Monthly Archive for august, 2010

Dagbog fra Seoul 5

Fredag: Hjælp! Min indre filmnørd har fuldstændig overtaget mit ophold i Seoul – og nej, det betyder ikke, at jeg har været i biografen igen. I stedet har jeg besøgt Korean Film Museum, som ikke just kan siges at have en central beliggenhed i Seoul. Tværtimod kræver det en times rejse med metro OG bus for at nå dertil, men så har jeg også prøvet det. Problemet med busserne er, at skiltene modsat i metroen ikke er oversat til engelsk, men heldigvis siges næste stoppested over højtalerne. Derudover er det let nok, og hvis man har et T-card, er det endnu lettere.
Korean Film Museum er en del af Korean Film Archive (KOFA) og befinder sig i en ny bydel kaldet Digital Media City. Jeg har faktisk været der før i forbindelse med mit efteruddannelseskursus, så stedet var ikke fremmed for mig. Selve museet er ikke særlig stort, og man skal nok være temmelig vild med koreansk film for at få noget ud af besøget, så det er selvfølgelig et museum lige efter mit hjerte. Der er gratis adgang, og man skal ikke lade sig slå ud af, at samtlige skilte er på koreansk, for man kan også få udleveret en audio-guide på engelsk i form af en lille mp3-afspiller (igen gratis), som fortæller én hele historien. KOFA har sin egen biograf, der viser koreanske klassikere, og i billetsalget kan man købe instituttets dvd-udgivelser, men de findes også ude i butikkerne. Det eneste, jeg savner, er en decideret souvenirbutik, hvor man kan købe plakater, postkort og andre filmrelaterede effekter.
Resten af dagen vandrer jeg rundt i kvarteret omkring Bongsan Guesthouse. Det er markant anderledes, end hvad jeg ellers har set af Seoul og er fyldt med caféer, gallerier og små butikker med brugskunst og specialdesignet tøj. Benytter også lejligheden til et genvisit hos Seoul Selection, nu hvor jeg kun bor små 10 minutters gang derfra.
Ellers har folkene på Bongsan Guesthouse vasket nogle af mine t-shirts, da jeg var ved at løbe tør for rent tøj. Manageren har oplyst, at jeg i morgen skal flytte over i Bongsan Guesthouses anden afdeling og igen får selskab af Go. Men vi er åbenbart ikke de eneste, som bliver flyttet rundt på den måde. Ved morgenmaden mødte jeg en gruppe spaniere, som fortalte, at de havde boet i et nyt værelse hver dag under deres ophold på stedet.

Lørdag: Voldsom regn fra morgenstunden. Go drager tidligt af sted, da han skal på tur til DMZ. Jeg spiser morgenmad med en fransk familie og får flyttet mine ting over til Bongsan Guesthouse nummer to (BG2). I mellemtiden er det holdt op med at regne, men jeg beslutter mig for at vælge en indendørs aktivitet og tager til det kæmpestore COEX Mall. Ikke alene rummer stedet en Hyundai Department Store (ja, de laver også andet end biler) og et underjordisk butikscenter, der ifølge Lonely Planet er Asiens største. Her er også en biograf, hoteller, konferencecenter, et akvarium og et kimchi-museum. De to sidstnævnte er mine egentlige mål, men da jeg ser den alenlange kø til akvariet, dropper jeg den idé. I stedet bliver det til en tur i kimchiens historie, som er ganske fascinerende, men hurtigt overstået. Fik kimchi til morgenmad for første gang, så til frokost spiser jeg kinesiske dim suns i en restaurant, der tilsyneladende er opkaldt efter Jackie Chan.
Da jeg vender tilbage til BG2, er der lidt forvirring med hensyn til, hvilket rum jeg skal være i. Får en snak med ejeren, en kvindelig professor, som underviser i traditionel koreansk kunst. Prøver at komme på nettet, men der er ingen wifi, selv om der sidder et mærkat med ordene “Wifi zone” på døren. Ejeren indrømmer, at hun aldrig har fundet ud af, hvordan det virker. Går derfor de 100 meter ned ad vejen til BG1 med min bærbare og får her at vide, at jeg kan flytte tilbage igen i morgen, da de har fået et afbud.
Tilbringer aftenen i selskab med Kasper Eriksen, som jeg mødte under Gathering i sidste uge. Han er fra Roskilde, men læser historie på Syddansk Universitet. Det sidste halve år har han dog boet i Seoul for at lære koreansk. Han har også prøvet at bo i Sct. Petersborg, hvorfra han kan fortælle rædselshistorier om russiske kollegier med rotter og kakerlakker som bofæller. Bliver mere og mere glad for boligforholdene i både Seoul og Danmark.

