Monthly Archive for august, 2011

Reading Festival

Published on 31. august 2011 in Musik. 1 Comment Tags: , , , , , , .

Hjemme igen fra en uges ferie i England, hvor højdepunktet var Reading Festival – en festival på størrelse med Roskilde og den næststørste i England efter Glastonbury (som et kuriosum holdes Reading samtidig med Leeds Festival, der har nøjagtig samme program). Mit valg af feriemål skyldtes følgende fem grunde:

1. Muse: Idéen til at tage til Reading opstod, da jeg i foråret var inde på Muses hjemmeside og så, at de skulle optræde på festivalen som et af deres sidste spillejob på den nuværende turné. Siden viste det sig, at Muse ville fejre, at det i år er 10 år siden, at de udgav Origin of Symmetry, så de indledte Reading-koncerten med at spille hele albummet fra ende til anden. Eftersom jeg allerede havde set bandet to gange inden for de seneste to år (i Parken og på Roskilde), var det blot en ekstra bonus, at koncerten ikke lignede de øvrige. Af de seks gange, jeg nu har oplevet Muse live, vil jeg sige, at denne her helt klart hører til blandt de bedste – hvis ikke den bedste.

2. Warpaint: Muse var lokkemaden, men det var, da jeg så, at Warpaint også var på plakaten, at jeg for alvor besluttede at tage af sted. Jeg opdagede pige-kvartetten fra L.A. sidste efterår, og de er siden gået hen og blevet et af mine favoritbands. Desværre missede jeg deres koncert i København, så Reading var min første mulighed for at se dem live. De levede fuldt op til mine forventninger og gav en kuldegysende god koncert med deres uforudsigelige sange. Efterfølgende hilste jeg på bandet i musikmagasinet NMEs telt og fik deres autografer, så det gjorde blot hele oplevelsen endnu større. Fun fact: Bandets bassist, Jenny Lee Lindberg, er lillesøster til skuespilleren Shannyn Sossamon (A Knight’s Tale og 40 Days and 40 Nights), som selv var medlem af Warpaint, inden filmkarrieren tog fart.

3. Pulp: Jarvis Cocker og co. har fundet sammen igen, men ser desværre ikke ud til at lægge vejen forbi Danmark. Det er en skam, for Pulp var i topform på Reading, hvor halvdelen af underholdningen bestod af Jarvis Cockers kommentarer mellem sangene, som for det meste handlede om sex. Undervejs nåede han også at have samleje med forstærkerne, inden publikum fik lov at eksplodere til Common People -  i mine ører en af de bedste popsange, der nogensinde er skrevet. Og minsandten om Jarvis Cocker ikke også dukkede op under den efterfølgende koncert med The Strokes, hvor han gæsteoptrådte på en coverversion af The Cars-sangen Just What I Needed.

4. Hjemmebanefordelen: Et er at se et britisk band i Danmark, noget andet er at opleve dem i hjemlige omgivelser. Et band som Muse er efterhånden blevet store herhjemme, men i England er de giga-populære. Noget af det største ved at være på Reading var at høre publikum synge med på sangene – ikke mindst fordi de kunne hele teksten og ikke kun omkvædene. Første gang, jeg blev mindet om, hvorfor jeg var taget af sted, var under fredagens koncert med White Lies, som var så meget bedre, end da jeg så dem i KB Hallen tidligere i år. Et andet eksempel var Elbow, som spillede på Main Stage søndag aften før Muse. Prøv at lytte til fællessangen i dette klip:

5. London: Så vidt jeg kan regne ud, var det 10 år siden, at jeg sidst havde været i London. Derfor indledte jeg min ferie med et par dage i storbyen, inden jeg tog ud til mudderet og musikken på Reading. Udover at belaste min i forvejen overfyldte reol med indkøb i Forbidden Planet og HMV fik jeg besøgt både Tate Britain og Tate Modern, som begge har den udprægede fordel, at der er gratis adgang. Jeg fik også set British Library’s udstilling om science fiction, Out of this World. Endelig prøvede jeg forgæves at få billet til Richard III på Old Vic, hvor Kevin Spacey i titelrollen genforenes med American Beauty-instruktøren Sam Mendes. I stedet måtte jeg tage til takke med Legally Blonde – The Musical, som var ganske underholdende og fulgte filmen ret godt.

