Author Archive for larsahn

Tjek på kollegerne

Efter den seneste tids ego-trip er det vist på tide at se på, hvad nogle af mine forfatter-kolleger har bedrevet.

Nikolaj Højberg mistede sit job før jul, men har heldigvis allerede fået et nyt igen, så planerne om at gøre forfatterlivet og fritidsforlaget Kandor til en deltids-beskæftigelse er foreløbig skrinlagt.  Ellers er han i færd med at læse de indsendte noveller til Ny Dansk Fantasy 2012 – opfølgeren til Bag Adonais spejl, som indeholdt min novelle Skjoldmøer. Ifølge Nikolaj har han modtaget 48 noveller, svarende til over 300.000 ord, og ja, jeg har bidraget til mængden. Som om det ikke er nok, har han i mellemtiden udskrevet endnu en novellekonkurrence, der handler om at gøre vampyrer uhyggelige igen. Læs reglerne her.

Majbrit Høyrup har igen besværet med at anmelde en antologi fra ende til anden og kommentere samtlige noveller. Denne gang har hun kastet sig over Den nye koloni – Lige under overfladen 5, hvor hun ikke selv er med og derfor bedre kan skrive frit fra leveren. Hun har følgende at sige om min novelle En helt almindelig død:

“Endnu en velskrevet og varm historie fra Ahn, som er en vaneforbryder udi fanfic-noveller.
Bonusinfo: det er endnu ikke lykkedes mig at få udgivet i en sammenhæng, hvor Lars Ahn ikke også har en novelle med; det omvendte, at finde Ahn-noveller uden der er Høyrup-noveller forekommer ofte, for Lars Ahn er en meget mere flittig forfatter end jeg er …
Desuden: Novellen her minder mig ikke om andre romaner og noveller og det er ment som en stor ros!”

Læs hele anmeldelsen her.

Min egen kommentar: Vaneforbryder? Moi? Og så er Majbrit Høyrups forhold til undertegnede at sammenligne med det, jeg har til A. Silvestri. Med en enkelt undtagelse har han optrådt i samtlige af de antologier, jeg har været med i. Til gengæld findes der en del eksempler på det modsatte, hvilket man kan konstatere ved at læse hans status over skriveåret 2011. Her nåede han så meget, at han var nødt til at dele indlægget op i to:

Silvestris skriveår del 1.
Silvestris skriveår del 2.

Manden bag forlaget H. Harksen Productions, Henrik Harksen, skriver også selv fiktion og tilmed på engelsk. I december-udgaven af online-magasinet Lovecraft eZine kan man læse hans novelle Just an Accountant.

Endelig er der Michael Kamp, som i 2011 nåede at udgive hele to bøger, Moln – Jorden husker og Bunker 137, modtage masser af gode anmeldelser samt blive vinder af Undervisningsministeriets Drengelitteraturpris. Sidstnævnte kom i hus via novellen Telefonfis, som kan læses her.

 

Det bedste fra 2011

Jeg har ikke det præcise tal, men jeg er kommet frem til, at jeg må have læst næsten 200 noveller i løbet af 2011 – hovedparten af dem på nettet. Selv om det er lidt sent, så følger her en liste over mine favoritter fra det forgangne år. Jeg har kun medtaget historier, som blev udgivet i 2011.

På nettet:
1. KJ Parker: A Small Price to Pay for Birdsong (Subterranean Online)
2. Catherynne M. Valente: The Girl Who Ruled Fairyland – For a Little While (Tor.com)
3. Gord Sellar: Trois morceaux en forme de mechanika (Clarkesworld)
4. Yoon Ha Lee: A Vector Alphabet of Interstellar Travel (Tor.com)
5. Ken Scholes: Making My Entrance Again With My Usual Flair (Tor.com)
6. Catherynne M. Valente: The Wolves of Brooklyn (Fantasy Magazine)
7. Robert Reed: Woman Leaves Room (Lightspeed)
8. Yoon Ha Lee: Ghostweight (Clarkesworld)
9. Kat Howard: Choose Your Own Adventure (Fantasy Magazine)
10. Laura E. Price: Items Found in a Box Belonging to Jonas Connolly (Strange Horizons)

På tryk:
1. Caitlín R. Kiernan: The Maltese Unicorn (Supernatural Noir, Ellen Datlow, red.)
2. Caitlín R. Kiernan: Tidal Forces (Eclipse 4, Jonathan Strahan, red.)
3. Stephen Baxter: The Invasion of Venus (Engineering Infinity, Jonathan Strahan, red.)
4. Angela Slatter: The Coffin-Maker’s Daughter (A Book of Horrors, Stephen Jones, red.)
5. Michael Marshall Smith: Sad, Dark Thing (A Book of Horrors, Stephen Jones, red.)