Søndag: Har fået problemer med mit Visa-kort i hæveautomaterne, som bliver ved med at påstå, at jeg har overskredet det beløb, der må hæves på det. Så er det godt, at jeg også har taget mit Mastercard og American Express med, men se om jeg kan finde dem i kufferten! Starter dagen med 40.000 won i pungen (cirka 200 kr.) og bliver derfor virkelig nødt til at tænke over, hvor jeg vil tage hen. Overvejer 63 Building – en 63 etager høj bygning – og Noryangjin fiskemarked, som ligger hans lige ved siden af. Nævner mine planer for Go, som er virkelig hooked på fiskemarkedet, indtil koreanske veninde sms’er til ham, at det er lukket om søndagen.
Tager derfor selv ud til 63 Building, som også rummer et akvarium og en IMAX-sal. Nøjes med at købe billet til udsigtsstedet på 60. sal, der samtidig huser et kunstgalleri. Heldigvis er det nogenlunde klart vejr i dag, så jeg får ikke alene set Seoul oppefra i dagslys, men også store dele af de omkringliggende forstæder og bjerge.
Da jeg vender tilbage til Bongsan Guesthouse 2, er min pengebeholdning nede på 15.000 won, og jeg begynder at blive en smule bekymret. Flytter min bagage over til BG1 og går kufferten igennem en gang til. Finder endelig de to ekstra kreditkort og løber ud og hæver 200.000 won. Koreanske hæveautomater kan godt være lidt besværlige, da det ikke er alle, som tager imod udenlandske kort, men det kan hurtigt afgøres ved at se, om man overhovedet kan vælge at få sine instrukser på engelsk.
Falder i snak med en af de andre gæster, en skotte med kinesiske rødder ved navn Eddie, som er lidt nede. Han er taget til Korea for at møde sin eks-kæreste, en koreansk pige, og nu har hun meddelt, at hun ikke har lyst til at se ham mere af årsager, han ikke helt kan gennemskue. Så Eddie befinder sig i en fremmed by, hvor han ikke kender et øje. Manden trænger tydeligvis til at snakke med nogen, så jeg tager ham med ud i byen og viser ham Cheonggyecheon, som han er meget betaget af. Vi passerer også den brede allé op til kongepaladset Gyeongbokgung, som normalt er en stærkt trafikeret gade, men denne aften er spærret af på grund af en markering af 60-året for Koreakrigens udbrud. I den anden ende ved Seoul Plaza er der tilsyneladende en eller anden form for massegudstjeneste med en prædikant, der taler meget højt og insisterende. Men ellers får Eddie lov til at lette sit knuste hjerte, og vi får drukket et par øl, og det var så min sidste aften i Seoul.

Lidt flere billeder fra Seoul

Jeg har haft lidt problemer med at uploade billeder på både Lotte Hotel og hos Seoul Backpackers, fordi internettet har drillet, men her hos Bongsan Guesthouse virker den trådløse forbindelse som en drøm, selv om det er det billigste og mindst luksuriøse sted af de tre.

Så her er lidt flere billeder, omend der kun er 13 nye i forhold til de 27, jeg lagde ud for en uge siden. Min konto hos Flickr tillader kun 100 mb om måneden, og den grænse har jeg allerede nået. Bemærk i øvrigt forskellen på mine tre overnatningssteder.

Billeder fra Seoul.

Og her er lidt yderligere billeder af mine værelser, som jeg har lagt ud på Facebook. Nogle af dem er gengangere, men flere af dem er nye.

Sleeping in Seoul på Facebook.

