Året der gik 2014: Musik

For første gang i Rockklubbens historie var der dødt løb mellem de to øverste albums, da Årets Plade (som formandskabet insisterer på at kalde arrangementet) skulle kåres. Et rekordstort antal medlemmer – hele 15 styk – mødte op i Vejle, og efter tre omtællinger stod det klart, at både Sharon Van Ettens Are We There og St. Vincents selvbetitlede album havde fået lige mange point i den udenlandske afdeling. Sharon Van Etten blev dog kåret til vinder, da hun havde flere topplaceringer end St. Vincent.

I den danske afdeling gik sejren noget overraskende til The Minds of 99 foran Folkeklubben og MØ.

Se hele afgørelsen her

Og her er en video med vinderen:

Jeg kan dårligt klage over resultatet, for i mine ører skilte St. Vincent og Sharon Van Ettens albums sig klart ud fra resten i 2014. Faktisk kan jeg ikke sige, at jeg foretrækker den ene frem for den anden, så på min egen personlige top 10-liste deler de førstepladsen.

Mine top 10 udenlandske albums:
1. St. Vincent: St. Vincent  / Sharon Van Etten: Are We There
3. Lykke Li: I Never Learn
4. FKA Twigs: LP1
5. Damon Albarn: Everyday Robots
6. Aphex Twin: Syro
7. Sun Kil Moon: Benji
8. Jack White: Lazaretto
9. Future Islands: Singles
10. Coves: Soft Friday
Boblere: Warpaint: Warpaint, Angel Olsen: Burn Your Fire for No Witness, Lana Del Rey: Ultraviolence

Noter om musikåret 2014:

Årets danske: Jeg fik ikke hørt megen dansk musik, og af det jeg hørte, var der meget lidt, der for alvor fangede mig. Mine to favoritter var MØ med No Mythologies to Follow og The Minds of 99, så også her var jeg tilfreds med Rockklubbens afgørelse.

Årets koncerter: Lykke Li og Mogwai på Roskilde Festival samt St. Vincent i Store Vega.

Årets opdagelse 1: FKA Twigs og hendes dystre, minimalistiske, avantgarde-R&B var en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til en genre, der ofte forfalder til overproduktion og sin hang til at stryge publikum med hårene. Umiddelbart virker det ironisk, at FKA Twigs har en baggrund som danser, for hendes musik er ikke speciel dansevenlig, men det er kun, indtil man ser hendes egen koreografi, og så giver det hele pludselig mening. Her er videoen til singlen Video Girl, som også inkluderer sangen Preface, der indleder albummet LP1:

Årets opdagelse 2: Koncerten med St. Vincent i Store Vega var ikke kun en af årets bedste, men den betød også, at jeg blev introduceret til opvarmningsbandet Coves og deres fremragende debutalbum Soft Friday.

Årets opdagelse 3: De laver andet end pop i Asien! Da jeg indledte Roskilde Festival med at se det koreanske band Jambinai, havde jeg ingen anelse om, at jeg ville nå at komme til to koncerter med dem i 2014. Men det blev tilfældet, da de vendte tilbage til Danmark i december og spillede på Loppen, hvor jeg kort forinden også havde oplevet det japanske band Mono. Begge bands beviste desuden, at man sagtens kan spille rock, selv om man sidder ned på scenen. Her er en optagelse med Jambinai fra Roskilde:

Årets adieu: Et af mine yndlingsband, Crystal Castles, gik i opløsning, og det samme gjorde en anden personlig favorit, Giana Factory. Jeg var til sidstnævntes afskedskoncert, som meget sigende fandt sted i et halvfyldt Lille Vega.

Årets skuffelse: Warpaints andet album, Warpaint, befinder sig lige uden for min top 10, så helt dårligt er det ikke, men jeg må indrømme, at jeg havde forventet noget mere efter debutalbummet The Fool, der var min favoritudgivelse i 2010. Det krævede rigtig mange gennemlytninger af Warpaint, før det åbnede sig for mig, og det havde jeg næppe orket, hvis jeg ikke havde været fan af bandet. Jeg havde også set frem til deres koncert på Roskilde Festival, men den nåede heller ikke de forventede højder på grund af problemer med lyden. Og som prikken over i’et var de nødt til at aflyse deres Europa-turné i november, hvilket gik ud over koncerten i Store Vega, som jeg havde billet til. Her er deres dobbeltvideo, som både inkluderer sangene Disco/Very og Keep It Healthy. Jeg ved ikke, om det er en ny trend, men FKA Twigs gør som nævnt det samme med Preface/Video Girl, hvor hun kombinerer to sange i én video, selv om de ikke har noget med hinanden at gøre på albummet.

Etiket: , , , , , , , , , , , , ,