Det blev selvfølgelig også til et par romaner i 2011, selv om novellerne og antologierne kom til at dominere min læsning. Min absolutte favorit var China Mievilles første rendyrkede science fiction-roman Embassytown, men jeg nød også The Silent Land af Graham Joyce, The Quantum Thief af Hannu Rajaniemi og How to Live Safely in a Science Fictional Universe af Charles Yu. På dansk lod jeg mig fornøje af Moln – jorden husker af Michael Kamp og Pandaemonium af A. Silvestri.

Bedste antologier:  Two Worlds and In Between: The Best of Caitlín R. Kiernan Volume 1 af – rigtigt gættet – Caitlín R. Kiernan, The Best Science Fiction and Fantasy of the Year Volume 5 af Jonathan Strahan (red.) og A Book of Horrors af Stephen Jones (red.).

Nu hvor jeg er i gang, kan jeg lige så godt tage de øvrige medier med:
Film: 1. Winter’s Bone (Debra Granik). 2. Journals of Musan (Park Jung-bum).  3. Crazy, Stupid, Love (Glenn Ficarra & John Requa). 4. Drive (Nicolas Winding Refn). 5. X-Men: First Class (Matthew Vaughn).  6. Melancholia (Lars von Trier). 7. Confessions (Tetsuya Nakashima). 8. Super (James Gunn). 9. Tangled (Nathan Greno & Byron Howard). 10. Sucker Punch (Zack Snyder).

Musik (udenlandske): 1. PJ Harvey: Let England Shake. 2. Lykke Li: Wounded Rhymes. 3. St. Vincent: Strange Mercy. 4. Katy B: On a Mission. 5. Feist: Metals. 6. Bon Iver: Bon Iver. 7. Tom Waits: Bad As Me. 8. Foster the People: Torches.  9. Adele: 21. 10. Florence + The Machine: Ceremonials (ja, det var i høj grad kvindernes år).
Musik (danske): 1. Oh Land: Oh Land. 2. Freja Loeb: Odyssey. 3. The Raveonettes: Raven in the Grave. 4. Panamah: Ud af stilhed. 5. When Saints Go Machine: Konkylie.

Som afslutning er her musikvideoen til St. Vincents single Cruel. Et eksempel på, at man godt kan lave en horror-agtig video uden at ty til blod og vold.

Rost til skyerne

Sky-City.jpgJeg har fundet endnu en anmeldelse af Sky City – Science Fiction Cirklens antologi med udvalgte noveller fra Lige under overfladen 1-2 oversat til engelsk. Denne blev offentliggjort på SF Site i efteråret og er skrevet af Steven H. Silver, som er en rimelig aktiv figur inden for science fiction-miljøet. Udover at være anmelder er han også forfatter, redaktør, udgiver og har flere gange været nomineret til en Hugo i kategorien Best Fan Writer.

Hele anmeldelsen på SF Site kan læses her, men jeg vil da lige nævne, hvad han skriver om min novelle Interrogation of Victim No. 5, som er min egen oversættelse af Afhøring af offer nr. 5:

“The strongest of the stories, which deserves to be reprinted in a volume with a larger Anglophone audience, is the final story in the anthology, Lars Ahn Pedersen’s “Interrogation of Victim No. 5.” Set up as a question and answer session between an interrogator, identified only as TK and a crime victim known as RL, the science fictional elements of the setting are slowly revealed, and, almost simultaneously, Pedersen incorporates a look at the issues each of those elements would raise in society. Despite not coming to a final conclusion in some ways, the story is complete in and of itself, resolving the necessary issues.”

sin egen hjemmeside bringer Steven H. Silver en alternativ anmeldelse af Sky City, hvor han gennemgår alle novellerne i samlingen. Her har han følgende at sige om Interrogation of Victim No. 5:

“Perhaps the strongest story in the book is the final one, Lars Ahn Pedersen’s “Interrogation of Victim No. 5.” Opening as a police interrogator questions a woman who apparently suffers from some form of amnesia, the interrogator is able to work closely with her to remember an attack as she walked across a park.  The emotions and situations feel quite real, and the interrogation scene reinforces the feeling that the similar scene in Patrick Leis’s story doesn’t quite feel right.  Pedersen’s science fictional elements are chilling, showing how things can work out even when they go dreadfully wrong and leaving the reader wondering about the story’s aftermath even as the story feels complete in itself.”