Dagbog fra Seoul 4

Tirsdag: En ret mislykket dag. En af fordelene ved at rejse på egen hånd er, at man kan tage hen til steder, hvor man ellers ikke vil få lokket andre med. Et sådant sted er Ariang Movie Street, som er opkaldt efter Ariang – en af de første koreanske spillefilm fra 1926. Ud fra beskrivelsen i guidebogen skal jeg ikke forvente den store oplevelse, og det er det sandt for dyden heller ikke. Fortovene er belagt med aftryk af filmplakater – i den ene side koreanske film og i den anden side udenlandske klassikere – men ellers er der ikke megen filmatmosfære over kvarteret.
Næste mål er at finde et sted at sove for resten af opholdet. Området omkring Insadong rummer flere guesthouses, så jeg tager derhen. Jeg finder tre lige ved siden af hinanden og vælger Seoul Hostel, da det ser nyere ud end de andre. Pigen i receptionen viser mig et af værelserne, og jeg betaler for fire nætter. Hun nævner, at stedet bliver godt fyldt op, da der snart er koncert med en populær koreansk sanger, som tiltrækker mange gæster fra Kina og Taiwan – en oplysning der senere skal vise sig at få uheldige følger.
Sætter derefter kurs mod Techno Mart, et stort marked for elektronik, der lige som Ariang Movie Street ligger i en del af Seoul, hvor de færreste turister finder hen. Med god grund skal det vise sig, for der er ikke meget at se på. Symptomatisk for min dag viser det sig, at jeg har valgt at tage hen til Techno Mart lige præcis på en dag, hvor det holder lukket.
Da jeg kommer tilbage til Seoul Backpackers, bliver jeg til min store overraskelse mødt af pigen fra Seoul Hostel, som har ventet på mig i lobbyen i to timer. Hun fortæller, at hun har lavet en fejl, og at de alligevel ikke har nogen ledige værelser. Hun beklager mange gange og giver mig pengene tilbage. Jeg spørger forbløffet, hvordan hun fandt frem til mig, og hun svarer, at jeg havde nævnt, at jeg bor på et guesthouse i Namdaemun, og det var åbenbart nok. På den ene side er jeg lidt paf over, at hun har gjort sig så store anstrengelser, men omvendt ærgrer det mig, at jeg nu er sendt tilbage til start.

Onsdag: En dag i kulturens tegn. Første punkt er at få løst min overnatningsproblem. Tager tilbage til det samme område som dagen før og forsøger mig hos nogle af Seoul Hostels naboer. De er alle fyldt op. Prøver derefter i det nærliggende Bukchon Hanok Village, hvor der er en del guesthouses, som er opført i den traditionelle Hanok-stil. Her er der allerede bingo det første sted, Bongsan Guesthouse.
Med den del på plads er det tid til mere sightseeing. Jeg føler trang til noget finkultur og beslutter mig for at slå to fluer med et smæk: Seoul Museum of Art og National Museum of Contemporary Art, som ligger et stenkast fra hinanden. Sidstnævnte er en del af Deoksugung-paladset, så det tager jeg med i købet, selv om jeg allerede har besøgt det langt større Gyeongbokgung på min forrige Korea-tur og føler, jeg har set nok paladser. National Museum… har en udstilling om realisme i asiatisk billedkunst, mens Seoul Museum of Art både har billedhuggeren Auguste Rodin (ham med Tænkeren) og fotografen Man Ray på programmet. Rodin-udstillingen har desværre kun tekster på koreansk, så jeg får mere ud af Man Ray-delen, som også viser billeder af fotografer, der har ladet sig inspirere af ham.
Inden jeg tog af sted, havde jeg et ønske om at gå i biografen i Korea. Det får jeg opfyldt i aften, da jeg tager til det kæmpestore butikskompleks, iPark Mall, der omkranser Yongsan Station. Her har biografkæden CGV en af sine biografer, som tilmed har en IMAX-sal. I den vises Christopher Nolans Inception, så den vælger jeg, selv om jeg allerede så den lige inden, jeg tog til Korea. Men det er helt klart en film, som kan tåle et gensyn, og den er lige så mesterlig anden gang, omend IMAX-effekten er begrænset. Som en uventet bonus har CGV Yongsan et galleri med filmplakater, hvor skuespillerne har skrevet deres autografer, så her får jeg al den filmmagi, jeg savnede i går.

