21 til udgivelse. Blandt de deltagende forfattere finder man navne som Lise Andreasen, Kenneth Krabat, Lonni Krause, H.H. Løyche, A. Silvestri, Thomas Strømsholt, Camilla Wandahl og Gudrun Østergaard samt mine venner fra Fantastiks skrivegruppe Richard Ipsen, Jesper Rugård Jensen og Flemming R.P. Rasch. Specielt Jespers Mission til Cho’it ser jeg frem til at læse, da vi gav kritik på hinandens noveller.
De tidligere udgaver af LUO er udkommet midt i august, og det var også planen med 4′eren, men på grund af sygdom har udvælgelsen trukket ud - de andre år har forfatterne fået besked i maj - så det er endnu uvist, hvornår bogen er klar.
Apropos Science Fiction Cirklen, så er det nye nummer af Proxima netop ankommet. Proxima er foreningens halvårlige tidsskrift, der modsat medlemsbladet Novum kan købes af alle.
Det seneste nummer, 91, indeholder anmeldelser af to antologier, som jeg har noveller med i. Lidt overraskende handler den ene om Dystre Danmark, da der er tale om en gyserantologi, og Proxima normalt kun beskæftiger sig med science fiction.
Omvendt indeholder et par af novellerne science fiction-elementer, deriblandt min egen Mordene på Katrina (hvilket jeg tidligere har skrevet om i dette blogindlæg), så derfor finder anmelderen, førnævnte Carl-Eddy Skovgaard, det på sin plads at tage den med i Proxima.
Han skriver blandt andet: “Lars Ahn Pedersens Mordene på Katrina, der indleder samlingen, er for mig som science fiction-elsker også den bedste, selv om den er meget bloddryppende. Titlen siger det hele (og første afsnit slår det fast), så jeg afslører ikke noget ved at skrive, at det handler om en ny type android, der regenererer, hvis den kommer til skade, og hvad der så kan ske og må ske i en gyser. Jeg har læst tilsvarende historier før, og Lars kan som journalist sin skriveteknik til fingerspidserne. Twisten er det, man venter på, og den kommer også. Når en mand får lavet en genbrugsmodel af sin fraskilte kone, hvad kan der så ske? Tja. Læs selv.”
Mere ventet er anmeldelsen af SFCs egen udgivelse Den hemmelige dal - Lige under overfladen 3, hvor anmelderen Joen Juel Jensen har følgende at sige om min novelle Alien Ghost Ballet: “Redaktøren fortæller, at en af novellerne egentlig var for lang, nemlig Alien Ghost Ballet af Lars Ahn Pedersen. Det er ikke så svært at forstå, at han syntes, han var nødt til at tage den med i antologien alligevel. Den er en af de mest helstøbte med hensyn til idé, plot, stemning og stil (…)”
“Alien Ghost Ballet fortæller historien om en dansk balletmester med et noget kontroversielt karriereforløb, der hentes til en fremmed planet for at lave en opsætning af Svanesøen, som skal danses af trebenede flodhesteagtige væsener. Hvad formålet er, og hvorfor man har valgt ham til det, er til at begynde med en gåde for ham. Novellen handler i hvert fald på et plan om forskellige former for kommunikation og følelsesmæssige relationer mellem væsener tilhørende forskellige arter - i en meget original ramme.”
I mit daglige virke som journalist er jeg vant til, at det er mig, som stiller spørgsmålene, men inden for den seneste måned har jeg tre gange prøvet at befinde mig i den modsatte rolle.
Det seneste tilfælde var i morges, hvor Sommermorgen på P3 ville høre, hvordan Dagbladet Roskilde kommer igennem agurketiden. Ironisk nok havde jeg 15 dage tidligere talt om nøjagtig det samme emne med P4 København i deres morgenflade, så opfindsomheden er ikke den store i medierne for tiden…
Til gengæld var jeg lidt mere ude på dybt vand, da jeg på årets Roskilde Festival blev interviewet til en dokumentar om traditionel koreansk musik.
Forklaringen på, hvordan jeg overhovedet blev rodet ind i den affære, er følgende: Under min tur til Seoul besøgte vi blandt andet det koreanske orkester Dulsori, som gav os en forrygende minikoncert i deres øvelokaler.
Skæbnen ville, at Dulsori også skulle optræde på Roskilde Festival som det første koreanske navn nogensinde, så jeg besluttede at skrive en lille artikel om dem i forbindelse med Dagbladets festivaldækning.
Det førte til, at jeg mailede lidt frem og tilbage med bandets tourmanager Miok Ahn (ingen relation) og lovede, at jeg ville aflevere et par eksemplarer af avisen til dem ude på festivalen.
Og så var det, hun nævnte, at de blev fulgt af en koreansk dokumentarfilm-instruktør, som var i gang med at lave en dokumentar om traditionel koreanske musik, og om jeg var villig til at svare på et par spørgsmål…
Således gik det til, at jeg på festivalens sidstedag befandt mig foran et kamera og svarede på spørgsmål på engelsk, som derefter blev oversat til koreansk (instruktøren talte ikke engelsk) om et emne, jeg knapt nok vidste noget om.
Jeg har ikke den fjerneste idé, om han kunne bruge mine betragtninger til noget, eller hvornår filmen er færdig, endsige hvordan man får den at se.
Men koncerten var fantastisk.
Nedenstående link fører hen til nogle af de billeder, jeg tog på turen, deriblandt et par fra besøget hos Dulsori:
http://www.flickr.com/photos/larsahn/sets/72157624086078643/
Og her er et billede, jeg tog af instruktøren (hvis navn jeg aldrig fik) og Dulsoris manager, Miok Ahn, som også fungerede som tolk i interviewet - bare for at bevise, at det ikke var noget, jeg fandt på.
Der er kommet nye oplysninger om Tellerups gyserantologi, men da de blev offentliggjort, mens jeg var i Seoul, har jeg først opdaget dem nu (min indre journalist græmmer sig).
Hidtil har jeg kun vidst, at min novelle Langt ude i skoven var med, men anede ikke noget om, hvem eller hvor mange historier der ellers var sluppet gennem nåleøjet.
Nu viser tallet sig at være 13 - selvfølgelig, fristes man næsten til at sige, når temaet er horror. Antologien har endnu ikke fået en titel og en udgivelsesdato, men jeg glæder mig til at se resultatet. Udover min egen novelle er følgende med:
Nick Clausen: Manden med plasticleen
Henrik Einspor: Bølgen
Michael Bergh Hansen: Gamle minder
Nikolaj Højberg: Sommerfrost
Sonja Kjeldsmark: Anklaget
Pia Valentin Lorentzen: Kun en drøm?
Esther Rützou: Kun edderkopper
Nicole Boyle Rødtnes: Mærket
Martin Schjönning: Anonymt bidrag
Freddy E. Silva: Heksejægeren
Thomas Strømsholt: Jeg fremsætter en erklæring
Teddy Vork: Isolde
Både Nikolaj Højberg, Nicole Boyle Rødtnes og Thomas Strømsholt har jeg tidligere optrådt sammen med i andre antologier, men med undtagelse af Teddy Vork er de øvrige navne nye for mig.
Nye kommentarer