Og jo, jeg er pænt tilfreds lige nu, hvis nogen skulle være i tvivl…

PS Og det bliver endnu bedre. Det viser sig, at Steven H. Silver også har slået på tromme for min novelle, da en af mine yndlingsblogs SF Signal bad ham nævne sine favoritter fra 2011. Hele indlægget kan læses her, men her er, hvad han blandt andet skrev:

“Several Danish science fiction authors combined to published Sky City, which includes their short fiction in translation. The piece which stands out, and the Anglophonic reading public would be well served to see it reprinted in a more available location, is “Interrogation of Victim No. 5.,” by Lars Ahn Pedersen. This story is, as the title suggests, an interrogation of the victim of an attack, possibly by a serial killer. Her memories of the attack may be used to give the first clue of the killer’s identity, but as the interrogation goes on, Pedersen reveals more about the background of his civilization, the technological level they’ve achieved, and notes that even safe-guards aren’t always deployed in the best manner. Even more difficult to find that Ken Liu’s story mentioned above, Pedersen’s is quite worth looking for.”

Stykket blev bragt for lidt over en måned siden, og det er mig en gåde, hvordan jeg har overset det, eftersom jeg tjekker SF Signal dagligt. Men jeg forventer naturligvis ikke at se mit eget navn dukke op i sådanne sammenhænge, og jeg opdagede kun disse omtaler, fordi jeg forfaldt til en gang ego-surfing.

 


England ryster

2011 blev i høj grad PJ Harveys år. Hendes album Let England Shake vandt den prestigefyldte Mercury Prize og gjorde hende til den første kunstner, som har opnået den ære to gange. Derudover har flere musikmagasiner kåret det til årets album, blandt dem NME, Uncut og Mojo, men alt det blegner naturligvis i forhold til, at Let England Shake lørdag blev tildelt den ultimative hæder ved at blive udnævnt til Årets Plade af Rockklubbens medlemmer.

I forhold til de tidligere kåringer gav det denne gang rent faktisk mening at anvende udtrykket “Årets Plade,” eftersom rockklub-medlem Michael Korsbæk medbragte albummet på vinyl. Med sejren blev Polly Jean Harvey den kun anden i Rockklubbens historie, som har vundet mere end en gang. Hendes første triumf fandt sted i 2000, hvor medlemmerne nåede frem til, at Stories From the City, Stories From the Sea var Årets Plade. Det var i øvrigt det samme album, der gav PJ Harvey hendes første Mercury Prize. Det er dog fortsat Arcade Fire, som kan bryste sig af at være faldet i Rockklubbens smag flest gange, eftersom de vandt i både 2005, 2007 og 2010.

PJ Harvey fik skarp konkurrence af Bon Iver med albummet Bon Iver, mens en anden rockklub-favorit Fleet Foxes endte som nummer tre med Helplessness Blues. Kåringen af Årets Plade fandt sted i Karrebæksminde og bød på et rekordstort felt med 22 udenlandske og 10 danske albums, som medlemmerne fik serveret uddrag fra. Det betød, at klokken var halv to om natten, før afgørelsen kunne annonceres, og på det tidspunkt havde et par af medlemmerne stemplet ud og fik derfor først resultatet om morgenen.

Se det samlede resultat for Årets Plade 2011 her.

 

Noveller på nettet

Lightspeed.jpgSå er tiden kommet til at få afsluttet min serie om online magasiner. Undervejs har jeg skrevet om Strange Horizons, Clarkesworld Magazine, Subterranean Online, Tor.com samt Lightspeed og Fantasy Magazine, som umiddelbart efter blev slået sammen og netop har udgivet sit første nummer i sit nye format.