Torsdag: Selvfølgelig går tingene ikke helt som forventet med Bongsan Guesthouse. Da jeg ankommer, viser det sig, at jeg nu skal dele værelse de to første nætter med en japaner – og så er den kvindelige ansatte (ikke hende, jeg talte med i går) overbevist om, at jeg er fra Taiwan. Desværre er hendes engelske yderst begrænset, så det er først, da manageren (en tredje kvinde, som taler glimrende engelsk samt kinesisk) dukker op, at det går op for hende, at det ikke er tilfældet.
Det er langt fra første gang, at nogen fortæller mig, at jeg ikke ligner en koreaner. I starten gik jeg ud fra, at det var fordi, jeg ikke forstod sproget, og at folk så automatisk regnede med, at jeg måtte være fra et andet asiatisk land. Men på Namdaemun Market var der en sælger, som påstod, at mit ansigtsform er som en japaners, og det samme siger min nye japanske roommate, Go, der heldigvis taler engelsk og er en vældig flink fyr. Det er faktisk rart med lidt selskab efter en lille uges tid på egen hånd.
Ellers når jeg ikke det store i dag. Tager tilbage til iPark Mall og CGV-biografen i Yongsan, som jeg ikke kun valgte på grund af IMAX-salen, men også fordi jeg har læst, at de af og til viser koreanske film med engelske undertekster. Pigen ved billetskranken bekræfter, at det er tilfældet, men kun om lørdagen ved to af forestillingerne. For tiden er det actionhittet The Man From Nowhere, man kan se på den måde – jeg havde ellers håbet, det ville være Kim Jee-woons (instruktøren bag A Tale Of Two Sisters, A Bittersweet Life og The Good, The Bad, The Weird) nye film, I Saw The Devil, som har premiere i dag. Faktisk føler jeg mig fristet til at se den alligevel, selv om jeg ikke vil fatte et hak, da jeg så vil kunne opleve en koreansk film med et koreansk publikum. Det vil næppe være tilfældet, hvis jeg valgte at se The Man From Nowhere med engelske undertekster.Indtil videre har det ikke været så meget anderledes at være i biografen herovre (når jeg alligevel var der, så jeg Salt med Angelina Jolie, som først får premiere i Danmark i september). Eneste forskel er selvfølgelig de koreanske undertekster, samt at reklamerne og trailere ikke vises hver for sig, men ind i mellem hinanden. Og så måtte jeg frabede mig at få tilsat karamel til mine popcorn, der i øvrigt var lige så lidt salte som alt andet mad herovre…
Køber også en koreansk kogebog (på engelsk) i en boghandel, der meget kundevenligt har eksemplarer af deres bøger, som man må blade i. De øvrige eksemplarer er til gengæld pakket ind i plastik, men det kunne være noget, som danske boghandler bør overveje at tage op.
Dagens filmhøst: The Contact og Epitaph.

Dagbog fra Seoul 3

Har haft lidt problemer med at komme på nettet på det nye sted med min bærbare. Det trådløse internet fungerer meget dårligt, blandt andet fordi dørene til værelserne er af stål, men nu har jeg efter halvandet døgns ophold fundet af, at der sidder et kabel gemt bag kommoden. Så nu er jeg atter på!

Lørdag: Vågner op til regn og torden, så jeg vælger at tilbringe det meste af dagen på hotellet, der i øvrigt hedder Lotte Hotel. Lotte er en koreansk kæmpekoncern, der ikke kun driver stormagasiner (et af dem er nabo til hotellet, og man kan gå imellem dem uden at skulle udenfor), men også biografer (Lotte Cinema), supermarkeder (Lotte Mart), forlystelsespark (Lotte World), burgerkæde (Lotteria) og meget, meget mere (inklusiv byggeri, IT, kemikalier og slik).
Efter at have været en tur på nettet går jeg til filmfestival, som denne dag foregår på hotellet. Ser dokumentarfilmen Resilience om en koreansk adopteret amerikaner og hans biologiske mor, der forsøger at lære hinanden at kende, selv om de hverken taler hinandens sprog eller har samme kulturelle baggrund. Med andre ord starter historien, hvor de fleste andre film om adopterede plejer at slutte, så det er en forfriskende forandring.
Om aftenen er der gallamiddag på hotellet med Samsung som sponsor. Menuen er mere vestlig end koreansk, så det vil sige ingen kimchi, og alt kan spises med kniv, gaffel og ske. Middagen byder også på diverse taler og hyldester – blandt andet til de danske VM-triumfatorer – og mere traditionel koreansk underholdning, denne gang ved Samsungs eget ensemble, som blandt andet giver en trommedansudgave af temaet fra Mission: Impossible. Lettere bizart…
Bagefter står den på bytur. De fleste tager på en klub, men jeg og 7-8 andre foretrækker at blive i nærheden af hotellet og ender først på en bar og til sidst på en noraebang – det koreanske svar på en karaokebar, bortset fra at man her får sit eget lille lokale. Jeg når både at give den som René Dif i Aquas Barbie Girl (ikke så svært) og synge Muses Time Is Running Out (noget mere svært). Alligevel scorer jeg 100 procent for sidstnævnte, så det er tydeligvis ikke kvaliteten af ens sangstemme, der gives point efter. Vender tilbage til hotellet klokken 4 om morgenen.