Klik her for at se mine billeder fra Reading Festival.

Nogle minusser? Vejret kunne selvfølgelig godt have været bedre, og det var trættende at gå rundt i gummistøvler under hele festivalen, fordi jeg havde været ude for nøjagtig det samme på Roskilde i år. Og så gik jeg endnu en gang glip af en koncert med Crystal Castles. Det var dem, jeg var på vej til at se i efteråret, da min bil brød sammen på motorvejen, og da de spillede på Northside i Århus tidligere på sommeren, faldt det sammen med en skrivedag i Fantastiks skrivegruppe. På Reading lå deres koncert uheldigvis samtidig med Pulps, og jeg vurderede, at det måske ville være sidste gang, jeg fik lejlighed til at opleve Jarvis Cocker og co. sammen. I stedet må jeg nøjes med dette klip fra BBC, hvor Crystal Castles i øvrigt spiller det nummer, jeg bruger som ringetone.

Gratis læsestof

Published on 23. august 2011 in Fantasy, Noveller and Science fiction. 0 Comments Tags: , , , , , .

Det er efterhånden et par måneder siden, jeg sidst har læst en roman (Sleepless af Charlie Huston), men det er ikke ensbetydende med, at jeg helt er holdt op med at læse bøger. I stedet er det blevet til til et par antologier og novellesamlinger, tre numre af Fantasy & Science Fiction samt en masse noveller på nettet.

Jeps, der findes masser af læsestof kun et par klik væk herfra, og bare fordi det er gratis, er det ikke ensbetydende med, at det er dårligere end det, man kan finde i de trykte magasiner. Faktisk synes jeg, at det er i netmagasinerne, at den mest spændende udvikling inden for noveller i de fantastiske genrer finder sted i dag, og flere af de nye navne inden for science fiction, fantasy og horror har fået deres debut dér.

Her er, ifølge min mening, nogle af de mest bemærkelsesværdige noveller, som er blevet udgivet på nettet i 2011. Jeg har primært valgt historier, som eksperimenterer med formen og fortælles på utraditionel vis:

Choose Your Own Adventure af Kat Howard (Fantasy, april 2011)
Jeg har tidligere gjort opmærksom på Kat Howards novelle (i dette indlæg), som på original og vellykket vis anvender formen fra Du er hovedpersonen-bøgerne, men den fortjener endnu et hip herfra.

The Wolves of Brooklyn af Catherynne M. Valente (Fantasy, juli 2011)
Fantasy har i det hele taget bragt mange gode historier i år. Et andet eksempel er denne skæve beretning om en ulve-invasion af New York. Catherynne M. Valente er i øvrigt æresgæst på Åcon i 2012.

Woman Leaves Room af Robert Reed (Lightspeed, marts 2011)
Mens Fantasy, som navnet antyder, kun bringer fantasy-noveller, er søster-magasinet Lightspeed helliget science fiction. En af de stærkeste noveller indtil videre er veteranen Robert Reeds beretning om en computersimulation af en afdød mand, der får et noget længere liv, end nogen havde forestillet sig.

Items Found in a Box Belongning to Jonas Connolly af Laura E. Price (Strange Horizons, april 2011)
Strange Horizons er et af de ældste webzines på markedet, og de er stadig leveringsdygtige i læseværdige noveller, selv om de har tabt terræn i forhold til de nyere konkurrenter. Laura E. Price fortæller en smuk historie om pirater og luftskibe gennem breve, avisudklip og uddrag fra dagbøger.

Ragnarok af Paul Park (Tor.com, april 2011)
Hvis man ikke kan finde på andet, kan man da altid skrive et digt! Paul Park er gået de islandske sagaer i bedene og har forfattet dette epos om blodig hævn i et fremtidigt Island. Med garanti den eneste af sin slags i 2011.

A Vector Alphabet of Interstellar Travel af Yoon Ha Lee (Tor.com, august 2011)
Ikke en fortælling i traditionel forstand, men mere en beskrivelse af forskellige rumrejsende civilisationer, hvoraf den ene er mere besynderlig end den anden. Amerikansk-koreanske Yoon Ha Lee står også bag Ghostweight (Clarkesworld, januar 2011), der handler om noget så særpræget som flyvende origami-krigsdrager.