Men inden jeg slutter af, vil jeg gøre opmærksom på yderligere et par interessante sider:

Beneath Ceaseless Skies – Efter Fantasy Magazines ophør som selvstændigt magasin er der ikke mange online magasiner tilbage, som kun beskæftiger sig med fantasy-litteratur. En af dem er BCS, som udkommer hver 14. dag med mindst to nye noveller. Det er desværre ikke så tit, jeg får læst historierne hos BCS, men standarden er generelt ret høj. Et af de nyere eksempler er The Gardens of Landler Abbey af Megan Arkenberg, som lige nu også er aktuel hos Lightspeed med en post-apokalyptisk science fiction/horror-novelle, How Many Miles to Babylon?

Apex Magazine – Et andet magasin, som jeg også gerne ville læse mere, hvis døgnet havde flere timer, er Apex, som indtil for nylig havde ingen ringere end Catherynne M. Valente som fiktions-redaktør. Hun besluttede dog at fokusere på sin karriere som forfatter og afleverede som afsked denne novelle, The Bread We Eat in Dreams, der allerede har høstet mange roser. Apex bringer både science fiction, fantasy og horror og udkommer en gang om måneden.

Apropos Catherynne M. Valente, som er dette års æresgæst på Åcon i Sverige, så har Clarkesworld i løbet af de seneste måneder bragt hendes kortroman, Silently and Very Fast, i tre dele. I det hele taget er Valente noget nær dronningen af netmagasiner, for hun har også haft White Lines on a Green Field med i Subterraneans efterårsudgave, mens man kunne læse hendes The Girl Who Ruled Fairyland – For a Little While på Tor.com og The Wolves of Brooklyn i Fantasy Magazine i sommer.

Lois Tilton er et andet navn, som er værd at notere sig i denne sammenhæng. Lois er ikke forfatter, men anmelder noveller for Locus Online – internetudgaven af Locus Magazine – og jeg underdriver ikke, når jeg siger, at hun virker til at læse alt, hvad der bliver offentliggjort af fiktion i kort form. Tre gange om måneden bliver der lagt en ny bunke anmeldelser ud, og hun er ikke let at stille tilfreds, hvilket måske ikke er så underligt med den store mængde noveller, hun kommer igennem i løbet af et år. Tidligere anmeldte Lois Tilton noveller for The Internet Review of Science Fiction, men da det lukkede i februar 2010, var Locus Online hurtigt ude og kapre hende. Bemærk at man kun kan læse hendes anmeldelser på hjemmesiden og ikke i den trykte udgave af Locus, hvor det er Gardner Dozois og Rich Horton, som har tjansen.

Tangent Online udfylder en lignende funktion som Lois Tilton, men er bare væsentligt flere anmeldere om opgaven. Magasinets rødder går helt tilbage til 70erne, men har siden 1997 været på nettet.

Endelig vil jeg nævne SF Signal – en blog jeg tjekker dagligt for nyheder om alt inden for science fiction, fantasy, horror og dens afarter. De er blandt andet gode til at fortælle, hvornår de forskellige online magasiner har lagt nye noveller ud og gør det lettere at bevare overblikket.

Til sidst vil jeg gerne takke for de opmuntrende bemærkninger, jeg har fået undervejs. De gav mig helt klart lyst til at fortsætte, samtidig med at jeg håber, at jeg har åbnet folks øjne for, hvor meget god fiktion der findes ude på nettet. God læselyst!

Vi begynder med en tur i zoo

Et kig i arkiverne for 2011 afslører, at jeg var henne i slutningen af januar, før jeg havde skrevet årets første novelle. I den forstand er det positivt, at jeg allerede i går blev færdig med mit første stykke fiktion i 2012.

Jeg vil fortælle så meget, at det er en science fiction-novelle med titlen Zoo, som jeg har skrevet på i lidt over en måned, og at den lige nu fylder cirka 9200 ord. Yderligere detaljer må vente til den dag, hvor novellen forhåbentligt bliver offentliggjort et eller andet sted.

Men det, at jeg er nået frem til slutningen, er langt fra ensbetydende med, at jeg er færdig med historien. Forude venter redigeringsfasen, hvor jeg falder over slå- og stavefejl og korser mig over dårligt formulerede sætninger og ulogiske handlingstråde.