Søndag: Kravler ud af sengen tids nok til den afsluttende brunch. Jeg har kun værelse på Lotte Hotel frem til mandag, så jeg skal finde et sted at bo den sidste uge. Bruger en del tid på at lede forgæves efter et guesthouse kaldet Seoul Backpackers, der ifølge deres hjemmeside skulle ligge i nærheden af Lotte Hotel. Et guesthouse er et hostel med minimal service og spartansk udstyrede værelser, men prisen er som nævnt også derefter, og man har som regel eget bad og toilet samt tv og gratis internet. Tager i stedet til området ved Namdaemun Market, hvor der ligger et andet Seoul Backpackers guesthouse. De har et ledigt værelse, men kun for tre nætter. Jeg beslutter mig for at slå til, selv om det betyder, at jeg skal pakke kuffert en gang til. Får samtidig forklaringen på, at jeg ikke kunne finde det andet guesthouse: det er stadig under opførelse!
I samme kvarter ligger en optiker, som giver rabat til Gathering-deltagere. Briller er generelt billige i Korea, når der er tale om koreanske mærker, så jeg køber et par solbriller til 600 kroner. Hvis det lyder af meget, så kommer tilføjelsen her: de er med styrke. Jeg bruger normalt aldrig solbriller, fordi jeg ikke kan se ordentligt med dem og har hidtil ikke gidet ofre penge på at få sat glas i med den rette styrke. Det har jeg nu, og det mest vilde er, at brillen allerede er klar til afhentning 2 1/2 time senere.
Tager til Gathering afterparty på en klub i Itaewon. Det gør det til tredje aften i træk, hvor jeg er i byen, hvilket vist ikke er hændt før i dette årti. Der er dansk dj på en del af aftenen, så på et tidspunkt står hele lokalet og danser til dansksproget hip hop (Johnson) på en klub i Seoul. Det siger en del om Gathering, som på en gang føles meget koreansk (på grund af stedet), meget internationalt (de mange nationaliteter) og meget hjemligt (de mange danske deltagere).
Dagens filmhøst: M (ikke at forveksle med Fritz Langs klassiker – koreanerne har det med at genbruge eller fordreje eksisterende filmtitler, når de skal oversætte deres egne til engelsk).

