Alien Ghost Ballet på scenen

Store nyheder! Som bekendt er en flok skoleelever i gang med at filmatisere min novelle Afhøring af offer nr. 5, og premieren er i slutningen af denne måned. Men nu kan jeg så afsløre, at en anden af mine noveller skal opføres som en danseforestilling.

Der er selvfølgelig tale om mit space opera-epos Alien Ghost Ballet, hvor en balletmester sendes til en fjern planet for at lave en opsætning af Svanesøen blot for at opdage, at han skal arbejde med dansere med tre ben!

Den præmis vakte interesse hos det nystartede dansekompagni Apollo 80, som arbejder på at fusionere moderne dans med science fiction. Foreløbig er det hele endnu kun på idéplanet, men der er blevet tilknyttet en spansk koreograf, Pilar Snar, og det hele ser meget lovende ud. Vi har i hvert fald nogle vilde idéer til kostumerne!

Jeg vender tilbage, når der er mere at fortælle.

PS Bemærk udgivelsesdatoen og prøv at bytte om på bogstaverne i koreografens og dansekompagniets (Apollo Firs) navn.

Etiket: ,
2 kommentarer til “Alien Ghost Ballet på scenen
  1. Hvad med en filmatisering? Jeg kan spørge Ole Bornedal, næste gang vi hænger ud…

  2. Henning Andersen siger:

    Man kunne også spørge Disney-studierne. Hvad fik de måske ikke ud af “Timernes Dans” i Fantasia (part 1)?

    Pjat. Det er selvfølgelig “enormt fedt”, hvis en SF-historie/novelle/fortælling kan “sprænge sig vej” ind i andre formidlingsformer. Der findes vistnok dog 3 SF-operaer, heriblandt Harry Martinsons “Aniara”, og 1 SF-ballet, SID.

    Så: – way to go, Lars

Skriv et svar