Men nu er jeg i det mindste i gang.

Et produktivt år

Med fem noveller og fem bogudgivelser blev 2011 mit mest produktive år rent skrivemæssigt.

Jeg fik skrevet følgende noveller:
En helt almindelig død (science fiction, 5700 ord)
Blomstervanding (horror, 3500 ord)
Arthur Solo (science fiction, 3500 ord)
Til deres dages ende (fantasy, 5100 ord)
Fortsættelse til et eventyr (fantasy, 7700 ord)

Desuden havde jeg noveller med i følgende antologier:
Langt ude i skoven var med i Velkommen til dybet (Tellerup)
Afhøring af offer nr. 5 var med i Ned i novellen (Dansklærerforeningens Forlag)
Skjoldmøer var med i Bag Adonais spejl (Kandor)
En helt almindelig død var med i Den nye koloni – Lige under overfladen 5 (Science Fiction Cirklen)
Blomstervanding var med i Dystre Danmark 2 (H. Harksen Productions)

Så hvorfor er jeg alligevel ikke tilfreds? Fordi jeg havde håbet, at jeg ville have skrevet mere.
Fem noveller er selvfølgelig bedre end 2010, hvor det kun blev til fire, men min ambition var faktisk at nå op på det dobbelte. Det hører også med til billedet, at Fortsættelse til et eventyr er en omskrivning af en novelle, jeg først skrev i 2010, så reelt set blev det til fire-en-halv.
Til gengæld holdt jeg mit nytårsforsæt om hele tiden at have gang i en novelle. I skrivende stund arbejder jeg på to science fiction-noveller, og min årstotal havde selvsagt set noget bedre ud, hvis jeg havde fået gjort dem færdig.

Hvad angår udgivelser, kan jeg bestemt ikke klage. 2011 blev året, hvor jeg for første gang udkom på professionelle forlag og tilmed modtog honorar for mine skriverier.
Dertil kom en række rosende anmeldelser, hvor mine noveller ofte blev fremhævet, og det er jo balsam for ens forfatter-ego.

Så hvad med 2012? Her er mit mål igen at få skrevet mere end året før, men jeg håber også på, at jeg kan få færdiggjort en novellesamling og – dyb indånding – komme i gang med en roman.

 

Subterranean Online

submag.jpgMin serie om online magasiner lakker mod enden, og jeg har selvfølgelig gemt det bedste til sidst: Subterranean Online.

I forhold til de andre magasiner, jeg har nævnt undervejs, falder Subterranean Online en smule udenfor. Magasinet “udkommer” hvert kvartal, men siden opdateres løbende, så det er aldrig helt til at vide, hvornår der bliver lagt nyt materiale ud. Subterranean Online udgives af forlaget Subterranean Press, som blandt andet er blevet kendt for deres lækre (og dyre) specialudgaver af kendte værker inden for de fantastiske genrer (f.eks. har de en særudgave af Dan Simmons’ The Terror til 500$).

Men Subterranean Press hører også til blandt de forlag, der udgiver novellesamlinger med forfattere som Caitlin R. Kiernan og Bruce Sterling – noget de store forlag næsten er holdt op med. De går heller ikke af vejen for at udgive kortromaner. Et eksempel på dette er Ted Chiangs Hugo-vindende novella The Lifecycle of Software Objects, som optrådte i magasinets efterårs-udgave i 2010 og siden udkom i bogform på forlaget.

På deres hjemmeside gør Subterranean Press det klart, at de ikke tager imod uopfordrede manuskripter. Med andre ord: hvis de er interesseret i at udgive en forfatter, kontakter de vedkommende og ikke omvendt. Det samme gør sig gældende med Subterranean Online, som heller ikke er et magasin, man bare kan sende sine noveller ind til. Det betyder til gengæld, at kvaliteten som regel er uhørt høj, fordi det kun er forfattere med en vis erfaring, der bliver bragt. Så det er ikke her, man skal søge hen for at finde rå, uprøvede talenter, selv om det er muligt at støde på nogle af de nyere navne, efter at de har bevist deres værd.