Mandag: Tjekker ud af Lotte Hotel i det velhavende og skinnende Myeongdong og tager en taxa til Seoul Backpackers i det noget mere nedslidte Namdaemun. De to områder ligger tæt på hinanden, men der er nærmest en verden til forskel på bygningerne og forretningerne (fraværet af internationale butikskæder som 7-11 og McDonalds er slående), for ikke at tale om det sted jeg skal bo. Rummet er sådan set fint nok, men det er lidt kollegie-dejavu over det. Til gengæld er her gratis internet samt eget bad og toilet.
Jeg udnytter, at jeg bor i nærheden af to af Seouls mest kendte seværdigheder. Først tager jeg på Namdaemun Market, der er et af byens største og mest velbesøgte markeder. I realiteten er der tale om lidt af et gedemarked i ordets bogstaveligste forstand, bestående af en masse små butikker, stande, gadekøkkener og restauranter, der tilbyder alskens ting og sager. Her kan man købe alt lige fra kameraer og briller til billigt tøj og tørret tang. Men man kan også se boder, hvor der ligger rå fisk og kyllinger frit fremme i varmen, eller hvad med en håndfuld ristede larver som snack? Jeg nøjes med at købe et par håndklæder, lidt shampoo og sæbe (ingen af delene findes på mit værelse), tre dvd-film og en adapter, da koreanerne ikke har stikkontakter med tre huller, så jeg kan få genopladet min computers batteri. Jeg har allerede købt en adapter, men det passer ikke til stikkontakten i det nye værelse, og det gør adapter nr. 2 sådan set heller ikke. Det begynder først at virke, da jeg kombinerer delene fra de to adaptere, der kan skilles ad.
Senere går turen til N’Seoul Tower, som ligger oppe på Namsan-bjerget. Det gamle tv-tårn er et populært udflugtsmål, især om aftenen hvor man virkelig kan se ud over hele Seoul i al dens neonlysende pragt. Hvor populært opdager jeg, da jeg når frem til svævebanen, der skal bringe mig op til tårnet. Billetsalget ligger på 3. sal i bygningen, men køen starter allerede på 2. sal. Det går dog forholdsvis hurtigt, men historien gentager sig, da jeg kommer op til tårnet. Her er der en ny kø til elevatoren, der kører folk op til udsigtsposten, og ved billetlugen får jeg at vide, at der er 40 minutters ventetid. Det er stadig varmt, men luften er ikke så fugtig heroppe, så det føles mere behageligt at gå rundt og nyde udsigten, som i sandhed er betagende – selv fra toilettet!
Dagens filmhøst: Art Museum By The Zoo, Oasis og A Promise.

Dagbog fra Seoul 2

Onsdag: Første officielle Gathering-dag. Deltager i en Age Group Breakout Session, hvor man møder jævnaldrende adopterede og diskuterer forskellige emner. Er stadig mærket af dagen og aftenen før og har ikke så meget at bidrage med. Opdager at især nogle af amerikanerne har haft en meget anderledes opvækst, hvor de ofte har været den eneste koreansk adopterede i miles omkreds og først har mødt andre adopterede langt senere i livet. Jeg voksede op i Hedehusene og kendte flere adopterede fra Korea – to af dem boede på nabovejene – så jeg har aldrig følt mig specielt isoleret. Bagefter indhenter den manglende søvn mig, og jeg går i brædderne ud på eftermiddagen. Opgiver at tage ud at drikke for anden aften i træk og tager hen på et kaffested for at gå på nettet. Det lykkes af en eller anden grund ikke, selv om det virkede i mandags. Rygterne vil vide, at man kan fange en gratis trådløs forbindelse på hotellet, hvis bare man går ned på en af de nederste etager. Rygtet viser sig at være sandt!

Torsdag: Gathering dag nr. 2. Starter med en workshop om børnelitteratur for at tilfredsstille mit forfatterjeg. Amerikansk-koreanske Sarah Park har skrevet en Ph.D-afhandling, hvor hun gennemgår 50 børne- og ungdomsbøger, der alle handler om adopterede fra Korea. Kun to af dem var faktisk skrevet af adopterede, så hun opfordrer os til at komme til tasterne.
Workshop nummer to ender med at være langt mere interessant og tankevækkende, end dens tørre akademiske overskrift, “Korean Places We Love: Place Experience, Characteristics and Meaning Inform Ethnic Identity Reconstruction,” lægger op til. Hvilke tanker den satte i gang vil fylde alt for meget her, så jeg gemmer det til et senere indlæg.
Føler efterhånden jeg er fyldt op med adoptionssnak og skipper eftermiddagens sessions. Besøger i stedet boghandlen Seoul Selection, som jeg engang har bestilt dvd’er fra via deres netbutik, fordi de ligger inde med svært tilgængelige titler. Finder butikken i en kælder nær kongepaladset Gyeongbukgung og køber tre film: HERs, My Mother The Mermaid og Traces Of Love (som jeg nærmest havde opgivet at få fat i). De hjælpsomme ekspedienter er meget imponerede over, at jeg er kommet hele vejen fra Danmark for at besøge dem.
Bevæger mig derefter i retning af Seouls største boghandel, Kyobo Bookshop, som viser sig at være lukket, fordi bygningen er under renovering. Jeg opdager, at jeg er i nærheden af YB Books, hvor jeg købte de to første dvd’er i søndags, så jeg smutter derhen igen og erhverver mig Hellcats (hvis cover jeg ikke genkendte i første omgang) og så en ikke-koreansk film: Peter Jacksons Heavenly Creatures, som er på udsalg til ca. 19 kr.
Det er kvælende hedt og lummert, så da jeg kommer tilbage til hotellet, føler jeg mig så svedig, at jeg tager dagens andet brusebad. Om aftenen går turen med bus mod Kwanmunsa Temple, hvor der er arrangeret traditionel koreansk underholdning for os samt en gratis middag som lokkemad. Formålet er vist at vække den indre koreaner i os alle, men effekten ender snarere med at blive den modsatte. Meget af det er ganske smukt, men jeg har set det udført mere interessant af Dulsori. De har moderniseret udtrykket og gjort det mere rock’n'roll-agtigt og publikumsvenligt – ikke mindst ved at fjerne nogle af de mere enerverende instrumenter fra lydbilledet.