Trois morceaux en forme de mechanika af Gord Sellar (Clarkesworld, juli 2011)
Apropos Clarkesworld, som netop for andet år i træk har vundet en Hugo for bedste semiprozine, så er det også her, man kan læse denne novelle om en verden, hvor maskinerne har udryddet menneskeheden. Det er langt fra nyt inden for science fiction, men det er sjældent fortalt mere poetisk – og så følger der endda et stykke musik med!

A Small Price to Pay for Birdsong af K. J. Parker (Subterranean, vinter 2011)
Jeg slutter af med denne novelle, som hverken bryder nye grænser eller leger med formen (det skulle da lige være forfatteren selv, som skriver under pseudonym, og hvis køn tilmed er ukendt). Til gengæld er det en af de bedste, jeg har læst i år, hvis ikke den bedste. En fascinerende fortælling om rivaliserende kunstnere, medfødt talent og kunstens vilkår.

Så giv den og de andre historier en chance – og når du alligevel er inde på siderne, så kig dig omkring. Du vil ikke fortryde det.

Skriv med speederen i bund

Published on 17. august 2011 in Bøger, Horror, Noveller and Science fiction. 4 Comments Tags: , .

Jeg har fået skrevet en novelle! Endda i løbet af kun to dage og bogstavelig talt med speederen i bund og hovedet under armen. Det er så også blevet derefter. Resultatet er mildt sagt uortodokst og temmelig indforstået og kan vel bedst beskrives som et frontalt sammenstød mellem Pulp Fiction og Star Wars.
Indtil videre har den cirka 3500 ord lange novelle fået titlen Arthur Solo, og jeg har absolut ingen idé om, hvad jeg skal gøre med den, da den ikke rigtig passer ind nogle af de steder, hvor jeg plejer at sende mine ting hen.

Nu var formålet med novellen heller ikke at frembringe et mesterværk, men mere at se om jeg kunne skrive noget kort og hurtigt.
Et af mine mål for i år var nemlig at få øget min produktion, men indtil jeg fik fyret Arthur Solo af, var det kun blevet til to noveller. Den ene er En helt almindelig død, som netop er udkommet i Den nye koloni – Lige under overfladen 5, mens den anden er Blomstervanding, som er med i den kommende gyserantologi Dystre Danmark 2.
Derudover har det desværre stået lidt sløjt til med skriveriet, selv om det kan se ud som om, at jeg får skrevet og udgivet en masse for tiden. Men det snyder, for det er for det meste noveller fra sidste år (og faktisk også fra 2008 og 2009), som er kommet på tryk.

Efter en skrivedag i Fantastiks skrivegruppe i juni kom jeg dog i gang med en novelle, som jeg fortsat skriver på. Det er en science fiction-sag med horror-elementer (kodeord: varulve på månen), som foreløbig er på omkring 7000 ord, men den er langt fra færdig og ender nok på den anden side af de 10.000 ord.
Problemet er, at jeg lige som med Arthur Solo heller ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre med den. Novellen bliver for lang til Lige under overfladen-serien, hvor historierne højst må være på 10.000 ord, og da jeg allerede har brudt den grænse en gang før (med den 20.000 ord lange Alien Ghost Ballet), tvivler jeg på, at jeg får lov til at gøre det igen.
De øvrige antologier, jeg har skrevet til, plejer heller ikke at bringe så lange noveller. Men på den anden side giver det mig mulighed for at få opbygget et lager af historier til en eventuel novellesamling.

Nyt blod i Himmelskibet

Published on 17. august 2011 in Bøger, Fantasy, Film og musik, Horror and Noveller. 0 Comments Tags: , , .

Himmelskibet nr. 29 er udkommet og indeholder denne gang en dobbelt-anmeldelse af undertegnede, hvor jeg ser nærmere på to pakistanske horrorfilm, Hell’s Ground og Dracula in Pakistan. Ingen af dem kan ligefrem betegnes som mesterværker, men Hell’s Ground giver et interessant indblik i det pakistanske samfund (hvis man ser bort fra zombierne og den burkaklædte morgenstjerne-svingende morder), mens Dracula in Pakistan er nogenlunde tro over for Bram Stokers klassiker (hvis man ser bort fra sang- og dansescenerne).