Et andet særkende ved Subterranean Online er, at historierne som oftest er meget lange. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at de overskrider de 10.000 ord. Ulempen ved det er, at det ikke er altid, at jeg får læst dem, fordi det føles mere overkommeligt at kaste sig over et par korte noveller hos Strange Horizons eller Lightspeed Magazine. Omvendt plejer det at være anstrengelserne værd, og Subterranean Online er et af de få steder på nettet, hvor man kan læse kortromaner,  selv om det også forekommer hos Tor.com og Clarkesworld.

Der findes faktisk også en bladudgave, kaldet Subterranean Magazine, som udkommer en gang om året og har et helt andet indhold end Subterranean Online, men det har jeg aldrig læst. Her følger en række eksempler på indholdet i online-udgaven af Subterranean:

Hannu Rajaniemi: Elegy for a Young Elk (forår 2010) – Subterranean Online redigeres af William Schafer, men det hænder, at han gør brug af gæste-redaktører. Det skete for eksempel i forbindelse med forårs-udgaven i 2010, hvor en af mine favorit-redaktører, Jonathan Strahan, tog over. Det førte til et nummer fyldt med fremragende historier af blandt andre Maureen McHugh, Damien Broderick, Daryl Gregory, Tom Holt og Peter S. Beagle, men der var også denne spøjse sag af finske Hannu Rajaniemi, som snart skulle vække opmærksomhed med sin debutroman The Quantum Thief.

Rachel Swirsky: The Lady Who Plucked Red Flowers beneath the Queen’s Window (sommer 2010) – Ligesom Catherynne M. Valente og Yoon Ha Lee er Rachel Swirsky en forfatter, man støder ind i rimelig ofte, når man læser fantastisk litteratur på nettet. Udover Subterranean kan hendes noveller findes på blandt andet Tor.com, Fantasy Magazine og Beneath Ceaseless Skies. The Lady Who Plucked… har ikke kun en lang titel, men er også Swirskys længste historie til dato og indbragte hende en Nebula for bedste novella i 2010. Den var i øvrigt også nomineret til en Hugo, men tabte her til førnævnte The Lifecycle of Software Objects af Ted Chiang, så ja, 2010 var et stærkt år for Subterranean-folkene.

K. J. Parker: A Small Price to Pay for Birdsong (vinter 2011) – Jeg har tidligere fremhævet denne novelle, men den fortjener at blive nævnt igen, da jeg stadig synes, at den hører til blandt det bedste, jeg har læst i år. En fascinerende fortælling om rivaliserende kunstnere, der bedst kan beskrives som en fantasy-udgave af Amadeus.

Alaya Dawn Johnson: Their Changing Bodies (sommer 2011) – Subterranean helligede sin sommer-udgave til YA-fiktion (Young Adult, dvs. litteratur for unge). Heldigvis var de fleste af historierne så gode, at der også var noget at hente for de knapt så unge læsere. Blandt højdepunkterne var noveller fra Karen Joy Fowler og Kelly Link samt denne fra Alaya Dawn Johnson om en sommerlejr, hvor drengene bogstavelig talt viser sig at være monstre. Heldigvis er pigerne ikke helt hjælpeløse og forsvarer sig ved hjælp af deres tamponer og menstruationsblod. Efter at have læst denne novelle vil du også vide, hvad en ookie cookie er, og bagefter vil du ønske, at du ikke gjorde. Og ja, målgruppen er teenagere…

K. J. Parker: Cutting Edge Technology: The Life and Sad Times of the Western Sword (efterår 2011) – Subterranean bringer ikke kun fiktion, men også anmeldelser og artikler. Et eksempel er dette essay om sværdets historie skrevet af førnævnte Parker, som her deler ud af sin viden om våben. K. J. Parker er i sig selv en interessant forfatter, eftersom vedkommende skriver under pseudonym, og meget lidt vides om hende (hvis der da er tale om en kvinde). En lille flig løftes i dette  interview med K. J. Parker.

Dette er det sidste regulære indslag i serien om online magasiner, men jeg afslutter den med et indlæg, hvor jeg samler op på nogle af de ting, der er sket undervejs, og nævner yderligere et par hjemmesider, som er værd at kigge på.

Vanvid på Facebook

DD2.jpgFå dage før jul ankom mit eksemplar af Henrik Harksens horror-antologi Dystre Danmark 2, der blandt andet indeholder min novelle Blomstervanding. Det er en samfundskritisk beretning om en mands sociale deroute i skyggen af finanskrisen, som… okay, jeg giver op, det er en novelle, der er skrevet udelukkende ved hjælp af Facebook-opdateringer.