worldcup.jpg

Fredag: Danmark har vundet VM i fodbold! For anden Gathering i træk bliver det holdt Adoptee World Cup Tournament, og efter fiaskoen ved det sidste mesterskab, hvor amerikanerne løb med sejren, tager danskerne denne gang grueligt revanche. Det sker ved at lave en “Spanien,” hvor samtlige fire gruppekampe samt finalen vindes 1-0. Turneringen afvikles om formiddagen på Seoul National University of Educations kunstgræsbane for at undgå, at spillerne skal løbe rundt i alt for høje temperaturer. Det er dog stadig dræbende varmt, men det hjælper, at der undervejs falder et par svalende byger. Finalemodstanderen er GOAL – et internationalt hold sammensat af adopterede fra flere nationer, deriblandt to danskere, mens de øvrige deltagere er USA, Holland og Sverige. Tag den Morten Olsen og co.!
Den tidlige start på turneringen – Danmarks første kamp gik i gang ved ni-tiden – gør, at jeg for første gang prøver at køre i metro i morgenmyldretiden. Resultatet er proppede vogne og en lugt af kimchi fra mine medpassagerer – et fænomen jeg har hørt om fra andre, men ikke selv oplevet før nu.
Fodboldturneringen betyder, at jeg misser starten af Gathering 2010s filmfestival, hvor A Brand New Life blev vist. Som tidligere nævnt har jeg allerede set den gribende film, og efter hvad jeg har hørt fra dem, der var til stede, blev der fældet en del tårer blandt publikum undervejs. Til gengæld når jeg at se to ud af eftermiddagens tre dokumentarfilm, den hollandske Made in Korea og den amerikanske Adopted, som begge er fine på hver deres måde.
Går ud om aftenen og ender på det sted, hvor Koreaklubbens fodboldhold fejrer deres triumf. Mere drikkespil og flere samtaler på engelsk – primært med amerikanere, som sammen med danskerne er den største gruppe på Gathering, men får også snakket med et par enkelte hollændere og italienere. Koreanerne kniber det mere med. Har forsøgt at tale med en koreansk pige, som er hyret af arrangørerne til at filme og tager billeder under Gathering, men hendes engelsk er meget begrænset. Da jeg vender tilbage til hotellet, ser jeg, at jeg langt fra er den eneste, som har opdaget tricket med det gratis internet på de nederste etager. Lobbyen er fyldt med gæster, der sidder med deres bærbare, selv om klokken er over et om natten.

Dagbog fra Seoul – nu med billeder

Og her er så et link til nogle billeder fra mine første dage til Gathering 2010 i Seoul:
Billeder fra det sommerhede Seoul.

Dagbog fra Seoul 1

Jeg er tilbage i Seoul for at deltage i Gathering 2010 – et stort træf for adopterede fra Korea. Vi er omkring 550 deltagere fra 20 forskellige lande, hvoraf 80-90 er fra Danmark. Her er i korte træk mine indtryk fra de første dage:

Lørdag: Afgang fra Kastrup. Mellemlander i Frankfurt og møder tre andre danske Gathering-deltagere, som jeg slår følge med. Flyver 10 timer og ser Date Night og Green Zone undervejs. Falder ikke rigtig i søvn. Gad vide om alle Korean Airs stewardesser bliver castet til jobbet? Ikke alene ser de ultra stewardesseagtige ud – de ligner fantasiversionen af en stewardesse!