Mere glædeligt er det, at Himmelskibet nr. 29 har hele fire noveller med, hvoraf de to er skrevet af forfattere, som er nye for mig. Jeg debuterede selv i Himmelskibet nr. 14 tilbage i sommeren 2007 med Fru Jensen og den nydelige mand, og bare det at se min historie på tryk gav mig helt klart lyst til at skrive videre.
Derfor er det positivt at se, at magasinet stadig fungerer som et sted, hvor danske fantastik-forfattere kan prøve sig selv af.

Blandt de fire noveller finder man Ismånens rædsler, der er så lang, at det kun er første del, der bringes i dette nummer. Den er skrevet af Martin Schjønning, som også er med i Velkommen til dybet. Tilbage i marts lavede jeg et indlæg, hvor jeg præsenterede de 13 øvrige forfattere i gyserantologien.
På det tidspunkt var det ikke alle, som havde egen hjemmeside, men efterfølgende har jeg opdaget, at både Martin Schjønning og Freddy E. Silva har fået deres egne forfatterblogs. Martin var så venlig at gøre mig opmærksom på sin, schjoenning.com, mens jeg selv fandt frem til Freddys, www.freddyesilva.dk, der ser vanvittig flot og avanceret ud. Tjek endelig dem begge og alle de andres.

Freddy E. Silva og jeg er også begge med i fantasy-antologien Bag Adonais spejl, hvor han er manden bag titelnovellen. Bogen har nu fået en lektørudtalelse og endda en af de bedre af slagsen, hvilket forhåbentlig kan bane vejen for, at den kommer ud på bibliotekerne. Her er konklusionen:
“Interessant og bred omend en anelse uhomogen samling fantasy-noveller af danske forfattere med en række gode indslag.”

Døden åbner ballet

Published on 15. august 2011 in Bøger, Noveller and Science fiction. 0 Comments Tags: , , , .

Den-nye-koloni.jpgFemte bind i Science Fiction Cirklens antologi-serie Lige under overfladen er netop udkommet, og min novelle En helt almindelig død har fået æren af at være samlingens første historie.
Det er fjerde gang, jeg er med, og jeg kan med glæde konstatere, at jeg har fået selskab af flere bekendte navne – blandt andet fra Fantastiks skrivegruppe – men at der heldigvis også støder nye folk til, så det ikke bliver en lukket klub.

Ifølge antologiens redaktør, Carl-Eddy Skovgaard, modtog han i år 57 noveller fra 46 forfattere, mens han i 2010 fik 51 noveller fra det samme antal forfattere. Ud af de 57 har han udvalgt 24 historier, som er kommet med i samlingen, men han skriver også i sit forord, at det er blevet sværere at sortere nogen fra.
Niveauet hæves for hver udgivelse, og det er selvfølgelig godt nyt for dansk science fiction, men egentlig også for mig, fordi det betyder, at jeg ikke bare kan hvile på laurbærene.

En af udfordringerne med at skrive til Lige under overfladen-serien er at blive ved med at udvikle sig og undgå gentagelser.
Denne gang fik jeg lyst til at prøve kræfter med en fjern fremtids-historie, fordi mine hidtidige science fiction-noveller alle finder sted i den nære fremtid. Selv min space opera-novelle Alien Ghost Ballet fra Lige under overfladen 3 foregår i en ikke så fjern fremtid, selv om hovedparten af handlingen udspiller sig på en fremmed planet.
Det svære ved at bevæge sig langt ud i fremtiden er, at man som forfatter kan ende med at skrive en historie, der er lige så meget fantasy som science ficition, fordi verden  har ændret sig så meget, at den ikke kan sammenlignes med den, vi kender. På den anden side giver det mulighed for virkelig at teste læserens forestillingsevner til det yderste.