Jeg har længe spekuleret på, hvordan jeg skal forklare, hvorfor jeg valgte at fortælle historien på den måde og er kommet frem til, at jeg lige så godt kan tage skridtet ud over kanten og begå endnu et faux pas. Derfor bringer jeg dette interview, som jeg har lavet med mig selv. Så kan det ikke blive mere navlebeskuende, hvilket jo er helt i de sociale mediers ånd:

En novelle kun fortalt gennem Facebook-opdateringer? Hvorfor?
Idéen opstod til dels, fordi jeg er fascineret over, hvad folk vælger at offentliggøre på Facebook. Nu er hovedparten af mine egne FB-venner rimeligt fornuftige mennesker, og jeg prøver selv at begrænse mine opslag til at handle om mit forfatterskab, men det hænder alligevel, at man kommer til at lukke ting ud, som måske burde være forblevet private. Desuden lod jeg mig inspirere af de mange “horror”-historier, man hører om Facebook – dvs. folk som kvajer sig ved at skrive afslørende ting, der kan koste dem job, venner og familie. Så Blomstervanding er historien om en mand, som starter på Facebook med en intention om at være en tilbageholdende bruger, men ender med at begå stort set alle de fejl, man kan lave, og betaler prisen for det.

Du er godt klar over, at den er pissesvær at læse?
Ja, jeg erkender, at der er en risiko for, at mange aldrig kommer i gang med novellen på grund af måden, den er skrevet på. Facebook-opdateringer er designet til at blive læst på en computerskærm og ikke på papir, så det er en kæmpe forhindring, man skal overvinde. Omvendt har det ikke skadet min novelle Afhøring af offer nr. 5, at den var skrevet som en afhøringsrapport. Indtil videre er den både blevet oversat til engelsk og genudgivet i en antologi fra Dansklærerforeningen.

Hvad med de læsere, som ikke kender til Facebook?
Det er selvfølgelig en anden svaghed ved novellen, at den fungerer bedst, hvis man i forvejen har et kendskab til Facebook. Det udelukker blandt andet hovedparten af min egen familie, men jeg håber, at det alligevel er muligt at følge med i handlingen, selv om der nok er nogle detaljer, der går tabt.

Tror du, at du er den første, som har skrevet en novelle på den måde, og får det dig til at føle dig genial?
Jeg kan garantere for, at jeg ikke er den første, selv om jeg ikke på stående fod kan nævne andre eksempler. Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at hvis du får en lys idé, så er der helt sikkert en anden, som også har fået den.

Din novelle Mordene på Katrina i den første Dystre Danmark var lige så meget science fiction som horror, og Langt ude i skoven fra Velkommen til dybet var skrevet i anden person. Hvorfor kan du ikke bare skrive horror på en normal måde i stedet for alt det andet pjat?
Tro mig, ingen er mere overrasket end jeg selv over min “manglende” evne til at skrive “normalt.” Jeg har altid opfattet mig selv som en traditionel fortæller, og jeg synes også, at de fleste af mine historier er fortalt nogenlunde ligetil. Men Afhøring af offer nr. 5 såede tilsyneladende et eller andet frø i mig, som gør, at jeg til tider føler trang til at mikse genrer og eksperimentere med fortælleformen. Det gør det mere interessant for mig at skrive og forhåbentligt også for læseren at læse. Hvis ikke, tja, så skulle det åbenbart ikke være os.

Læs et uddrag af Blomstervanding.

Alien Ghost Radio

Så har man prøvet det med. Science fiction-eksperten Niels Dalgaard var tirsdag i Radio24syvs kulturprogram AK 24syv for at tale om rumvæsener.

Blandt de mange eksempler, han nævnte, var min novelle Alien Ghost Ballet fra antologien Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3, som Science Fiction Cirklen udgav i 2009. Og ikke nok med det – han læste også et kort uddrag af novellen op i radioen!

Tak til Niels for de pæne ord og til Flemming Rasch, Lea Thume og Lise Andreasen for at gøre mig opmærksom på udsendelsen.

Lyt til udsendelsen her. (Niels Dalgaard begynder at tale om Alien Ghost Ballet efter cirka 20 minutter.)