Søndag: Lander i Seoul ved 13-tiden (kl. 6 om morgenen dansk tid). Bliver slået omkuld af varmen og luftfugtigheden, da vi træder uden for. Var blevet advaret om den på forhånd, men bliver alligevel overrasket. Hvorfor er koreanerne så vilde med at gå i sauna, når de bare kan gå ud på gaden i juli og august og få samme oplevelse ganske gratis? Omvendt kan de ikke være nøgne i fuld offentlighed.
Hotellet er ren luksus og langt uden for min normale prisklasse. Desværre er internetforbindelsen på værelset ikke gratis og koster 50 kr. for en halv time.
Går ud i området og finder en boghandel, hvor jeg køber to koreanske film på dvd: A Brand New Life (drama om en lille piges tid på et børnehjem, inden hun bliver adopteret, instrueret af en fransk-koreansk kvinde, Oumie Lecomte, som selv er adopteret) og Chaw (gyser om en dræbergris – ja, jeg har en bred filmsmag).
Slutter af med at gå tur langs Cheonggyecheon – en kanal der løber gennem Seoul. Indtil 2005 var den dækket til, men nu er den blevet genoprettet og er en oase midt i byen. Adskillige børn og voksne får sig et svalende fodbad i den varme sommernat.

Mandag: Vågner ved middagstid og opdager, jeg har sovet 12 timer i træk. Planlægger at shoppe i stormagasinet ved siden af hotellet, men finder ud af, at ikke alle koreanere altid er på arbejde. Stedet holder simpelthen mandagslukket. Bevæger mig i stedet ud i middagsheden og anskaffer mig en rygsæk. Køber også et T-card til metroen – et lille plastikkort, hvor man selv fylder et beløb på og derefter kan rejse frit omkring i Seoul. Folk, som var til den forrige Gathering for tre år siden, opdager, at deres T-card fra dengang stadig virker og har husket beløbet. Kortet er så kraftigt, at man ikke en gang behøver at tage det op af sin pung, når man går igennem lugerne. Fås også i en alternativ udgave som en lille plastikfigur, man kan have hængende i sin mobiltelefon – men så koreansk føler jeg mig heller ikke endnu.

Tirsdag: Ser solen stå op i Seoul efter en søvnløs nat, hvor jeg har lukket øjnene utallige gange uden den store effekt. Står tidligt op og spiser morgenmad sammen med de øvrige Gathering-deltagere, men går udenom kimchien. Den må vente til andre tider af døgnet. Blandt de øvrige retter findes en “Denmark”-yoghurt, som desværre er hvinende sød i frugtudgaven.
Dropper det store symposium om adoption og tager ud til Yongsan-området, hvor der er fyldt med elektronikvarer. Bizart nok består det af en masse små butikker, som næsten alle sælger det samme. Sidste gang fandt jeg en stor dvd-butik, men havde ingen tid til at handle i den, så den er mit mål. Desværre viser den sig at være lukket i mellemtiden. Forklaringen skal nok findes længere henne ad gaden, hvor der er flere boder med dvd-film til 10 kr. stykket. Bare blad i mapperne med covers og sig, hvilke film du vil have. Så skriver fyren i boden titlerne ned og giver sedlen til damen i madboden ved siden af, som fremtryller dem på ingen tid. Finder dog også steder, der sælger dvd’er på mere lovlig vis og køber tre styk: Secret Reunion, Frozen Flower og Bungee Jumping Of Their Own (som jeg godt nok allerede har, men i en skrabet Hongkong-udgave, så jeg vil gerne eje den i en bedre kvalitet, da det er en af mine favoritfilm).
Tilbage på hotellet er der officiel velkomstreception og Lit Gathering med oplæsning af forfattere og digtere, som alle er adopterede fra Korea. Det er så også det, de skriver om, så jeg holder lav profil, da mine historier om balletdansende aliens og morderiske havfruer nok vil falde en del udenfor.
Tager ud at drikke med de andre deltagere og finder ud af, at store mængder øl og soju er en glimrende, men ikke speciel sund kur mod søvnløshed.