I tilfældet med En helt almindelig død valgte jeg at fokusere på en enkelt problemstilling: retten til at dø. Novellen skal hverken opfattes som værende for eller imod aktiv dødshjælp, men mere som et forsøg på at tænke den nuværende udvikling ud i det ekstreme.
Befolkningen i vores del af verden lever generelt længere end de forrige generationer, og nutidens børn har gode chancer for at blive over 100 år. Samtidig er lægerne blevet bedre og bedre til at holde folk i live, selv om de lider af sygdomme eller befinder sig i tilstande, der gør, at de knapt nok kan siges at have et liv.
I novellens fremtid – som er 1300 år fra i dag – har teknologien gjort det muligt at forlænge folks levetid i sådan en grad, at de i princippet kan leve for evigt. Faktisk er det blevet mere besværligt at få lov til at dø end at leve, hvilket hovedpersonen opdager, da han føler sig mæt af dage.
Men efter at have løbet panden mod utallige mure ender han til sidst hos et firma, der yder en meget speciel service for folk i hans situation, men selv det viser sig ikke at være helt enkelt…

Så hvad ville du gøre, hvis du fik mulighed for at vælge din egen død?

 

Du kan læse et uddrag af En helt almindelig død her.

Læs Science Fiction Cirklens pressemeddelelse om Den nye koloni – Lige under overfladen 5.

Fra aliens til månepiger

Published on 1. august 2011 in Bøger, Noveller, Science fiction and Skrivetips. 0 Comments Tags: , , , .

proxima93.jpgDet nye nummer af science fiction tidsskriftet Proxima er udkommet og indeholder blandt andet en anmeldelse af Ingenmandsland – Lige under overfladen 4. Det kan virke lidt sent at anmelde en antologi nu, hvor nummer fem i serien er lige på trapperne, men Proxima kommer kun to gange om året, og Ingenmandsland blev et par måneder forsinket og blev først udgivet i november 2010, så det er forklaringen. Anmelderen, Joen Juel Jensen, har følgende at sige om mit bidrag, Portræt af en månepige:

“Lars Ahn Pedersen, der sidste år (det var faktisk i 2009, red.) leverede det uden sammenligning længste (min 20.000 ord lange novelle Alien Ghost Ballet, red.) – og efter min mening et af de bedste – bidrag er også med i år, hvor han dog har forsøgt at begrænse sig lidt. Jeg synes ikke, Portræt af en månepige, kommer helt på højde med novellen fra i fjor, men den er velskrevet og spændende. Den er en variation over et gammelt tema: Jordens kolonister på et andet himmellegeme ønsker mere selvstændighed i forhold til Jorden.”

Jeg kan kun give anmelderen ret i, at Portræt af en månepige ikke er på højde med Alien Ghost Ballet, men det har heller aldrig været meningen, at de to skulle sammenlignes. Faktisk satte jeg mig følgende mål, da jeg gik i gang med novellen: 1. Den skulle være under 10.000 ord (det lykkedes med nød og næppe). 2. Den skulle ikke være space opera som Alien Ghost Ballet.  3. Den skulle være mere afdæmpet og jordbunden i sin tone (selv om den foregår på Månen).

Selv føler jeg, at jeg nåede mine mål med Portræt af en månepige, og det var en morsom udfordring at skrive en novelle om en person, som man rent faktisk aldrig møder, men kun får beskrevet via andres historier. Det var også en lærerig oplevelse, fordi det undervejs gik op for mig, at jeg havde begået en fejl. Til at begynde med anvendte jeg en jeg-fortæller, men efter at have skrevet cirka en tredjedel af novellen måtte jeg erkende, at fortællestemmen ikke fungerede. Problemet var simpelthen, at den mindede for meget om fortælleren i Alien Ghost Ballet, og så var jeg alligevel i gang med at gentage mig selv. Begge hovedpersoner er midaldrende mænd, som efter en karrieremæssig nedtur (en balletmester i Alien Ghost Ballet og en journalist i Portræt…) modvilligt påtager sig en opgave, der bringer dem i kontakt med et hunkønsvæsen (en dansende alien og en månepige), som giver dem ny inspiration. Lighederne mellem de to historier var tæt på at få mig til at skrotte Portræt af en månepige, men så ændrede jeg fortælleren til tredje person (han), og det gav novellen en helt anden tone, som jeg bedre kunne leve med. For eksempel var den oprindelige jeg-fortæller meget bitter og sarkastisk lige som fortælleren i Alien Ghost Ballet, men ved at tvinge mig selv til at beskrive ham set udefra kom han til at virke anderledes.

Så et lille skrivetip på falderebet: hvis din historie ikke fungerer, så kan løsningen være at ændre fortællestemmen eller -vinklen.